Danmark godt rustet i forhold til nye oliesanktioner mod Rusland
EU har vedtaget den 6. sanktionspakke mod Rusland. Pakken indeholder et forbud mod import af russisk råolie og olieprodukter. Sanktionerne omfatter i første omgang import af råolie transporteret via skib og ikke via olieledninger.
Markant nedgang i import af russisk olie
Mens importeret russisk olie udgjorde ca. 20 procent af det danske olieforbrug i 2021, er importen faldet markant i første kvartal af 2022 til ca. 7 procent. I april er der ikke importeret hverken råolie eller olieprodukter fra Rusland til Danmark, da flere danske importører efter krigens start har indgået andre aftaler. Danmark er imidlertid en del af det globale oliemarked, hvor olieprisen fastsættes og derfor kan sanktionerne alligevel ramme Danmark via prisstigninger.
”Vi forventer ikke, at der bliver mangel på hverken olie, benzin eller diesel, da det hele købes ind på verdensmarkedet. Men selvom vi efter krigen kun køber meget lidt olie fra Rusland, så kan vi blive ramt af prisstigninger.” siger Energistyrelsens direktør Kristoffer Böttzauw.
Olieprodukter bruges i dag primært i transportsektoren, der står for knap 80% af forbruget. Det meste går til vejtransport, men international luftfart og skibsfart bruger også en del olie.
Beredskab klar i tilfælde af oliemangel
Danmark har i tråd med EU-lovgivning lagre af olie og indgår i et international beredskab på olieområdet i regi af Det Internationale Energiagentur (IEA). Her er alle lande forpligtet til at have olielagre klar, der svarer til ca. 2-3 måneders forbrug.
”Vi har planer klar, hvis der skulle komme egentlig oliemangel. I Danmark har vi valgt at have lidt større lagre, end vi er forpligtet til, så vi har altid ca. 80 dages olieforbrug på beredskabslager. Hvis der opstår en egentlig oliekrise, så er vi klar til at frigive de lagre. Hertil kommer, at olieselskaberne også har deres egne kommercielle lagre. Vi har i sidste ende også planer, der kan begrænse forbruget, men det er ikke aktuelt lige nu” siger Kristoffer Böttzauw.
Mulighed for at spare på brændstof
Forbrugerne har flere muligheder for at spare på benzin og diesel. ”Man kan ændre måden, man kører på, og dermed spare på benzinregningen. Vi kan fx se, at flere vælger at køre langsommere på motorvejen for at spare på benzinen”, siger Kristoffer Böttzauw.
Fakta
- Danmark er samlet set 64 % selvforsynende med olie
- Import fra Rusland udgjorde i 2021 ca. 20% af Danmarks samlede olieforbrug
- I første kvartal af 2022 udgjorde import af russisk råolie ca. 7 procent af Danmarks samlede olieforbrug og i april er der ikke importeret hverken råolie eller olieprodukter
- Russisk olie udgjorde før krigen ca. 12% af verdensmarkedet. EU landene importerede før krisen 55% af deres diesel og 26% af deres råolie fra Rusland. Ca. 2/3 af EU’s import transporteres via skibe, mens resten leveres via rørledninger.
- EU har vedtaget at forbyde import af russisk råolie, der transporteres til EU via skibe, samt raffinerede olieprodukter (benzin, diesel mv.) fra Rusland. Import af russisk råolie via rørledninger er i første omgang undtaget. Indfasningen af forbuddet vil ske over en periode på 6-8 måneder fsva. råolie og raffinerede produkter.
- Knap 80% af alle olieprodukter i Danmark bruges i transportsektoren. Næsten 2/3 af det forbrug ligger på vejene, men resten er primært international fly- og skibstransport
- Kun 4% af Danmarks olieforbrug går til opvarmning og elproduktion
- Danmark er internationalt forpligtet til at have olielagre svarende til 61 dages forbrug. Danmark har nationalt besluttet, at der skal være olielagre til 81 dages forbrug. Hertil kommer de kommercielle olieselskabers egne lagre
Nøgleord
Kontakter
Ture Falbe-HansenPressechef
Tlf:+45 25 13 78 46tfh@ens.dkMorten ChristensenTeamleder
Tlf:+45 33 92 68 58moc@ens.dkInformation om Energistyrelsen
I Energistyrelsen gør vi en forskel hver dag. I Danmark og i lande verden over. Vores vision om at opnå et klimaneutralt samfund i vækst og balance er den største opgave, vi skal være med til at løse. Vi ved, at vi skal tænke ambitiøst, og vi ved, at vi skal tænke nyt. Vores mål er en klog, grøn omstilling, hvor Danmark går foran, og danske erfaringer anvendes globalt. Hvor grønne løsninger, sikker og effektiv forsyning og økonomi tænkes sammen.
Følg pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Energistyrelsen
Danskernes forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet30.4.2025 15:07:09 CEST | Pressemeddelelse
Energistyrelsens rapport ”Danmarks globale klimapåvirkning – Global afrapportering 2025” viser, at Danmarks forbrugsbaserede klimaaftryk er faldet med 3,3 mio. ton CO2e i 2023 sammenlignet med 2022.
Energistyrelsen offentliggør ny analyse om potentialet for Danmarks havvindudbygning frem mod 205028.4.2025 11:08:25 CEST | Pressemeddelelse
Ny analyse udarbejdet af Energistyrelsen og Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet giver vurdering af, hvordan Danmarks havarealer og havvindressourcer kan nyttiggøres i fremtiden.
Erhvervsskoler løfter opgaven: Afskaffelse af VE-godkendelsesordningen11.4.2025 14:09:27 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne omstilling er nået langt, og varmepumper, biomassekedler og solcelleanlæg er efterhånden blevet hvermandseje. Erhvervsuddannelserne er fulgt med og giver de nødvendige kompetencer til montører og installatører. Det foreslås derfor at nedlægge VE-godkendelsesordningen, da der ikke længere vurderes at være behov for ordningen.
Selskab får tilladelse til at undersøge muligheden for CO2-lagring ved Thorning11.4.2025 10:40:10 CEST | Pressemeddelelse
Selskabet Norne Thorning Storage ApS har fået tilladelse til at efterforske, om undergrunden i et område omkring Thorning i Midtjylland kan bruges til at lagre CO2. Hvis området er egnet, kan selskabet senere søge om tilladelse til at påbegynde lagringen.
Stor interesse for milliardpulje til CO₂-fangst og -lagring: 16 selskaber ønsker at søge26.3.2025 10:30:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 28,7 milliarder kroner til fangst og lagring af CO₂ i den nye CCS-pulje. For at kunne søge støtte skal ansøgerne først prækvalificeres. 16 selskaber har søgt, og Energistyrelsen går nu i gang med at vurdere ansøgningerne med henblik på at udvælge de 10, som får mulighed for at deltage i udbuddet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum