DANMARKS ATLETKOMITÉ: Vi skal kunne tale åbnet om tabuerne i eliteidrætten.
7.2.2023 08:31:08 CET | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
PRESSEMEDDELELSE FRA DANMARKS ATLETKOMITÉ:
At være eliteatlet og -spiller betyder, at man er gjort af et særligt stof, men den hårde konkurrence og problematiske træningskulturer, kan betyde, at atleter og spillere ikke tør vise sårbarhed. Fordi det er et tabu, og det er vigtigt, at vi fortsat har fokus på aftabuisering.
”Tallene og de forfærdelige historier fra dokumentaren ”Fodboldens usynlige syge” er foruroligende. Det er ikke mange år siden, at svømmesagen rystede idrættens verden, og selvom begivenhederne er fra 2013, er vi i Danmarks Atletkomité bekymrede for denne sag.” siger Asger Mølgaard, der er formand for Danmarks Atletkomité.
Der er meget på spil, når man er eliteatlet, og tillid og tryghed er kernen i eliteidrætten og dens præmis - og det er heldigvis også tilfældet for mange atleter. Men præstationsfremmende værktøjer og indikatorer i et high performance-miljø må aldrig misbruge denne tillid eller skabe utryghed. At eliteatleternes resultater i sådanne tests lå fremme, er langt over stregen og et brud på den tillid, man har som eliteatlet til sine omgivelser.
”At ministeren går ind i denne sag, viser også alvoren af denne sag. Vi mener, at det er afgørende, at atleterne bliver inddraget i de fremtidige initiativer omkring aftabuisering. Her stiller Danmarks Atletkomité sig selvfølgelig fuldt ud til rådighed i denne sammenhæng", siger Asger Mølgaard.
Vi anerkender de tiltag og initiativer, som DIF, Team Danmark og specialforbundene har arbejdet på og søsat de seneste år, såsom den uafhængige atletinstans, der blot er ét af de initiativer, vi endnu ikke kender effekten af. Vi tager helt klart skridt i den rigtige retning. Dog er det vigtigt fortsat at afsøge og tage dialogen på tværs, herunder også hos eliteatleterne og -spillerne.
Sammen med forbundene, DIF og Team Danmark vil vi, som Danmarks Atletkomité, gerne være med til at løfte opgaven om aftabuisering, fordi det er vigtigt, at eliteatleterne og -spillerne oplever, at de kan tale åbent og ærligt og være med til at bryde tabuer samt dele viden om det, som foregår i miljøerne og omkring dem, uden forventningspres.
Det er vigtigt for os som Danmarks Atletkomité, fordi ingen atleter må stå alene. Derfor er det også ekstremt stærkt af de eliteatleter og -spiller som står frem, og tør tale åbent og ærligt om deres oplevelser. Det kræver mod og det er vigtigt, at eliteatleter og -spillere ved, at vi støtter, griber og hjælper dem på bedst mulig vis. Vi er sat i verden for at samle og repræsentere de danske atleter, og atleternes trivsel er en mærkesag for os. Derfor vil vi fremadrettet også være en medspiller i forhold til at sikre, at vi fortsat har fokus på aftabuisering i eliteidræt.
Yderligere info:
Line Krægpøth, projektmanager, Danmark Atletkomité, 21 94 11 00
Nøgleord
Information om Danmarks Idrætsforbund
DIF blev stiftet tilbage i 1896 og er interesseorganisation for foreningsidrætten i Danmark. Gennem årene er der kommet flere og flere specialforbund til, så DIF-familien i dag består af 62 forbund, ca. 9.000 idrætsforeninger og knap 2 millioner medlemmer. DIF er samtidig national olympisk komité i Danmark.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Nyt studie: Flere voksne er aktive i idrætsforeninger28.4.2026 12:00:06 CEST | Pressemeddelelse
En kortlægning af 200.000 danskeres motionsvaner viser, at flere er aktive i idrætsforeningerne. Samtidig er der et større ønske om fleksibilitet blandt særligt de unge.
DIF: TAK TIL EN AF DE STØRSTE15.4.2026 10:02:54 CEST | Pressemeddelelse
Med Viktor Axelsens karrierestop er det farvel til et af de største danske idrætsnavne gennem tiderne.
Stor stigning: Flere børn møder uddannede trænere i idrætsforeningerne4.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Langt flere trænere i idrætsforeninger vælger at tage en uddannelse. Både forbund og foreninger er blevet bedre til at uddanne deres trænere, og det smitter af på børne- og ungemiljøerne.
Idrætsforældre er mindre frivillige – ny kampagne skal fjerne barrierne30.3.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er mange opgaver for børneforældre i hverdagen, men de vil fortsat gerne hjælpe til omkring deres børns idræt. Det skal være nemt at gå til, og det er målsætningen i en ny kampagne fra DGI og DIF.
Stærk opbakning skal løfte DIF DM-ugen til næste niveau27.3.2026 08:18:44 CET | Pressemeddelelse
Nykredit og Spar Nord går ind som hovedpartnere for DIF DM-ugen og giver Danmarks største medaljefest et markant løft.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
