ARBEJDSMARKED

I 2030 vil der være en betydelig ubalance mellem arbejdsstyrken på den ene side og typen af jobs på den anden side. Det viser ny fremskrivning fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Ubalancen vil være størst blandt faglærte. Prognosen viser, at det danske arbejdsmarked vil mangle 99.000 faglærte i 2030.

”Det her er politikerne og arbejdsmarkedets parter nødt til at tage rigtig alvorligt. Hvis vi ikke gør noget, ser vi ind i en fremtid, hvor virksomhederne kommer til at mangle medarbejdere med specifikke kompetencer,” siger chefanalytiker Emilie Agner Damm fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

Manglen på faglærte i 2030 skyldes primært, at der vil være langt færre uddannede faglærte, mens antallet af faglærte jobs stort set vil være uændret.

Enkelte brancher vil opleve særligt drastiske fald i antallet af uddannede faglærte. Inden for handel og kontor vil der for eksempel være 57.000 færre faglærte i 2030, mens der inden for jern og metal vil være 27.000 færre.

Overskud af ufaglærte kan presse lønnen

Samtidig viser prognosen, at 59.000 personer uden anden uddannelse end grundskolen vil være i overskud. Dertil kommer et overskud på 51.000 personer, der udelukkende har en gymnasial uddannelse.

”Arbejdsmarkedet flytter sig, fordi ny teknologi kommer til og virksomhederne automatiserer mere og mere. Det betyder, at der vil være langt færre af den type jobs, som personer uden uddannelse besætter i dag. Virksomhederne kommer simpelthen til at efterspørge uddannede medarbejdere. Tilbage står dem uden uddannelse, der enten bliver arbejdsløse eller presset på lønnen,” siger Emilie Agner Damm.

”Det kan øge uligheden, fordi nogen bliver efterladt på perronen,” siger hun.

Med andre ord ser Danmark ind i et 2030 med flaskehalse på arbejdsmarkedet og risiko for høj ledighed i grupper, der vil være i overskud, på arbejdsmarkedet. Men det kan løses, lyder det fra chefanalytikeren.

”Det er helt oplagt, at vi som samfund sørger for, at ufaglærte bliver opkvalificeret og får kompetencer, der matcher virksomhedernes behov,” siger Emilie Agner Damm.

Også personer med korte og mellemlange videregående uddannelser vil der være mangel på.

Erhvervslivets vækstmuligheder står for skud

Ubalancerne vil også kunne mærkes i de danske virksomheder.

”Når virksomhederne ikke kan få den arbejdskraft, de efterspørger, kan det betyde, at de ikke kan udbygge produktionen eller forretningen, som de planlægger. Så det vil kunne mærkes på erhvervslivets bundlinje og i sidste ende koste vækst og velstand for Danmark,” siger Emilie Agner Damm.

Hent analysen her

Fakta

• Fremskrivningen af arbejdsstyrken og beskæftigelsen frem mod 2030 er lavet på baggrund af Arbejderbevægelsens Erhvervsråds uddannelsesmodel.

• Forskelle mellem arbejdsstyrken (udbuddet) og beskæftigelsen (efterspørgslen) udgør ubalancer på arbejdsmarkedet. Ved at lave en fremskrivning af netop arbejdsstyrken og beskæftigelsen kan man vise den forventede ubalance i et givent år.

• En tidligere rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd viser, at det betaler sig at investere i at opkvalificere ufaglærte til faglært niveau. Løftes 2000 unge ufaglærte årligt til faglært niveau, kan det øge BNP med 12 milliarder kroner. Det vil samtidig øge arbejdsudbuddet og forbedre den finanspolitiske holdbarhed. Hent rapporten ”Fra ufaglært til faglært forbedrer de offentlige finanser” her

Uddannelsesgrupper der vil være mangel på eller for mange af i 2030

Fordelt på højest fuldførte uddannelse

Uddannelsegruppe	Ubalance
Grundskole	59.000 i overskud
Gymnasiale	51.000 i overskud
Faglærte	99.000 i underskud
Kort videregående uddannelse	24.000 i underskud
Mellemlang videregående uddannelse	13.000 i underskud
Lang videregående uddannelse	25.000 i overskud

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansministeriets 2025-forløb.

Den faglærte arbejdsstyrke frem mod 2030

	2020	2025	2030	Ændring 2020-2030
Faglærte i alt	938.000	894.000	848.000	-90.000	-9,6 pct.
SOSU-hjælpere og -assistenter	90.000	86.000	82.000	-8.000	-8,8 pct.
Handel og kontor	318.000	290.000	261.000	-57.000	-18 pct.
Levnedsmiddel og service	76.000	73.000	70.000	-6.000	-7,3 pct.
Jordbrug og fiskeri	55.000	53.000	51.000	-4.000	-7,3 pct.
Bygge og anlæg	107.000	107.000	107.000	-1.000	-0,5 pct.
Elektronik og øvrig teknik	73.000	75.000	78.000	+5.000	+6,6 pct.
Jern og metal	160.000	146.000	133.000	-27.000	-16,8 pct.
Transport	17.000	21.000	23.000	+6.000	+31,5 pct.
Øvrige faglærte	42.000	44.000	44.000	+1.000	+3,1 pct.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistiks registre og Finansministeriets 2025-forløb.

Hent analysen her