Danmark har klaret sig økonomisk gennem COVID-19 på niveau med Norden
31.5.2022 09:00:00 CEST | Danmarks Statistik | Pressemeddelelse
I begyndelsen af COVID-19-pandemien blev de nordiske lande hårdt ramt økonomisk med blandt andet store og hurtige fald i BNP og eksport. Med undtagelse af Island er de nordiske lande dog kommet relativt godt igennem pandemien, og økonomien var allerede i 3. kvartal 2021 på en række områder på et højere niveau end før pandemien. Fx er BNP højere og arbejdsløsheden lavere nu end før COVID-19. Det viser analysen ’The Nordics during the first phases of COVID-19’, som er udarbejdet i fællesskab af de nordiske statistikkontorer, herunder Danmarks Statistik.
”Alle de nordiske lande oplevede et stort fald i BNP i første halvdel af 2020 efterfulgt af en stigning til over niveauet fra før COVID-19. Bortset fra Island. De har ikke helt haft samme økonomiske vækst som de andre lande,” siger Fenja Søndergaard Møller, fuldmægtig i Danmarks Statistik og medforfatter af analysen.
”I alle lande har turismeindustrien lidt betydeligt under COVID-19, og ikke mindst fordi den islandske økonomi er mere afhængig af turisme end de andre nordiske landes, har landet været hårdere ramt under COVID-19. Derfor oplever de også en langsommere genrejsning sammenlignet med de andre nordiske lande,” forklarer Fenja Søndergaard Møller.
Ud over turismeindustrien har især restaurationsbranchen været hårdt ramt økonomisk.
Danmark har testet mest
Selvom de fleste nordiske landes overordnede økonomiske situation ligner hinanden, har der været store forskelle i teststrategierne. Fx har Danmark i gennemsnit testet hver indbygger 7,0 gange, mens Sverige i gennemsnit har testet hver indbygger 1,2 gange.
”I Danmark har vi haft en intensiv teststrategi, hvor symptomfri personer også har ladet sig teste. I de andre nordiske lande er man ikke i lige så høj grad blevet opfordret til at blive testet, og derfor ser vi en stor forskel i antallet af tests per indbygger,” forklarer Fenja Søndergaard Møller.
Nøgleord
Kontakter
Analysen er på engelsk. Har du spørgsmål til analysen, er du velkommen til at kontakte Fenja Søndergaard Møller på mail fsm@dst.dk eller tlf. 2362 6299.
Information om Danmarks Statistik
Danmarks Statistik er den centrale myndighed for dansk statistik. Vores opgave er at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger om det danske samfund.
Følg pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Statistik
Højere andel ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg19.3.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der var en lille stigning i andelen af ugyldige stemmer ved seneste folketingsvalg i 2022 sammenlignet med 2019. Stigningen var især båret af en større andel blanke stemmer.
Folketingskandidaterne er i gennemsnit 46,3 år18.3.2026 11:00:28 CET | Pressemeddelelse
Gennemsnitsalderen på kandidaterne til det kommende folketingsvalg er 46,3 år. Den er lavest i Det Konservative Folkeparti og højest blandt kandidaterne uden for partierne.
Hver tiende brevstemte ved seneste folketingsvalg6.3.2026 08:53:47 CET | Pressemeddelelse
Det bliver mere og mere populært at brevstemme og ved seneste folketingsvalg var 9,8 pct. af de afgivne stemmer brevstemmer. Det var især i Region Hovedstaden, der blev brevstemt.
4.317.926 personer er stemmeberettigede til folketingsvalget den 24. marts2.3.2026 08:36:56 CET | Pressemeddelelse
Der skal printes 4.317.926 valgkort til folketingsvalget den 24. marts, og heraf vil 224.644 personer skulle stemme for første gang.
Danmark importerer varer fra Kina for 119 mia. kr.17.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny analyse af Danmarks vareimport i 2024 viser, at når vareimporten fra EU fordeles på oprindelsesland, ses det blandt andet, at Danmark importerede varer for 119 mia. kr. fra Kina. Det er 71 pct. mere end i den officielle opgørelse, hvor import fra EU-lande opgøres på afsendelsesland.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
