Danmark suspenderer visumaftale med Rusland
9.9.2022 15:07:52 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
EU’s udenrigsministre er blevet enige om at suspendere EU-Rusland visumlempelsesaftalen som følge af Ruslands invasion af Ukraine, og på den baggrund har EU i dag formelt truffet beslutningen om suspension.
Danmark er ikke omfattet af EU’s visumlempelsesaftale på grund af retsforbeholdet. I stedet har Danmark en tilsvarende bilateral aftale med Rusland, som regeringen har besluttet at suspendere samtidig med EU-Rusland-aftalen.
Regeringen har også besluttet at stramme vores nationale visumregler. Det betyder, at Rusland kommer i gruppe med bl.a. Eritrea, Somalia og Syrien, hvilket vil gøre det vanskeligere for russiske statsborgere, at opnå visum.
Udlændinge- og Integrationsminister Kaare Dybvad Bek udtaler:
”Det er provokerende, at russere rejser til europæiske lande – blandt andet for at holde ferie - mens deres land har invaderet et frit og demokratisk europæisk land. Jeg er derfor glad for, at man i EU netop har vedtaget at suspendere visumlempelsesaftalen med Rusland. Det bakker Danmark op om, selvom vi ikke er med i aftalen grundet vores retsforbehold.
Fra dansk side har vi derfor besluttet at suspendere Danmarks bilaterale visumlempelsesaftale med Rusland og stramme vores nationale visumregler for russere.”
Udenrigsminister Jeppe Kofod udtaler:
“Med de nye tiltag gør vi det dyrere og mere besværligt for blandt andet russiske turister at søge visum til Danmark og resten af EU. Det er jeg meget tilfreds med. Det er dybt provokerende at se russiske turister nyde tilværelsen på Europas strande, mens den russiske hær bomber løs i Ukraine. Med den her stramning sender vi et vigtigt signal til Putin og hans regime om, at krigen i Ukraine er helt uacceptabel og får konsekvenser på alle niveauer.”
Information om Udenrigsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn18.9.2026 10:06:38 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 18. september kl. 11.30.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn11.9.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 11. september kl. 11.00. Fra regeringen deltager udenrigsministeren og forsvarsministeren.
Danmark tilbyder hjælp til adopterede til Danmark fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon4.9.2026 15:06:00 CEST | Nyhed
Nu kan internationalt adopterede fra Sydkorea, Indien, Vietnam og Libanon få hjælp i deres søgen efter egen historie og oprindelig slægt. Adopterede kan få konkret og individuel hjælp med processen med at få indsigt i deres adoptionssag i landene. Læs mere her.
Lars Løkke Rasmussen genåbner Danmarks ambassade i Syrien31.8.2026 18:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag genåbnet den danske ambassade i Syrien. Ambassadeåbningen understreger Danmarks ambition om aktivt at bidrage til genopbygningen af Syrien.
Danmark styrker den humanitære indsats i Sudan med 100 millioner kroner24.8.2026 18:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen annoncerer et nyt bidrag på 100 millioner kroner til Sudan, hvor verdens største humanitære krise udspiller sig på fjerde år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
