DI: Frygten for hybride trusler vokser kraftigt i erhvervslivet
23.12.2024 07:35:11 CET | DI - Dansk Industri | Pressemeddelelse
En ny, dyster trusselsvurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste viste i sidste uge, at vi i Danmark står over for et mere alvorligt trusselsbillede, end vi har gjort i mange år. Nu viser en ny undersøgelse fra Dansk Industri blandt landets virksomheder, at frygten for hybride trusler stiger kraftigt i dansk erhvervsliv.

På bare tre måneder er der blevet dobbelt så mange virksomheder, som er bekymrede for hybride trusler, som f.eks. destruktive cyberangreb, misinformationskampagner eller sabotage mod kritisk infrastruktur.
- Vi går på juleferie ude i virksomhederne med lidt mere ondt i maven efter trusselsvurderingen fra Forsvarets Efterretningstjeneste. Vi ved, at cybertruslen mod Danmark er taget til i 2024, og kriminelle og aktivister rammer konstant virksomheder og myndigheder. Samtidig er sandsynligheden for destruktive cyberangreb fra Rusland steget. Det er stærke kræfter, der er på spil her, og for mange virksomheder kan det være et spørgsmål om liv eller død. Det er bestemt ikke rar læsning, vi præsenteres for i øjeblikket, siger politisk direktør Morten Høyer, DI.
Markant stigning
Over 400 virksomheder har deltaget i DI’s undersøgelse. I september svarede 12 procent, at de frygtede hybride trusler. Nu er tallet steget til 28 procent – på bare tre måneder. Det er altså mere end en fordobling i andelen af virksomheder, der opfatter hybride trusler som en af de største usikkerhedsfaktorer for virksomhederne.
Undersøgelsen kommer netop, som regeringen er i gang med forhandlingerne om en ny aftale om landets beredskab.
- Vi har hårdt brug for nye og smarte løsninger, der kan beskytte vores samfund, borgerne og virksomhederne, og det haster rigtig meget nu. Det er et arbejde, vi gerne bidrager til og vi har derfor afleveret 11 konkrete forslag til regeringen om at styrke vores beredskab, siger Morten Høyer.
Erhvervslivets beredskabsstab
DI vil med sine forslag til et styrket beredskab blandt andet øge det nationale forsvar mod hybride trusler. DI foreslår f.eks. langt hyppigere, præcise og detaljerede trusselvurderinger fra myndighederne, så man ude i virksomhederne bedre kan gardere sig.
Samtidig foreslår DI, at regeringen skal etablere et samarbejds- og beslutningsforum ved siden af NOST’en – Erhvervslivet Beredskabsstab – hvor man forbereder og aftaler, hvordan offentlige og private aktører samles og agerer i forskellige krisesituationer. Desuden anbefaler DI et stærkere og mere aktivt psykologisk forsvar i samfundet samt kriseøvelser med private virksomheder.
Sårbarhedstest
DI anbefaler, at virksomhederne danner sig et overblik over deres risici ved at udarbejde en risiko- og sårbarhedstest og dernæst på baggrund af testen udarbejde en beredskabsplan.
DI's undersøgelse af hybride trusler er vedhæftet denne pressemeddelelse
Kontakter
Yderligere oplysninger fås hos presserådgiver Bo Hjuler, tlf. 2328 4912, e-mail boh@di.dk
Billeder

Vedhæftede filer
Links
Følg pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DI - Dansk Industri
DI: Kongeligt erhvervsfremstød styrker danske virksomheder i Australien16.3.2026 06:33:18 CET | Pressemeddelelse
Rekordmange danske virksomheder er i de kommende dage med kongeparret på erhvervsfremstød i Melbourne, hvor DI i forvejen har kontor. Det er primært vedvarende energi og grønt byggeri, der er i fokus, men også virksomheder inden for life science, forsvar og fødevarer er med på fremstødet.
DI: Årets kvote 2-ansøgninger er en rigtig god nyhed for erhvervslivet15.3.2026 19:27:55 CET | Pressemeddelelse
Antallet af unge, der søger ind på de tekniske og naturvidenskabelige bacheloruddannelser via kvote 2, er gået frem med 10 procent og 8 procent sammenlignet med sidste år. Det viser tal fra Udannelses- og forskningsministeriet, efter at ansøgningsfristen udløb i dag kl. 12. Fremgangen vækker begejstring i Dansk Industri, hvis medlemmer beskæftiger mange med en teknisk og naturvidenskabelig baggrund.
Erhvervsorganisationer går mod formueskat: Hvem skal eje Danmark?10.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Formueskatten rammer iværksættere og virksomhedsejere, men freder udenlandske virksomheder på opkøb i Danmark. Det bliver dermed sværere at holde danske virksomheder på danske hænder, lyder budskabet fra DI og 14 andre erhvervsorganisationer.
DI kritiserer S-pensionsudspil: Gambler med dansk økonomi5.3.2026 13:25:41 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet burde belønne seniorer for deres arbejdslyst i stedet for at trække raske medarbejdere i tusindvis ud af arbejdsmarkedet, lyder det fra Dansk Industri
DI om EU-Kommissionens industriudspil: Europa skal være åbent – men ikke naivt4.3.2026 13:39:09 CET | Pressemeddelelse
Det er afgørende for Europas fremtid, at vi holder balancen mellem åbenhed og nye industripolitiske redskaber. Den balance er nogenlunde ramt i EU-Kommissionens nye store industripolitiske udspil, Industrial Accelerator Act, som blev præsenteret i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum