Danmark hjælper Skotland med grøn fjernvarme til 650.000 huse
11.3.2021 12:00:00 CET | Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet | Pressemeddelelse
Danske erfaringer og indspil har haft stor indflydelse på Skotlands første fjernvarmelov, der netop er vedtaget og vil hjælpe med både at reducere CO2-udledninger, mindske råstofmangel og skabe grønne jobs ved at accelerere udbygningen af fjernvarmenetværket i Skotland. Loven vil 20-doble antallet af skotske huse, der er tilsluttet fjernvarme, til 650.000 huse i 2030. Loven vil ifølge skotterne reducere CO2-udledninger svarende til 90.000 biler i 2050.
Storbritannien er generelt udfordret af en varmeforsyning, som primært er baseret på fossil energi. Danmark er omvendt internationalt anerkendt for at have et af verdens grønneste fjernvarmenet med meget høj tilslutning. Derfor har der fra britisk side været stor interesse for at bringe danske erfaringer direkte i spil i arbejdet med at udbrede fjernvarme i Skotland.
”Det er Danmarks ambition at være et globalt foregangsland og dele vores gode erfaringer med grøn omstilling med andre lande, der kan have gavn af dem. Derfor er jeg rigtig glad for, at Skotland kan se en værdi i den danske fjernvarmemodel og har ladet sig kraftigt inspirere af den. Med den nye lov vil skotterne få mærkbare CO2-reduktioner, samtidig med at der bliver skabt nye grønne lokale jobs, og markedet for fjernvarmeløsninger vil vokse. Der kan derfor opstå nye afsætningsmuligheder også for danske leverandører af fjernvarmeteknologi og løsninger”, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
Det globale myndighedssamarbejde skaber konkrete resultater
Den skotske fjernevarmelov er et konkret resultat af, at Danmark og Storbritannien har haft et energisamarbejde siden 2017 med fokus på fjernvarme, og de seneste to år har Energistyrelsen haft en særlig rådgiver udsendt med base på danske ambassade i London. I forbindelse med fjernvarmeloven har Energistyrelsen og den danske ambassade konkret støttet skotterne gennem dialog, skriftligt materiale, workshops og deltagelse i arbejdsgrupper. Den danske fjernvarmemodel er blandt andet blevet rost ad flere omgange i det skotske parlament under drøftelser af fjernvarmeloven.
”Den skotske fjernvarmelov er et godt eksempel på, at de internationale partnerskaber og myndighedssamarbejde på tværs af landegrænser virker og skaber konkrete resultater. I det her tilfælde både reduktioner af drivhusgasser og nye grønne jobs. Klimakrisen er en global udfordring, som kun kan løses hvis vi samarbejder og udveksler erfaringer, siger klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.
I Skotland ses udbygningen med fjernvarme som en central del af løsningen for at nå landets klimamål om en 75 procent i CO2-reduktion i 2030.Fremover er det ambitionen, at fjernvarmenettet vil være baseret på vedvarende energi, for eksempel varmepumper og overskudsvarme fra eksisterende processer.
Skotland betragtes som frontløber for hele Storbritanniens fjernvarmeregulering, og den skotske regulering forventes at få indflydelse for fjernvarmeudviklingen i hele Storbritannien.
Fakta om det dansk-britiske myndighedssamarbejde
- Danmark og Storbritannien har samarbejdet på myndighedsniveau om grøn omstilling siden 2013. Landene startede et energisamarbejde i 2017 med fokus på fjernvarme. I 2020 blev samarbejdet udvidet til også at omfatte energieffektivisering i bygninger.
- Energisamarbejdet med Storbritannien finansieres gennem Eksportordningen (Energy Governance Partnership) frem til 2024 via midler fra Energiaftalen fra 2018.
- Samarbejdet er fokuseret omkring den skotske regering og det britiske energiministerium, Department for Business, Energy & Industrial Strategy i London.
- Danmark har 16 myndighedssamarbejder om energi med lande, der til sammen udleder mere end 60 procent af verdens CO2.
- Ved at udveksle viden og erfaringer med partnerlandenes nationale myndigheder, styrkes politiske beslutningstagere til at træffe bæredygtige og omkostningseffektive energipolitiske beslutninger, der understøtter den globale grønne omstilling.
Nøgleord
Kontakter
Presserådgiver Emil Lee Madsen, emlma@kefm.dk, 41 72 90 58
Information om Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Følg pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet
Vattenfall Vindkraft A/S skal bygge havvindmølleparker i Nordsøen og Kattegat4.8.2026 09:18:38 CEST | Pressemeddelelse
Vinderen af udbuddene af havvindmølleparkerne Nordsøen Midt og Hesselø er fundet. Vattenfall skal bygge havvindmøller, der kan levere strøm svarende til forbruget i 1,8 millioner danske hjem.
Tommy Ahlers er ny bestyrelsesformand for Energinet2.7.2026 14:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa udpeger en ny bestyrelse for Energinet, der også får ny bestyrelsesformand.
Bred politisk opbakning til akutplan for elnettet29.6.2026 11:18:09 CEST | Pressemeddelelse
Ny akutplan skal sikre, at elnettet bruges på det, der er vigtigst for Danmark, og at man fra politisk hold sætter rammerne for, hvem der skal prioriteres på den ledige plads, der er i elnettet.
Presseinvitation til doorstep om akutplan for elnettet29.6.2026 08:57:16 CEST | Pressemeddelelse
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet holder doorstep mandag den 29. juni klokken 11.15 om akutplanen for elnettet.
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet ansætter Kristian Brandrup som særlig rådgiver26.6.2026 09:58:19 CEST | Pressemeddelelse
Kristian Brandrup er ny særlig rådgiver for klima-, energi- og forsyningsminister Samira Nawa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
