Danmark tilslutter sig tysk klimainitiativ
Initiativet ’Climate for Peace’ skal bringe særligt klimaambitiøse lande sammen med de lande, der er hårdest ramt af klimaforandringernes negative konsekvenser for fred og sikkerhed. Initiativet drives af den tyske udenrigsminister, Annalena Baerbock, og skal skabe bedre koordination mellem landene og sikre, at vi får mere viden om sammenhængen mellem klimaforandringer, fred og sikkerhed.
Minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik, Dan Jørgensen siger:
”Verdens kriser i dag er tæt sammenvævede og kræver tæt koordination. Det gælder særligt klimakrisen, som undergraver landes stabilitet, når adgang til fødevarer, infrastruktur og levebrød trues. Klimaskabte naturkatastrofer ødelægger ikke bare menneskers liv, mens de sker. Når de rammer i tider med politiske eller sociale spændinger i samfundet, puster det liv i konflikter. Derfor er jeg glad for, at vi nu kan tilslutte os Climate for Peace-initiativet.”
Tilslutningen sker i denne uge i forbindelse med ministerens bilaterale besøg i det tyske udenrigsministerium og ministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling. Danmark understreger med tilslutningen Danmarks tætte relationer til Tyskland.
Baggrund
Ministeren for udviklingssamarbejde og global klimapolitik er på bilateralt besøg i Berlin den 11.-12. maj for blandt andet at mødes med den tyske udviklingsminister, Svenja Schulze, statssekretær i ministeriet for økonomisk samarbejde og udvikling, Jochen Flasbarth, og statssekretær i det tyske udenrigsministerium og særlige repræsentant for international klimapolitik, Jennifer Morgan.
Klima, fred og sikkerhed indgår som en central prioritet i forbindelse med Danmarks kandidatur til FN’s sikkerhedsråd og Danmarks udviklingssamarbejde omfatter en række indsatser inden for klima, fred og sikkerhed.
Climate for Peace-initiativet
Tyskland har de seneste år arbejdet for større multilateralt samarbejde og bevidsthed om implikationerne af klimakrisen for fred og sikkerhed. Initiativet, der formelt hedder Climate, Environment, Peace and Security Initiative, blev lanceret ifm. G7-udenrigsministermødet i maj 2022, og senere ved Berlin Climate and Security Conference i oktober 2022, hvor Danmark grundet folketingsvalget ikke kunne tilslutte sig.
Initiativet har desuden tilslutning fra en bred række af lande og regioner, og tæller Australien, Belgien, Canada, EU, Finland, Frankrig, Gabon, Guinea Bissau, Indonesien, Irland, Italien, Japan, Kirgisistan, Luxembourg, Nederlandene, Niger, Norge, Somalia, Spanien, Schweiz, Storbritannien, Tjekkiet, Tyskland, USA og nu også Danmark.
For yderligere information, kontakt pressevagten@um.dk.
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Europaministeren drøfter konkurrenceevne i Dublin og Wien7.5.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 7.-8. maj besøger europaminister Marie Bjerre Irland og Østrig.
Regeringen lancerer ny handlingsplan for kvinder og piger i konflikt30.4.2025 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag lancerer regeringen den femte danske nationale handlingsplan om Kvinder, Fred og Sikkerhed. Med handlingsplanen vil Danmark styrke indsatsen for kvinders fulde, lige og meningsfulde deltagelse i arbejdet for fred og sikkerhed.
Europaministeren rejser til Slovakiet med fokus på EU’s udvidelse30.4.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europaminister Marie Bjerre er i dag, onsdag den 30. april, i Bratislava i Slovakiet for at tale med slovakkerne om blandt andet udvidelse.
Joint statement by the Nordic-Baltic-Weimar Ministers of Foreign Affairs29.4.2025 15:29:31 CEST | Nyhed
We, the Ministers of Foreign Affairs of Denmark, Estonia, Germany, Iceland, Finland, Latvia, Lithuania, Norway, Poland, Sweden, and the Minister Delegate for Europe of France, have met today on the island of Bornholm to address Russia’s continued illegal aggression against Ukraine, including its implications for European security. We reaffirm that a sovereign, independent, and democratic Ukraine is integral to Euro-Atlantic and global security. Respect for territorial integrity is a fundamental principle of international law. We welcome progress made at the London meeting between the E3, Ukraine, and the United States. We deem it important that this process continues. Since the beginning of Russia’s full-scale invasion of Ukraine, supported and facilitated by some third countries, we have been among the strongest supporters of Ukraine and have provided more than EUR 53 billion in military support and more than EUR 47 billion in civilian support. We will continue our political, military
Danmark vært for nordisk-baltisk møde med Tyskland, Frankrig og Polen på Bornholm29.4.2025 11:01:15 CEST | Pressemeddelelse
Det er med Danmark som vært, at NB8-landene, Tyskland, Frankrig og Polen er samlet på Bornholm til møde om Europas sikkerhed
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum