Danmark tager sidstepladsen i ligestilling i skandinavisk skolelovgivning
Ligestilling er ikke nævnt en eneste gang i det formelle grundlag for den danske folkeskole. Hverken i lovgivning, Fælles Mål eller grundlaget for læreruddannelsen.
Danmark indtager dermed en markant bundplacering i Skandinavien, viser en ny rapport fra KVINFO, der er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling.
I både Sverige og Norge er arbejdet med ligestilling officielt gjort til et centralt omdrejningspunkt for undervisning af børn og unge, og skolerne i vores nabolande er forpligtede til at fremme ligestilling.
Sådan er det ikke herhjemme.
LIGESTILLING MANGLER I DANSK SKOLELOVNING
I formålsparagraffen i Folkeskoleloven fra 1993 står der alene, at skolens virke skal ”… være præget af åndsfrihed, ligeværd og demokrati.” Ordet ’ligeværd’ er et politisk kompromis, da partiet Venstre modsatte sig dengang brugen af ordet ’ligestilling’.
Den danske undervisningsmiljølov fra 2001 nævner heller ikke hverken ligestilling eller køn.
Danmark skiller sig dermed negativt ud i sammenligning med ordlyden i skolernes lovgrundlag i vores skandinaviske nabolande.
”Der er mange negative følger af det manglende fokus på ligestilling. En af konsekvenserne er, at vi ikke får gjort op med Danmarks meget kønsopdelte arbejdsmarked – altså det, som lige nu giver sig udslag i både omsorgskrise og rekrutteringskrise,” siger Henriette Laursen, direktør i KVINFO.
KERNEVÆRDI I SVERIGE
I den svenske skolelov er ligestilling fremhævet i formålsparagraffen som en decideret kerneværdi.
Samtidig præciserer den svenske diskriminationslov, at undervisning i Sverige også skal forebygge diskrimination og fremme lige rettigheder og muligheder på tværs af køn. Det indebærer blandt andet, at svenske skoler hvert år skal beskrive, hvordan de modvirker diskrimination og chikane.
NORSKE SKOLER SKAL FREMME LIGESTILLING
Det samme er tilfældet i Norge. Her definerer den norske skolelov tilsvarende ligestilling som en grundlæggende værdi, der skal fremmes i undervisningen.
Det er også eksplicit beskrevet, at skolen skal modarbejde og have nul-tolerance over for alle former for diskrimination. Derudover er det i Norge en lovmæssig forpligtelse, at indholdet i undervisningsmaterialer styrker ligestilling.
KOMMENDE LÆRERE LADES I STIKKEN
KVINFO-rapporten Kønsligestilling i grundskolen undersøger på tværs af de skandinaviske lande også, hvordan fremtidige lærere rustes til at undervise i køn og ligestilling.
Konklusionen er, at det generelt står skidt til i hele Skandinavien.
I Danmark er læreruddannelsen kun i yderst begrænset omfang pålagt at inddrage køn og ligestilling.
Begreberne nævnes kun få gange i bekendtgørelsen for læreruddannelsen og det er oftest i forbindelse med frivillige fag og kurser i for eksempel seksualundervisning. Samtidig er det kun hver fjerde læreruddannelse, der udbyder de valgfrie specialiseringsfag.
BRUG FOR ÆNDRINGER PÅ SKOLEOMRÅDET
I Danmark har ligestilling således et hårdt liv både i børnenes skolehverdag og i uddannelsen af lærere.
Det bør der ifølge KVINFO laves om på, både af hensyn til børnene selv og for på lang sigt at ændre på Danmarks stærkt kønsopdelte uddannelser og arbejdsmarked.
”Som det er nu, lader vi det være helt op til den enkelte lærer, hvordan skolen skal modarbejde snærende forestillinger om køn – og om der overhovedet skal arbejdes med det. På den måde bliver det tilfældigt, om det sker. Det går selvfølgelig ikke,” siger Henriette Laursen, KVINFOs direktør.
”Vi har brug for et stærkt fokus på køn og ligestilling lige fra vores børn er helt små. Både af hensyn til vores arbejdsmarked og for vores børns skyld. For børnene kan reelt først vælge uddannelse og arbejde helt frit, hvis vi kommer af med de stereotype forventninger til køn,” siger hun.
Nøgleord
Kontakter
Mai RasmussenPresse- og kommunikationschef
Tlf:50763382mai.rasmussen@kvinfo.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om KVINFO
KVINFO er Danmarks videnscenter for køn og ligestilling. KVINFO omsætter viden til forandring ved at udvikle redskaber og løsninger på konkrete udfordringer, der vedrører køn og ligestilling nationalt og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra KVINFO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KVINFO
Viden, forståelse og dialog skal skabe fælles handling mod sexisme i musikbranchen23.10.2024 06:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal dokumentere og arbejde med den strukturelle sexisme i musikbranchen og samle musikere, live-aktører, brancheorganisationer, virksomheder og andre centrale aktører i branchen om at udvikle fælles tiltag mod sexisme
Kun 12 % af nye lovforslag undersøger konsekvenser for ligestilling30.9.2024 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
10 ministerier – deriblandt sundhedsministeriet og erhvervsministeriet – har ikke foretaget en eneste ligestillingsvurdering i det seneste folketingsår. Problematisk når vi står over for et nyt folketingsår med fokus på blandt andet familiepolitik og pension, hvor vurdering af ligestillingskonsekvenser er afgørende, advarer KVINFO.
Nyt fotoprojekt opfordrer til fred og fællesskab på 8. marts6.3.2024 10:32:40 CET | Pressemeddelelse
Seks kvinder står frem for fred på tværs af krig og konflikt i ny fotoudstilling.
Mændenes Internationale Dag: Ligestilling er også en mandesag14.11.2023 13:59:41 CET | Pressemeddelelse
Mænds og drenges ligestillingsudfordringer er på dagsordenen, når fire organisationer markerer den internationale mandedag på søndag.
Beskæftige kan forebygge negativ social kontrol19.9.2023 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: Beskæftigelse er centralt værktøj til forebyggelse af negativ social kontrol blandt kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum