Halvdelen af de københavnske småbørn tilhører nu eliten
0-2-årige børn i København og på Frederiksberg kommer i stigende grad fra velstillede hjem, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). 54 procent af småbørnene kommer fra overklassen eller den højere middelklasse mod 37 procent for ti år siden. Skredet viser behovet for flere boliger, der er til at betale for almindelige lønmodtagere, siger vicedirektør.

BOSÆTNING
Småbørnsfamilier fra arbejderklassen bliver et sjældnere og sjældnere syn i København, mens overklassen og den højere middelklasse fylder mere og mere.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af registerdata fra Danmarks Statistik.
I 2014 kom 37 procent af børnene i 0-2-årsalderen fra familier, der tilhørte eliten. Det vil sige overklassen eller den højere middelklasse.
Ti år senere kommer 54 procent af børnene i samme aldersgruppe fra eliten.
”Mere end halvdelen af småbørnsfamilierne i København kommer nu fra de mest velhavende sociale klasser. København og Frederiksberg udvikler sig i en socialt skæv retning med meget høj fart,” siger Emilie Damm Klarskov, vicedirektør i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
”I flere bydele i København og på Frederiksberg kan man godt begynde at tale om velhaverghettoer, hvor det er en sjældenhed, at børnene møder børn fra andre sociale lag,” siger Emilie Damm Klarskov.
Samtidig er arbejderklassen ved at forsvinde blandt småbørnsfamilierne i København og på Frederiksberg. Kun 7 procent af de 0-2-årige kommer nu fra arbejderhjem.
"Det bliver sværere og sværere for almindelige lønmodtagere at bo i de store byer. Billedet er meget tydeligt blandt småbørnsfamilierne," siger Emilie Damm Klarskov.
”Vi risikerer at få en hovedstad, hvor det bliver rigtig svært at rekruttere for eksempel pædagoger og social- og sundhedsmedarbejdere,” siger Emilie Damm Klarskov.
Brug for flere betalbare boliger
”Der er brug for politisk handling, hvis udviklingen skal bremses og sikre en blandet by. Der er behov for flere boliger, som lønmodtagere med almindelige indkomster har råd til at bo i, for eksempel almene boliger,” siger Emilie Damm Klarskov.
Analysens hovedkonklusioner
- I dag kommer mere end halvdelen af de 0-2-årige børn i København fra hjem i eliten. I 2014 gjaldt det for omkring hver tredje.
- Omvendt er småbørnsfamilier fra arbejderklassen ved at forsvinde fra København og Frederiksberg. I dag kommer blot hvert 14. barn på 0-2 år fra arbejderklassen. På landsplan tilhører knap hvert 6. barn på 0-2 år arbejderklassen.
- Ønsker man en hovedstad, der i højere grad afspejler landets samlede befolkningssammensætning, er betalbare boliger – for eksempel almene boliger – en vigtig del af løsningen.
Tabel: Eliten fortrænger arbejderklassens småbørnsfamilier fra København
Tabellen viser fordelingen af familiens social klasse blandt 0-2-årige børn i Københavns og Frederiksbergs kommune i henholdsvis 2014 til 2024. Analysen indeholder også tal for 1984, 1994 og 2004. Se mere her.
|
Sociale klasse |
2014 |
2024 |
|
Eliten (overklassen + højere middelklasse) |
37 pct. |
54 pct. |
|
Middelklasse |
20 pct. |
19 pct. |
|
Arbejderklassen |
12 pct. |
7 pct. |
|
Klassen uden for arbejdsmarkedet |
8 pct. |
4 pct. |
|
|
||
|
Familie m. voksne studerende |
19 pct. |
13 pct. |
|
Uoplyst inkl. andre familier uden for klasserne |
3 pct. |
3 pct. |
|
I alt |
100 pct. |
100 pct. |
Kilde: AE pba. Danmarks Statistiks registrer
Anm: I afgrænsningen af de sociale klasser ses der på hele befolkningen i aldersgruppen 18-59 år. Er man studerende, falder man uden for de sociale klasser. De 18-59-årige inddeles i fem overordnede socialklasser.
Sådan defineres de sociale klasser:
Overklassen
• Chefer, selvstændige og andre personer med en videregående uddannelse, der tjener over tre gange medianindkomsten
• Eksempler: bankdirektør, finansanalytiker, kommunaldirektør
Højere middelklasse
• Alle personer med en lang videregående uddannelse med en indkomst under tre gange medianindkomsten
• Selvstændige, lønmodtagere i chefstillinger og andre personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst i intervallet to-tre gange medianindkomsten
• Eksempler: ingeniør, læge, embedsmand, gymnasielærer
Middelklassen
• Personer med en kort eller mellemlang videregående uddannelse med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten
• Selvstændige og lønmodtagere i chefstillinger med en indkomst under det dobbelte af medianindkomsten.
• Eksempler: folkeskolelærer, sygeplejerske, politibetjent/forsvar, pædagog
Arbejderklassen
• Arbejderklassen består af faglærte, ufaglærte og personer med en gymnasial uddannelse, der ikke tilhører en af de øvrige klasser.
• Eksempler: tømrer, lastbilchauffør, sosu-assistent, mekaniker, supermarkedsansat, byggebranchen, slagteri
Langvarigt uden for arbejdsmarkedet
• Personer, som har været i beskæftigelse i mindre end 20 procent af året, og som ikke driver selvstændig virksomhed
• Eksempler: førtidspensionister, kontanthjælpsmodtagere og dagpengemodtagere
Når klassen opgøres på familieniveau, tages der udgangspunkt i den ”højeste” klasse blandt de voksne i familien.
Kontakter
Emilie Damm KlarskovVicedirektør
Tlf:27 35 85 95ead@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Flere offentligt forsørgede i hver tredje kommune: Se listen31.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Historisk få danskere er på offentlig forsørgelse, men den positive udvikling de seneste ti år er primært sket i de store byer, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE).
Ny analyse om dårligt arbejdsmiljø: Her er brancherne, hvor lønmodtagerne er hårdest ramt21.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
I en række omsorgsfag har 4 ud af 10 lønmodtagere et hårdt fysisk eller psykisk arbejdsmiljø, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Lønmodtagerne i hotel- og restaurationsbranchen er næsthårdest ramt.
Analyse: Regeringen kan roligt bruge flere penge uden at give økonomien hedetur8.12.2025 08:15:00 CET | Pressemeddelelse
Analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) skyder argument om overophedning af økonomien ned. Man kan sagtens øge det offentlige forbrug, uden at det puster til inflationen, viser analysen i anledning af Økonomiministeriets udgivelse af ”Økonomisk Redegørelse” i torsdags.
Flere fattige børn i hver tredje kommune: Se tallet for din kommune2.12.2025 05:05:00 CET | Pressemeddelelse
Der er stadig store kommunale forskelle i andelen af børn, der vokser op i relativ fattigdom, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det seneste år er andelen af fattige børn faldet i de fleste kommuner, men steget i 31 kommuner.
Analyse finder milliardhul i Liberal Alliances økonomiske plan15.11.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Det ville efterlade et hul på 13,5 milliarder kroner i Liberal Alliances økonomiske plan, hvis alle kommuner havde samme administrative udgifter som Solrød Kommune, viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er den eneste kommune, hvor Liberal Alliance har haft borgmesterposten de seneste fire år.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum