Danmark fastholder plads i top ti i global konkurrenceevne
9.10.2019 02:01:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Danmark fastholder sin 10. plads i World Economic Forums årlige måling af den globale konkurrenceevne. Det er lige bag Sverige, foran Finland og syv pladser foran Norge. I toppen har Singapore overhalet USA, mens Tyskland er rykket fire pladser ned til en 7. plads. Målingen er baseret på 103 indikatorer, der omfatter skatter, infrastruktur, arbejdsmarked, uddannelse mv. som udtryk for konkurrenceevnen. Den placerer Danmark i front på parametre som økonomisk stabilitet, et fleksibelt og omstillingsparat arbejdsmarked samt adgang til veluddannet arbejdskraft.
- En stabil økonomi. veluddannet arbejdskraft, og et fleksibelt arbejdsmarked, hvor det er let at tilpasse behovet for arbejdskraft. Det er nogle af de bærende faktorer, som holder Danmark i top 10 på dette års Global Competitiveness Index fra World Economic Forum. I rapporten er der generelt mange ting at glæde sig over set med danske briller, siger Karsten Frøhlich Hougaard, der er centerchef på Teknologisk Institut - WEFs danske partner.
Han fremhæver, at Danmark - trods den gode placering - stadig har mulighed for at forbedre konkurrencedygtigheden yderligere
- Skulle Danmark højere op på rangstigen, er det en gammel traver som administrative byrder, som for alvor skal adresseres. Også adgangen til at ansætte udenlandsk arbejdskraft trækker Danmark ned. Her ligger vi på en 105. plads ud af de 141 økonomier, der er omfattet af rapporten. Faldende investeringer i forskning og udvikling trækker ligeledes ned i den samlede bedømmelse. Endelig er det bemærkelsesværdigt, at forhold omkring organiseret kriminalitet (37. plads) og terrorisme (63. plads) også trækker ned, siger Karsten Frøhlich Hougaard, Teknologisk Institut.
World Economic Forum har taget temperaturen på den globale konkurrenceevne siden 1979. Årets opgørelse er baseret på omfattende registerdata samt 12.987 interview med virksomhedsledere og omfatter 99 procent af verdensøkonomien målt i BNP.
Nøgleord
Kontakter
Centerchef Karsten Frøhlich, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2886, mail: kafh@teknologisk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Information om Teknologisk Institut
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Nyt digitalt værktøj gør op med ventilationsjunglen i over 1 million etageboliger8.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ventilationskataloget samler løsninger for etageboliger bygget over 100 år og gør det muligt at vælge ud fra klimabelastning, driftsøkonomi og indeklima.
Teknologisk Institut advarer mod skjulte følgeskader efter oversvømmelser4.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med kalenderen på efterår, har meteorologerne flere gange varslet risiko for skybrud i Danmark. Teknologisk Institut opfordrer bygningsejere til at handle hurtigt, hvis vandet trænger ind – ellers risikerer man langvarige og dyre følgeskader.
Teknologisk Institut skal drive autorisationer af klimaskadelige kølemidler24.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Miljøstyrelsen har tildelt Teknologisk Institut opgaven med at drive en ny digitaliseret udgave af den lovpligtige ordning for autorisation af fagfolk og virksomheder, der arbejder med klimaskadelige kølemidler i køleanlæg, biler og højspændingsudstyr.
Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri6.8.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO₂-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.
Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

