Danmark halter efter foregangslande på udfasning af engangsplastik

Plastiksugerør, plastikbestik og enkelte andre engangsprodukter af plastik bliver forbudt på tværs af EU. Det sker på lørdag 3. juli, hvor EU’s engangsplastikdirektiv træder i kraft.

Mens lande som Frankrig og Irland er gået foran med mål for genbrug af emballager og fuld udfasning af engangsservice, halter Danmark et godt stykke efter de ambitiøse foregangslande og opfylder kun lige akkurat direktivets minimumskrav. Det viser en ny analyse af EU-landenes implementering af engangsplastikdirektivet og best practice udarbejdet af den europæiske organisation Rethink Plastic Alliance og Break Free From Plastic.

”Det er ærgeligt, at Danmark ikke griber muligheden for at tage et mere generelt opgør med engangskulturen. Hvis vi for alvor skal plastikkrisen til livs og reducere mængderne af plastikaffald, der ender i havet, er der behov for lovgivning og politisk fokus på en general udfasning af engangsprodukter og emballager, fx til take-away mad og drikke, som vi ved er noget af det, der ender allermest af i natur og hav” siger Naja Andersen, Politisk Seniorrådgiver, Oceana.

”Det må efterhånden stå klart for alle, at affaldshåndtering ikke kan løse plastikrisen alene. Vi bliver nødt til også at affaldsforebygge. Genbrug er bedre for miljøet på alle parametre – også i forhold til f.eks. klima og vandforbrug. Heldigvis oplever vi, at der er en stor interesse blandt befolkningen for at genbruge mere, og de første grønne genbrugsløsninger til to go-emballage er også allerede på markedet. Vi mangler faktisk bare det politiske startskud, før kampen om den grønne førertrøje for alvor kan sætte ind” siger Anne Aittomaki, Strategisk Direktør, Plastic Change.

”Engangsprodukter bliver aldrig hverken grønne eller bæredygtige. Heller ikke når de er lavet af bambus eller palmeblade. Der er et klimaaftryk ved al produktion og ved al affaldshåndtering. Der er altså behov for gå længere, end rammerne for engangsplastikdirektivet foreskriver. Det har andre EU-lande, vi normalt sammenligner os med, gjort. Danmark bør gøre det samme – herunder opstille mål for reduktion og genbrug. Vi skal kort og godt væk fra en kultur, hvor vi bruger og smider væk,” siger Lone Mikkelsen, Seniorrådgiver i Rådet for Grøn Omstilling.

”120.000 stk engangs-takeaway-emballager fandt vi på Danmarks Naturfredningsforenings store affaldsindsamling i år. Løsningen er ikke at blive ved med at samle affald, men at vi går væk fra det store engangsforbrug og over til genbrugsløsninger. Blandt andet på takeaway-emballage. Danmark har alle muligheder for at blive et foregangsland på dette område, men alligevel vælger vi gang på gang blot at minimumsimplementere EU-lovgiving” siger Mette Ranfelt, Miljøpolitisk Chefrådgiver; Danmarks Naturfredningsforening.

”Plastik er den affaldstype, som udgør den største trussel for vores have. Spøgelsesnet er de rene dødsfælder for fisk, sæler, hvaler og havskildpadder. Målt på vægt, ved vi fra vores nabolande og egne stikprøver, at spøgelsesnet udgør en meget stor del af det samlede plastaffald i vores hav. Derfor er det altafgørende, at vi i forlængelse af det nye forbud mod visse typer af engangsplastik skaber et nyt system omkring spøgelsesnet, hvor fiskerierhvervet selv er med til at finansiere oprydningsindsatsen. I sidste ende har fiskerierhvervet alligevel størst gavn af et hav fri for spøgelsesnet” siger Pernille Haagen, Cirkulær Økonomi rådgiver i WWF Verdensnaturfonden.

De fem miljøorganisationer, Oceana, Plastic Change, Rådet for Grøn Omstilling, Danmarks Naturfredningsforening og WWF Verdensnaturfonden, foreslår, at de danske politikere hæver de grønne ambitioner og går foran på udfasningen af engangsplastik og på reduktion af plastikforurening. Organisationerne foreslår bl.a.:

• Bindende reduktions- og genbrugsmål for alle emballager, der sættes på markedet, så vi arbejder os hen imod at knække affaldskurven.
• Økonomiske incitamenter for virksomheder til at designe til genbrug.
• Alle plastiktyper skal omfattes af lovgivningen. Der lægges lige nu op til, at plastiktyperne viskose og cellofan undtages fra lovgivningen, men viskose og cellofan er også plastik, og de bør derfor være omfattet af lovgivningen.
• Oprydningssansvar skal også gælde fiskeredskaber. Ligesom der kommer oprydningsansvar for virksomheder, der laver hverdagsprodukter af engangsplastik, bør der også være et oprydningsansvar for fiskeredskaber, der indeholder plastik, så færre redskaber efterlades i havmiljøet.

Baggrund:

EUs direktiv om om reduktion af visse plastprodukters miljøpåvirkning, også kaldet engangsplastikdirektivet (SUP), har til formål at reducere forureningen fra de engangsplastikprodukter, der oftest findes i miljøet og på de europæiske strande. Direktivet trådte i kraft den 3. juli 2019, og medlemsstaterne har indtil den 3. juli 2021 til at implementere direktivet i national lovgivning. 

Rethink Plastic Alliance og Break Free From Plastic har foretaget en vurdering af, hvordan det går med implementeringen af engangsplastikdirektivet i samtlige EU lande med fokus på fremskridt, best practice og mangelfuld implementering (også linket til i PM).

En rapport fra Oceana, udgivet 23. juni, estimerer at 900.000 engangskrus ender i det danske havmiljø hvert år.

En ny undersøgelse fra Plastic Change viser samtidig, at 49% af danskerne er villige til at betale mere for bæredygtig emballage og at hele 90% af danskerne ville aflevere deres emballager tilbage til det lokale supermarked eller andre centrale steder i deres loka lområde, hvis der var pant på.

En ny rapport fra Danmarks Naturfredningsforening ser på det danske marked for genbrugsemballager og kommer med anbefalinger til, hvordan Danmark kan blive et foregangsland, når det kommer til at gå væk fra engangsbrug og over til genbrugsemballager.