Udenrigsministeriet

Danmark fordobler sit bidrag til vacciner til verdens fattigste

Del
Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen annoncerer nyt dansk bidrag på 50 mio. kr. til det internationale vaccinesamarbejde, COVAX. Annonceringen sker i forbindelse med et internationalt møde, som USA er medvært for.

Danmark fortsætter sin støtte til det internationale vaccinesamarbejde, COVAX-faciliteten, som skal sikre lige adgang til COVID-19 vacciner blandt verdens lande. I december 2020 afsatte regeringen 50 mio. kr. til COVAX, der sikrer indkøb af vacciner til udviklingslande. Det beløb bliver nu fordoblet således, at den samlede danske støtte til COVAX er oppe på 100 mio. kr.

Udviklingsminister Flemming Møller Mortensen udtaler:

”Danmark har en klar interesse i, at resten af verden får adgang til trygge og sikre COVID-19-vacciner så hurtigt som muligt. COVAX er et afgørende redskab for at sikre det, og derfor fordobler vi nu vores støtte. Først, når verden omkring os er fri af pandemien, forsvinder truslen imod Danmark. Ingen er sikre, før alle er sikre.

Han tilføjer: ”Men indkøb af nok vacciner er blot én flaskehals. Vaccinerne skal opbevares og transporteres forsvarligt, sundhedspersonale i frontlinjen skal trænes, sikres beskyttelsesudstyr, og udviklingslandenes sundhedssystemer skal forberedes på opgaven. Derfor forhandler jeg netop nu med de andre partier om en fjerde COVID-19 hjælpepakke. Der vil vi blandt andet have fokus på at støtte opbygningen af stærke sundhedssystemer i udviklingslandene, så de er bedre rustet til at håndtere fremtidige sundhedskriser.”

Baggrund
Bidraget på 50 mio. kr. bliver meldt ud på fundraising-mødet One World Protected d. 15. april arrangeret af USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, og den Globale Vaccinealliance (GAVI).

COVAX-faciliteten er det centrale internationale samarbejde om COVID-19-vacciner. Den koordineres af verdens førende sundhedsorganisationer; den Globale Vaccinealliance (GAVI), Coalition for Epidemic Preparedness Innovations (CEPI) og Verdenssundhedsorganisationen (WHO). COVAX samarbejdet omfatter i alt 191 lande, hvoraf 99 er såkaldt selvfinansierende lande som fx Danmark, og 92 er lav- og mellemindkomst lande. COVAX forventer i 2021 at levere 1,8 mia. doser vacciner til disse 92 lande, hvilket forventes at være tilstrækkeligt til at dække ca. 27 pct. af landenes befolkning, der omfatter højrisiko- og sårbare grupper samt sundhedspersonale i frontlinjen. Vaccinerne til lav- og mellem-indkomstlande bliver finansieret via COVAX AMC mekanisme, som Danmark støtter.

Danmark har siden COVID-19 krisens begyndelse givet 1,4 mia. kr. over COVID-19-hjælpepakker målrettet udviklingslandene og humanitære kriser.

Information om Udenrigsministeriet

Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriet
Asiatisk Plads 2
1448 København K

33 92 00 00http://um.dk/

Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet

Udviklingspolitisk Råd besøger Etiopien og Kenya22.4.2024 13:13:51 CEST | Pressemeddelelse

Kenya og Etiopien spiller væsentlige stabiliserende roller i et konfliktfyldt Østafrika. Men begge lande står samtidig over for store humanitære og klimamæssige udfordringer, og er blandt de største værtslande for flygtninge i Afrika. Danmark samarbejder blandt andet med landene om grøn og bæredygtig udvikling, modstandsdygtighed mod klimaforandringer, demokrati, menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og håndtering af flygtningesituationen. Udviklingspolitisk Råd besøger landene for at få indsigt i implementeringen af dansk humanitær støtte og danske udviklingsprojekter inden for bl.a. myndighedssamarbejdet, landbrug, sociale sikkerhedsnet, energi og vand.

Nye værktøjer skal rejse milliarder til klima og udvikling18.4.2024 07:19:04 CEST | Pressemeddelelse

Verdens udviklingslande mangler enorme beløb til klimaindsatser, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af deres samfund. For at skaffe penge nok skal der tages helt nye metoder i brug for at tiltrække mange flere og større investeringer. Danmark er blandt de første lande, der bidrager til to nye finansieringsværktøjer, som vil rejse milliarder til klima og udvikling til gavn for verdens fattige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye