Danmark sender katastrofehjælp til Ukraine efter sprængt dæmning
Der er hjælp på vej til de oversvømmelsesramte områder i Ukraine. Regeringen sender nu en større donationspakke fra Beredskabsstyrelsen og FN’s projektledelseskontor, UNOPS, afsted.
I dag afgår dansk materiel til Ukraine. Det danske bidrag skal hjælpe de ukrainske myndigheder med at håndtere de omfattende oversvømmelser efter sprængningen af Nova Kakhovka-dæmningen i Kherson-regionen, som grænser op til Mykolaiv, hvor Danmark hjælper med genopbygningen. Der udsendes to højkapacitetspumper, 35 telte til indkvartering, tre mindre både med transportflåder samt en større generator. Gennem UNOPS sendes desuden 5 efterspurgte vandtank-lastbiler, der skal opsamle og flytte vand fra oversvømmede områder, og et antal generatorer for en samlet værdi af knap 7 millioner kr.
”Vi har været i tæt dialog med de ukrainske myndigheder om, hvad de har brug for. Her har vi kunnet hjælpe med udstyr designet til at håndtere oversvømmelser, som gør det ukrainske beredskab i stand til at reagere effektivt og kraftfuldt. Der er tale om et målrettet bidrag, der er med til at gøre en forskel lige nu og her,” siger minister for udviklingssamarbejde og global klimapolitik Dan Jørgensen.
Regeringen udsender katastrofehjælpen via Beredskabsstyrelsen og UNOPS efter anmodning fra Ukraine. Det danske materiel fra Beredskabsstyrelsen afgår via lastbiler fra Beredskabsstyrelsens internationale logistikcenter i Herning i dag med forventet ankomst i Ukraine lørdag.
”Oversvømmelserne sætter store dele af Ukraine i en frygtelig situation, og vi skal gøre, hvad vi kan for at hjælpe ukrainerne. Med den her beredskabspakke kan vi hjælpe med udstyr, som gør det ukrainske beredskab i stand til at reagere mere effektivt,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Beredskabsudstyret doneres til den ukrainske beredskabsstyrelse. Det har en værdi af 2,5 millioner kroner og finansieres af Udenrigsministeriet over udviklingsbistanden. Den danske indsats indgår i EU's samlede beredskabsindsats.
Baggrund
Nova Kakhovka-dæmningen er den sjette og sydligste del af det samlede dæmningssystem for Dnipro-floden. Den blev i natten til eller tidlig i morgen den 6. juni sprængt i stykker, hvilket har medført omfattende oversvømmelser med store humanitære og miljømæssige konsekvenser. De ukrainske myndigheder oplyser, at op mod 16.000 mennesker er berørt af oversvømmelserne. De ukrainske beredskabsmyndigheder arbejder sammen med humanitære organisationer på evakuering og midlertidig indkvartering af de mange civile, som er bosat i området.
For yderligere information, kontakt Udenrigsministeriets pressevagt 67979247 (ikke sms) eller pressevagten@um.dk eller journalist i Beredskabsstyrelsen, Line Fjordside 21724627 eller BRS-LFJ@brs.dk.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Europaminister Marie Bjerre har besøgt Ukraine sammen med EU’s udvidelseskommissær Marta Kos3.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som led i det danske EU-formandskab besøgte europaminister Marie Bjerre den 1.-2. oktober Ukraine sammen med EU’s kommissær for naboskab og udvidelse, Marta Kos.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn25.9.2025 18:08:17 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde fredag den 26. september 2025 kl. 13.30
Bred international opbakning til dansk medicinsk initiativ for Gaza23.9.2025 06:39:50 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 20 lande og EU Kommissionen støtter det danske initiativ for at behandle patienter fra Gaza på hospitaler på Vestbredden.
Joint statement: offer to assist with treatments of patients from Gaza in the Occupied West Bank, including East Jerusalem23.9.2025 01:57:28 CEST | Pressemeddelelse
As the humanitarian disaster in the Gaza Strip continues to unfold, there is an urgent need to scale up medical treatment of patients from Gaza. We, the undersigned, stand ready to provide support in the form of e.g. financial contributions, provision of medical staff or equipment needed for the treatment of patients from Gaza in the occupied West Bank, including East Jerusalem. We strongly appeal to Israel to restore the medical corridor to the occupied West Bank, including East Jerusalem, so medical evacuations from Gaza can be resumed and patients can get the treatment that they so urgently need on Palestinian territory. We furthermore urge Israel to lift restrictions on deliveries of medicine and medical equipment to Gaza in line with Israel’s obligations under international law, including international humanitarian law; to urgently and fully enable the UN and other humanitarian partners to do their life-saving work in Gaza; and in line with UN Security Council resolution 2286 (201
Udenrigsministeren rejser til New York til åbningen af FN’s 80. Generalforsamling22.9.2025 07:45:02 CEST | Pressemeddelelse
I 80-året for FN’s etablering står behovet for reformer af det multilaterale system højt på dagsordenen. Samtidig vil højniveauugen være præget af verdens mange uløste kriser og konflikter, særligt i Mellemøsten, Ukraine og Sudan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum