Danmark i spidsen for alliance for bedre dyrevelfærd i EU
12.10.2021 17:00:00 CEST | Dyrenes Beskyttelse | Pressemeddelelse

Danmark, Belgien, Tyskland, Sverige og Nederlandene går sammen for at sikre, at en revision af EU’s dyreværnslovgivning skaber bedre forhold for de mange millioner landbrugsdyr i Europa. De vil blandt andet sikre flere dyrs beskyttelse og styrke dyrevelfærden på en række områder.
Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn præsenterede i dag alliancens idéer for bedre dyrevelfærd på et møde i Rådet for Landbrug og Fiskeri. Det glæder Dyrenes Beskyttelse.
- Det er glædeligt, at den danske regering og dens fire allierede presser på for en ambitiøs fornyelse og udvidelse af rammerne for de millioner af dyr i EU, der lægger liv til vores fødevarer. Vi opfordrer Kommissionen til at lytte til deres opråb, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
EU’s dyreværnslovgivning står over for en historisk overhaling. De fem landes udspil kommer således samtidig med, at EU-Kommissionen skal i gang med at vurdere hvilke dele af al dyrevelfærdslovgivning i EU, som skal revideres inden for et par år. Allerede i juni forpligtede EU-kommissionen sig – efter et borgerforslag - til et forslag, der udfaser bure til landbrugsdyr i hele EU. De fem lande i den såkaldte Vught-Alliance støtter op om såvel en ambitiøs revision af dyreværnsregulering og udfasning af bure.
Alliancen vil have loven til at tage udgangspunkt i den nyeste forskning, stramme implementeringen og udvide den til dyr, som i dag er dårligt eller slet ikke dækket af lovgivningen. Konkret foreslår de blandt andet, at hønniker, forældredyr til slagtekyllinger og konsumægshøner, kalkuner og malkekvæg får artsspecifik lovgivning.
- Alle dyr, der holdes eller handles i EU, skal have ordentlige forhold. Det virker også til at være alliancens udgangspunkt, hvilket er meget positivt, siger Britta Riis.
Men der bør være specifik lovgivning på flere dyrearter, end alliancen lægger op til.
- Vi vil arbejde for, at blandt andet fisk i akvakulturen, får, geder, gæs og ænder også får deres egen lovgivning fremover, siger Britta og uddyber:
- Fisk er et særligt nødlidende område. Det er helt ureguleret på trods af, at der er videnskabeligt baseret erkendelse af fisk som sansende væsener, der føler smerte og lidelse. Mange dyr kunne få det bedre, hvis vi fastsætter dyreartsspecifik lovgivning for fisk og følger op med egentlig dyrevelfærdskontrol.
Det handler om mere end beskyttelse
Dyrenes Beskyttelse er også helt enige med alliancen om, at den nuværende lovgivning er ude af trit med udviklingen.
- Der er sket en sand eksplosion i omfanget af den videnskabeligt baserede viden på dyrevelfærdsområdet og borgernes berettigede forventninger til niveauet af dyrebeskyttelse i samfundet. Den nuværende lovgivning implementeres og håndhæves samtidigt meget forskelligt i medlemsstaterne. Vi ønsker ensartet, letforståelig og kontrollabel fælleslovgivning, der ikke hæmmer landene i yderligere initiativer til fremme af god dyrevelfærd, ligesom der bør stilles krav om fornøden uddannelse af alt personale, siger Britta Riis
Produktionssystemer bør fremover indrettes med udgangspunkt i dyrenes behov og naturlige adfærd. Derfor bør lovgivningen i EU – ifølge Dyrenes Beskyttelse - tage udgangspunkt i et positivt dyrevelfærdssyn. Det er baseret på de fem domæner: God ernæring, godt miljø, god sundhed, naturlig adfærd og positive mentale oplevelser/psykisk tilstand.
Her burde Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri, Rasmus Prehn, have argumenterne lige ved hånden. Med den nye dyrevelfærdslov fra sidste år, erkendte Danmark juridisk - som det første land i verden - at alle dyr er sansende væsener.
- Dyrevelfærdsloven er en milepæl i kampen for bedre dyrevelfærd. Den beskytter ikke kun dyr. Den fremmer også sundhed og velvære. Politikerne i EU burde lade sig inspirere af den, siger Britta Riis.
Dagens diskussion af dyrevelfærd i Ministerrådet er et vigtigt signal til Kommissionen. Når Kommissionen fremlægger forslaget til ny lovgivning ved udgangen af 2023, skal den forhandles på plads og vedtages af Ministerrådet.
Kontakter
Medievagten i Dyrenes Beskyttelse
Dyrenes Beskyttelses medievagt er tilgængelig døgnet rundt for henvendelser pr. mail eller telefon (modtager ikke SMS)
Billeder

Links
Information om Dyrenes Beskyttelse
Vi hjælper dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.
Følg pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dyrenes Beskyttelse
Bred alliance for svinevalg: Grisefabrikker koster danskerne alt for dyrt3.3.2026 20:00:00 CET | Pressemeddelelse
En bred alliance for et svinevalg blev lanceret på tirsdagens svinestopmøde på Christiansborg. En af Initiativtagerne bag peger på svineproduktionen som den gordiske knude for kriserne med dyrevelfærd, drikkevand og levende havmiljø. Løsningen er politisk mod til at forvandle landbrugets dyrefabrikker.
Alt for mange fortryder deres kanin: Internaterne drukner i dyr20.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Kaniner er blandt de dyr, der venter længst på adoption, og presset på Dyrenes Beskyttelses internater er vokset de senere år. Ifølge organisationen skyldes det især uplanlagte kuld og børn, der hurtigt mister interessen for deres kanin.
Hold af kaniner er det vilde vesten – der er brug for lovgivning nu11.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Misforståelser og manglende regler har i årevis betydet, at kaniner lider under forhold, der er milevidt fra deres behov. Dyrenes Beskyttelse opfordrer derfor Styrelsen for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at handle på dét, politikerne allerede er enige om: Nemlig at velfærden for kaniner skal forbedres.
Godt nyt fra internater: Færre kæledyr kom i klemme i 202510.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Dyrenes Beskyttelses internater fandt nye hjem til 7.000 dyr i 2025. Det er knap ti procent færre end i året før, og måske et tegn på mere ansvarligt dyreejerskab, håber organisationen.
Laveste antal dumpede dyr siden 2020 – men problemet er langt fra løst6.2.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Antallet af dumpede dyr faldt i 2025 til det laveste niveau i fem år. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, men 1.041 dyr blev stadig efterladt til en uvis skæbne – det svarer til knap tre dyr om dagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
