Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Danmark topper international klimaliste

Del
Internationale grønne organisationers årlige vurdering af 60 landes klimaindsatser placerer Danmark forrest i kapløbet mod klimakrisen.

Danmark ligger i år øverst på Climate Change Performance Index (CCPI), som tirsdag er offentliggjort på COP26 i Glasgow. CCPI vurderer igen i år, at der ikke er nogen lande, som opfylder kriterierne til top tre, så Danmarks placering på en fjerdeplads er den bedste. 60 lande, der tilsammen udleder mere end 90 pct. af de globale drivhusgasser, er med i indekset.

”Det er et dejligt skulderklap til Danmark. Vi er ikke i mål med den grønne omstilling, men vi er kommet langt. Og da vi er et lille land, der gerne vil gøre en forskel ved at gå forrest med det gode eksempel, er det godt, at vores indsats anerkendes ude i verden. Kun på den måde kan vi inspirere andre til at gøre mange af de samme ting, som vi har held med.”

”Som rapporten også viser, betyder dette ikke, at vi kan hvile på laurbærrene. Også i Danmark skal vi – selv om vi altså vurderes til at være det land i verden med den bedste klimaindsats – gøre mere. Det planlægger vi bestemt også at gøre. Vi skal have endnu mere vedvarende energi i stedet for kul og biomasse, ligesom vi skal have en grøn skattereform og investere i nye teknologier som CO2-fangst og grøn brint”, siger klimaminister Dan Jørgensen.

Danmark som grønt foregangsland

Som i sidste års CCPI scorer Danmark højt i kategorierne drivhusgasudledninger, vedvarende energi og klimapolitik. Det fremhæves, at Danmarks klimamål er kompatible med Paris-aftalen.

”Det handler ikke kun om vores mål for omstillingen, men også om hvordan vi omstiller os. Ved at være et grønt foregangsland, kan vi vise andre lande, at omstillingen mod et klimaneutralt samfund kan give bæredygtig vækst og gode jobs. Det er afgørende, hvis vi vil have andre lande til at følge trop”, siger klimaminister Dan Jørgensen fra Glasgow.

CCPI offentliggøres hvert år på FN's klimamøder. Årets indeks udgives af GermanWatch og New Climate Institute i samarbejde med Climate Action Network. Climate Action Network (CAN) er verdens største klimanetværk bestående af over 1.500 civilsamfundsorganisationer i over 130 lande, herunder Danmark.

Sidste år var Danmark nummer 6 på listen.

Kontakter

Klimaministeriets pressetelefon på 41 72 38 05

Billeder

Links

Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Holmens Kanal 20
1060 København K

41723805http://kefm.dk

I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.

Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

EU skal af med russisk gas: Energiministre er enige om forbud20.10.2025 11:30:47 CEST | Pressemeddelelse

I dag er slutdatoen for russisk gas til EU sat. Næste år skal det være slut med de kortsigtede gaskontrakter, og om to år skal det endelige punktum for russisk gas til hele Europa sættes. Sådan lyder beskeden fra EU's energiministre, der i dag er blevet enige om at trække en streg i sandet og sætte en slutdato. Nu skal det danske formandskab forhandle en endelig aftale på plads med Parlamentet.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye