Danmark sender flere værnemidler til Ukraine
I april blev der doneret 1 mio. mundbind, 1. mio. kitler og 5.000 FFP3-masker fra det nationale lager af værnemidler til Ukraine. Nu doneres yderligere værnemidler i form af 5,7 mio. par handsker til medicinsk brug efter aftale med Ukraine.
Danmark donerer 5,7 mio. par handsker til Ukraine. Det sker efter, at Ukraine gennem EU’s kriseberedskab (ERCC) har anmodet Danmark om at bistå med handsker til medicinsk brug. Der er tale om handsker, som er i overskud på det nationale lager.
Direktør i Styrelsen for Forsyningssikkerhed Lisbet Zilmer-Johns siger:
”Vi er glade for endnu engang at kunne imødekomme Ukraines ønske om værnemidler i den meget svære situation, som landet står i. Vi er klar til at bistå med yderligere værnemidler, hvis Ukraine eller berørte nabolande har behov for det.”
Handskerne afsendes fra det nationale lager, som blandt andet er placeret i Hedehusene. I alt kører 5 lastbiler med værnemidler afsted.
Donationen af handsker er en del af en række donationer fra de danske til de ukrainske myndigheder. Danmark har eksempelvis allerede doneret værnemidler, medicin, ambulancer, vacciner og medicinsk udstyr gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme.
Fakta:
- Danmark donerer 5,7 mio. par handsker til Ukraine.
- Det ukrainske sundhedsministerium har anmodet om handskerne og står klar til at modtage den danske donation. Værnemidlerne transporteres til et lager i Polen, hvorfra de videredistribueres til Ukraine.
- Danmark har tidligere doneret 1 mio. mundbind, 1 mio. kitler og 5.000 FFP3-åndedrætsværn til Ukraine fra det nationale lager.
- Indsatsen koordineres gennem EU’s civilbeskyttelsesmekanisme, som varetager og koordinerer anmodninger gennem ERCC.
- Beredskabsstyrelsen står for kontakten til EU og faciliterer transporten af donationen.
- Donationen til Ukraine kommer ikke til at påvirke det danske beredskab, ligesom Danmark er klar til at hjælpe Ukraine igen, hvis der opstår yderligere behov.
Nøgleord
Kontakter
Cathrine Jarlbæk HomannKommunikationskonsulent
Tlf:3046 3287cho@sfos.dkBilleder
Information om Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Styrelsen for Forsyningssikkerhed er en dansk styrelse under Justitsministeriet. Styrelsens opgave er at understøtte det danske samfunds beredskab i forhold til nuværende og fremtidige kriser, hvor der kan forudses knaphed på særlige kritiske ressourcer.
Følg pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Styrelsen for Forsyningssikkerhed
PCR-testkapaciteten nedskaleres til 20.000 daglige test16.5.2022 09:50:36 CEST | Pressemeddelelse
Testaktiviteten er faldende, og derfor nedjusterer myndighederne PCR-testkapaciteten. Fra i dag er der en daglig kapacitet på 20.000 PCR-test.
PCR-test skrues endnu mere ned4.4.2022 11:19:53 CEST | Pressemeddelelse
Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget ca. 15.000 PCR-test om dagen. Derfor nedjusterer myndighederne endnu en gang kapaciteten for PCR-test, så der fremover kan foretages op til 40.000 PCR-test om dagen i samfundssporet.
Danmark sender værnemidler til Ukraine1.4.2022 14:58:09 CEST | Pressemeddelelse
1 mio. mundbind, 1 mio. kitler og 5.000 FFP3-masker. Så mange værnemidler doneres fra det nationale lager af værnemidler efter aftale med Ukraine.
Udbud af 5 mio. antigen-selvtest annulleres23.3.2022 13:37:51 CET | Pressemeddelelse
Behovet for selvtest har ændret sig markant, siden testanbefalingerne blev lempet den 10. marts, og de nationale lagre med selvtest er tilstrækkeligt robuste, også i tilfælde af, at der skulle komme en ny bølge. Styrelsen for Forsyningssikkerhed har på den baggrund bedt Region Midtjylland om at annullere deres igangværende udbud på minimum 5 mio. selvtest.
Endnu et trin ned i PCR-test7.3.2022 11:41:45 CET | Pressemeddelelse
Den seneste uge er der i gennemsnit foretaget 51.000 PCR-test om dagen. Derfor nedjusterer myndighederne endnu en gang kapaciteten for denne type test til 100.000 om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum