Danmark inviteret til præsident Bidens klimatopmøde
27.3.2021 07:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Statsminister Mette Frederiksen har modtaget en invitation fra den amerikanske præsident til at deltage i Leaders Summit on Climate den 22.-23. april. Formålet med topmødet er at styrke den fælles globale klimaindsats, med henblik på at indfri Parisaftalens mål om at begrænse den globale temperaturstigning til maksimalt 1,5 grader.
”Mødet viser, at præsident Biden ikke alene tager klimakrisen meget alvorligt, men at han også arbejder målrettet på at skabe momentum i den globale grønne omstilling. I dag er verdenssamfundet ikke på kurs mod at indfri Parisaftalens mål, og derfor er det afgørende, at vi får øget de globale klimaambitioner frem mod COP26 i Glasgow. Det giver grund til optimisme, at USA nu melder et ambitiøst klimamål for 2030 ud”, siger klimaminister Dan Jørgensen
Leaders Summit on Climate vil have deltagelse af statsoverhovederne fra Major Economies Forum, der består af verdens 17 største udledere. Derudover er Danmark og en mindre gruppe andre lande, som har ”demonstreret stærkt klimalederskab”, også inviteret. Præsident Biden har bedt Statsministeren fortælle om Danmarks erfaringer med at udvikle innovative teknologier som havvind, fjernvarme og energieffektivitet.
”Det faktum at Danmark som står for 0,1 procent af de globale klimaudledninger er inviteret til at fortælle en gruppe store lande der tilsammen står for knap 80 procent om vores erfaringer, er en stor anerkendelse af de resultater, vi har skabt i Danmark. Både politisk og i dansk erhvervsliv har vi meget at byde på. For det første er vi et godt eksempel på, at den grønne omstilling kan skabe jobs og økonomisk vækst uden at skade velfærden eller skabe ulighed. For det andet kan vi tilbyde nye løsninger og store visioner - her tænker jeg særligt på planen om energiøerne og danske teknologier inden for eksempelvis havvind og energieffektivitet, som er en stor del af løsningen”, forklarer Dan Jørgensen.
Leaders Summit on Climate afholdes virtuelt over halvanden dag den 22.-23. april. Statsministerens tale forventes at blive afholdt d. 23. april. Hele topmødet vil blive livestreamet til offentligheden.
Baggrund
39 lande samt EU deltager i topmødet. Det gælder bl.a. de 17 medlemmer af Major Economies Forum (MEF), der blev oprettet af præsident Obama i 2009: Australien, Brasilien, Canada, Kina, EU, Frankrig, Tyskland, Indien, Indonesien, Italien, Japan, Sydkorea, Mexico, Rusland, Sydafrika, Storbritannien og USA.
Desuden er følgende lande andre inviteret: Antigua og Barbuda, Argentina, Bangladesh, Bhutan, Chile, Colombia, Congo, Danmark, Gabon, Israel, Jamaica, Kenya, Marshalløerne, New Zealand, Nigeria, Norge, Polen, Saudi Arabien, Spanien Tyrkiet, de Forenede Arabiske Emirater og Vietnam.
En mindre gruppe ledere fra det internationale erhvervsliv og repræsentanter fra civilsamfundet vil også deltage.
Statsministeren skal tale til mødets Leaders Working Session den 23. april om eftermiddagen dansk tid.
Nøgleord
Kontakter
presserådgiver Anna Munck, 23 69 10 73
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
I Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet arbejder vi for målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i Danmark i 2030 og for et visionært, grønt lederskab både i Danmark og ude i verden.
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Danmark frigiver olie fra de danske olieberedskabslagre13.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Forsyningssituationen i Danmark og resten af Europa er for nuværende stabil. Men flere andre lande er kraftigt påvirket af situationen i Mellemøsten. Derfor har klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard på anmodning fra Det Internationale Energiagentur besluttet, at Danmark kan frigive olie fra de danske olieberedskabslagre.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeren deltager i statsbesøget til Australien5.3.2026 18:59:15 CET | Pressemeddelelse
Deres Majestæter Kongen og Dronningen aflægger statsbesøg til Australien fra den 14. – 19. marts 2026 med ledsagelse af klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Regeringen vil styrke Europas forsyningssikkerhed22.2.2026 15:31:28 CET | Pressemeddelelse
Markedsaktører har spurgt, om licenser i den danske del af Nordsøen kan forlænges indtil 2050. Samtidig understreger den geopolitiske virkelighed behovet for, at Europa tager mere ansvar for sin egen energiforsyning. Regeringen vil derfor igangsætte en proces, der skal forberede en mulig forlængelse af en eller flere licenser med henblik på at bidrage til Europas energiforsyning, -sikkerhed og uafhængighed.
Yderligere 100 millioner til at gøre beredskabet i energi- og forsyningssektoren mere robust20.2.2026 11:05:44 CET | Pressemeddelelse
Energisektoren skal være gearet til at modstå hændelser i et forandret trusselsbillede. Som led i at regeringen afsætter 1,2 mia. til en akutpakke på beredskabsområdet, bliver der også sat massivt ind på en yderligere robustgørelse af energi- og forsyningssektoren.
Nye, højere klimamål i høring19.2.2026 09:27:41 CET | Pressemeddelelse
Lovforslag om ændring af klimaloven er netop sendt i høring. Det indeholder 2035-målet på 82 pct., fremrykning af mål for klimaneutralitet samt et nyt mål for 110 pct. reduktion senest i 2050.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
