Danmark, Belgien, Tyskland, Sverige og Nederlandene går sammen for at sikre, at en revision af EU’s dyreværnslovgivning skaber bedre forhold for de mange millioner landbrugsdyr i Europa. De vil blandt andet sikre flere dyrs beskyttelse og styrke dyrevelfærden på en række områder.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn præsenterede i dag alliancens idéer for bedre dyrevelfærd på et møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.

- Det er glædeligt, at den danske regering og dens fire allierede presser på for en ambitiøs fornyelse og udvidelse af rammerne for de millioner af dyr i EU, der lægger liv til vores fødevarer. Vi opfordrer Kommissionen til at lytte til deres opråb, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.  

EU’s dyreværnslovgivning står over for en historisk overhaling. De fem landes udspil kommer således samtidig med, at EU-Kommissionen skal i gang med at vurdere hvilke dele af al dyrevelfærdslovgivning i EU, som skal revideres inden for et par år. Allerede i juni forpligtede EU-kommissionen sig – efter et borgerforslag - til et forslag, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De fem lande i den såkaldte Vught-Alliance støtter op om såvel en ambitiøs revision af dyreværnsregulering og udfasning af bure.

Alliancen vil have loven til at tage udgangspunkt i den nyeste forskning, stramme implementeringen og udvide den til dyr, som i dag er dårligt eller slet ikke dækket af lovgivningen. Konkret foreslår de blandt andet, at hønniker, forældredyr til slagtekyllinger og konsumægshøner, kalkuner og malkekvæg får artsspecifik lovgivning.

- Alle dyr, der holdes eller handles i EU, skal have ordentlige forhold. Det virker også til at være alliancens udgangspunkt, hvilket er meget positivt, siger Britta Riis.

Men der bør være specifik lovgivning på flere dyrearter, end alliancen lægger op til.

- Vi vil arbejde for, at blandt andet fisk i akvakulturen, får, geder, gæs og ænder også får deres egen lovgivning fremover, siger Britta og uddyber:

- Fisk er et særligt nødlidende område. Det er helt ureguleret på trods af, at der er videnskabeligt baseret erkendelse af fisk som sansende væsener, der føler smerte og lidelse. Mange dyr kunne få det bedre, hvis vi fastsætter dyreartsspecifik lovgivning for fisk og følger op med egentlig dyrevelfærdskontrol.

Det handler om mere end beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse er også helt enige med alliancen om, at den nuværende lovgivning er ude af trit med udviklingen.

- Der er sket en sand eksplosion i omfanget af den videnskabeligt baserede viden på dyrevelfærdsområdet og borgernes berettigede forventninger til niveauet af dyrebeskyttelse i samfundet. Den nuværende lovgivning implementeres og håndhæves samtidigt meget forskelligt i medlemsstaterne. Vi ønsker ensartet, letforståelig og kontrollabel fælleslovgivning, der ikke hæmmer landene i yderligere initiativer til fremme af god dyrevelfærd, ligesom der bør stilles krav om fornøden uddannelse af alt personale, siger Britta Riis

Produktionssystemer bør fremover indrettes med udgangspunkt i dyrenes behov og naturlige adfærd. Derfor bør lovgivningen i EU – ifølge Dyrenes Beskyttelse - tage udgangspunkt i et positivt dyrevelfærdssyn. Det er baseret på de fem domæner: God ernæring, godt miljø, god sundhed, naturlig adfærd og positive mentale oplevelser/psykisk tilstand.

Her burde Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, have argumenterne lige ved hånden. Med den nye dyrevelfærdslov fra sidste år, erkendte Danmark juridisk - som det første land i verden - at alle dyr er sansende væsener.

- Dyrevelfærdsloven er en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd. Den beskytter ikke kun dyr. Den fremmer også sundhed og velvære. Politikerne i EU burde lade sig inspirere af den, siger Britta Riis.

Dagens diskussion af dyrevelfærd i Ministerrådet er et vigtigt signal til Kommissionen. Når Kommissionen fremlægger forslaget til ny lovgivning ved udgangen af 2023, skal den forhandles på plads og vedtages af Ministerrådet.