Danmark ser ind i to årtier uden flere hænder til den private sektor

De næste 17 år frem mod 2040 er der ikke udsigt til flere medarbejdere til de private virksomheder, når der ses på udviklingen i den strukturelle private beskæftigelse. Det har Dansk Industri (DI) beregnet, efter at Finansministeriet har fremskrevet arbejdsstyrken i det såkaldte konvergensprogram.
Programmet udkom den 23. maj og viste en uventet stærk dansk økonomi med et økonomisk råderum, der var 16 milliarder kroner større end forventet frem mod 2030.
- Den forbedrede økonomi er langt hen ad vejen skabt af et stærkt erhvervsliv og af tidligere regeringers fokus på reformer, der har øget arbejdsudbuddet. Den strukturelle private beskæftigelse er steget med knap 18.000 personer om året i gennemsnit siden 2010, siger Morten Granzau Nielsen, vicedirektør i DI.
Men den udvikling er altså slut nu. Over de næste 17 år frem mod 2040 er der stort set ikke udsigt til en eneste ekstra medarbejder til de private virksomheder.
- Den strukturelle beskæftigelse vil vokse en smule i de kommende år. Men den lille stigning risikerer at blive ædt af flere offentligt ansatte. Den offentlige beskæftigelse kan nemlig stige med 20.000 frem mod 2030 afledt af regeringens prioriteringer af bl.a. demografisk træk, forsvar og sundhed, og derefter med yderligere 42.000 frem mod 2040, siger Morten Granzau Nielsen.
Det er en ulykke, der skal stoppes
Holder beregningerne stik - og gøres der ikke noget ved det - vil den private beskæftigelse faktisk falde med 1.400 personer om året i gennemsnit, når Danmark kommer ind i 2030’erne.
- Virksomhederne har med andre ord ikke mulighed for at løfte omsætning og salg og skabe værdi for samfundet ved at ansætte flere medarbejdere. Derfor kan væksten kun komme fra øget produktivitet, men her ser udsigterne heller ikke prangende ud i de kommende år, siger Morten Granzau Nielsen.
Han påpeger, at skøn af produktivitet er forbundet med stor usikkerhed, men med de nuværende skøn er der udsigt til en vækst i dansk BNP på 1,2 frem for 1,6 pct. frem mod 2040.
- Det kan lyde beskedent, men det vil faktisk betyde, at BNP bliver omtrent 300 milliarder kroner lavere, end det kunne have været. Det er simpelthen en ulykke, hvis ikke vi får gjort noget ved det, siger Morten Granzau Nielsen.
Han opfordrer derfor til, at regeringen holder fast i reformambitionerne.
- VI skal have reformer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft. Og vi skal i mål med regeringens store ambitioner om at få frisat og reformeret den offentlige sektor, så vi ad den vej får frigjort flere ansatte til de private virksomheder, siger Morten Granzau Nielsen.
Følg os på:
Kontakter
Nis Peder KolbyPresserådgiver
Tlf:40323400nipk@di.dkBilleder

Information om DI - Dansk Industri
Vi arbejder for et åbent og velstående samfund i vækst og balance. Med det udgangspunkt skal Danmark være verdens mest attraktive land for virksomheder at arbejde i og ud fra. Når virksomheder i Danmark vinder, vinder hele Danmark.
DI hjælper hver dag virksomheder i Danmark med at vinde. Vi hjælper på udenlandske markeder, ved politiske forbedringer og med service og kompetencer, der øger konkurrenceevnen i hver enkelt medlemsvirksomhed.
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Regeringen løfter samfundssikkerheden markant – men erhvervslivet skal inddrages mere13.12.2025 07:16:45 CET | Pressemeddelelse
Regeringens beslutning om en langsigtet og ambitiøs investering i bekæmpelsen af hybride trusler betyder et markant løft af samfundssikkerheden. Sådan lyder reaktionen fra landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI). Men DI efterlyser en større involvering af det private erhvervsliv i planerne for et mere modstandsdygtigt Danmark.
DI: Ny lægemiddelaftale er bedre end frygtet - men et skridt i den forkerte retning11.12.2025 07:22:33 CET | Pressemeddelelse
Den nye lægemiddelpakke stiller medicinalindustrien ringere end i dag, men aftalen er langt bedre, end EU-Kommissionen oprindeligt lagde op til, lyder det fra Dansk Industri, der særligt roser den danske regerings indsats under forhandlingerne.
DI: Vedtagelsen af forenklingspakke vigtigt skridt for EU9.12.2025 07:48:07 CET | Pressemeddelelse
Efter et langt forløb er EU’s store regelforenklingspakke for rapportering om bæredygtighed nu endeligt vedtaget. Det er et vigtigt skridt for EU og en sejr for det danske EU-formandskab. Regelforenkling er nødvendig, hvis Europa skal bevare sin globale konkurrencekraft. Derfor håber DI, at der i den kommende tid vil blive vedtaget en række yderligere regelforenklingspakker.
Thomas Bustrup stopper i DI8.12.2025 22:22:13 CET | Pressemeddelelse
Viceadm. direktør Thomas Bustrup stopper i DI efter spirituskørsel.
DI: Knap halvdelen af de ældre kender ikke til frit valg af plejehjem5.12.2025 10:29:52 CET | Pressemeddelelse
Den landsdækkende brugertilfredshedsundersøgelse for plejehjem viser, at 44 procent af de ældre ikke ved, at de har ret til frit valg af plejebolig. Kommunerne skal løfte et større ansvar for at informere og vejlede, mener DI.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
