Danmark vil have en mere ambitiøs klimalov for EU
23.6.2020 15:19:36 CEST | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Europa-Kommissionen fremlagde sit forslag til klimalov i marts, og på dagens uformelle miljøministermøde understregede Danmark, at der er behov for at skrue op for ambitionsniveauet i loven, og øge tempoet i forhandlingerne. Hvis EU fortsat skal vise globalt lederskab kræver det, at der leveres en ambitiøs klimalov og et højere 2030-mål på mindst 55 pct. Danmark var i forbindelse med mødet vært for det traditionelle formøde blandt de progressive medlemsstater i Green Growth Group, der ønsker højere grønne ambitioner i EU.
”Det er det næste årti, der er afgørende for, om vi formår at stække temperaturernes himmelflugt. Derfor arbejder vi benhårdt for, at EU’s klimamål for 2030 får et gevaldigt nøk opad, fra de nuværende 40% til mindst 55%. Hvis vi skal have hele verden med i kampen mod klimaforandringerne, bliver EU pinedød nødt til at gå forrest. Klimakrisen venter ikke på nogen, og hvis EU ikke leverer højere reduktionsmål i år, er det svært at forvente, at andre store lande gør det”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
COVID19-krisen har bl.a. medført en udskydelse af FN’s klimatopmøde COP26, der skulle have fundet sted i november i Glasgow. Det har medført bekymring for, om det globale klimamomentum kan fastholdes under den nuværende krise. Parterne til Parisaftalen har forpligtet sig til at genbesøge deres nuværende klimamål i løbet af 2020, uafhængig af afholdelsen af COP26.
”Med COVID19-krisen er den grønne dagsorden under pres. Det er netop nu, at vi skal holde fast, og her skal EU’s klimalov være det lokomotiv, der holder den grønne omstilling i Europa på sporet mod klimaneutralitet. Også i svære tider. Den målsætning skal være bindende for alle medlemslande, og klimaloven bør fastlægge en proces, der sikrer at de nødvendige skridt bliver taget hele vejen”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen (S).
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Lasse Bendtsen, M: +45 41 72 38 84, lasab@kefm.dk
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
KORREKTION: Samlet mængde af frigivelse af oliereserver er pga. fejl oplyst for lavt13.3.2026 15:52:53 CET | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet oplyser, at der desværre er offentliggjort et forkert tal for den danske frigivelse af oliereserver.
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
