Teknologisk Institut

Biokul i letklinkerblokke skal reducere CO₂-aftrykket i dansk byggeri

6.8.2026 10:00:00 CEST | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse

Del

Nyt projekt skal teste, om biokul kan erstatte letklinker og reducere CO-udledningen med op til 100.000 ton om året i et af Danmarks mest brugte byggematerialer.

Letklinkerblokke er et af de mest anvendte materialer i Danmark til fundamenter og indervægge. Nu skal nyt projekt undersøge, hvordan man kan nedsætte klimabelastningen med brug af biokul.
Letklinkerblokke er et af de mest anvendte materialer i Danmark til fundamenter og indervægge. Nu skal nyt projekt undersøge, hvordan man kan nedsætte klimabelastningen med brug af biokul. Foto: CRH Products.

I det nye projekt, CHARBLOCK, som er støttet af Innovationsfonden, samarbejder Teknologisk Institut, CRH Products og CEBRA om at udvikle letklinkerblokke med et markant reduceret CO₂-aftryk. 

Over de næste to år skal projektet undersøge, om biokul helt eller delvist kan erstatte letklinker i letklinkerblokke, som er et af de mest anvendte materialer i Danmark og især bruges til fundamenter og indvendige vægge. Dermed skal det være med til at bane vejen for nye teknologier, der kan understøtte Danmarks mål om en 70 procents reduktion af drivhusgasser inden 2030.

Fra 5 til 70 procent
Udgangspunktet er resultaterne fra et forudgående projekt, CHARBUILD, som dokumenterede, at biokul kan erstatte letklinker i betonkonstruktioner uden at gå på kompromis med styrke og brandsikkerhed. Men mens CHARBUILD arbejdede med letbetonelementer, der indeholdt cirka fem procent letklinker, indeholder letklinkerblokke op mod 70 procent letklinker. 

- Potentialet er betydeligt. Letklinkerblokke er et af de mest udbredte byggematerialer i Danmark, og selv en delvis erstatning af letklinkerne med biokul kan potentielt medføre store CO₂-reduktioner, siger projektleder Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.

Op til 100.000 ton CO₂ om året
Den samlede årlige produktion af letklinkerblokke estimeres til 92.000 kubikmeter. Ifølge projektets foreløbige beregninger kan en fuld erstatning af letklinkkerne med biokul potentielt reducere udledningen med op til 100.000 ton om året i Danmark alene. Det skyldes, at biokul har et klimaaftryk på cirka minus 2350 kg CO₂ pr. ton materiale, mod letklinkernes aftryk på 170 kg CO₂ pr. ton. 

Biokul fremstilles ved at opvarme biomasse under iltfrie forhold (pyrolyse), hvilket binder og lagrer CO₂ stabilt i materialet i stedet for, at det frigives til atmosfæren.

- Byggebranchen er under pres for at levere dokumenterbare CO₂-reduktioner, kravene i bygningsreglementet skærpes løbende, og med de nuværende materialer og teknologier bliver det stadigt sværere at leve op til dem, særligt for betonmaterialer. Derfor er det interessant at undersøge, om biokul kan integreres i letklinkerblokke uden at gå på kompromis med kvalitet og holdbarhed, siger Nina Marie Sigvardsen.

CHARBLOCK er et konkret eksempel på, hvordan der kan arbejdes med opsamling, anvendelse og lagring af CO₂ (CCUS) direkte i selve byggematerialet.

Om projektet
CHARBLOCK er et udviklingsprojekt ledet af Teknologisk Institut i samarbejde med CRH Products og CEBRA. Projektet er finansieret af INNO-CCUS-partnerskabet med støtte fra Innovationsfonden.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Tre letklinkerblokke, herunder en med en mørkere kerne.
Projektet CHARBLOCK undersøger, hvordan biokul kan erstatte letklinker i letklinkerblokke for at reducere CO2-aftrykket.
Foto: CRH Products.
Download
- Potentialet er betydeligt. Letklinkerblokke er et af de mest udbredte byggematerialer i Danmark, og selv en delvis erstatning af letklinkerne med biokul kan potentielt medføre store CO₂-reduktioner, siger projektleder, Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.
- Potentialet er betydeligt. Letklinkerblokke er et af de mest udbredte byggematerialer i Danmark, og selv en delvis erstatning af letklinkerne med biokul kan potentielt medføre store CO₂-reduktioner, siger projektleder, Nina Marie Sigvardsen fra Teknologisk Institut.
Foto: Teknologisk Institut.
Download
Biokul fremstilles ved at opvarme biomasse under iltfrie forhold (pyrolyse), hvilket binder og lagrer CO₂ stabilt i materialet i stedet for, at det frigives til atmosfæren.
Biokul fremstilles ved at opvarme biomasse under iltfrie forhold (pyrolyse), hvilket binder og lagrer CO₂ stabilt i materialet i stedet for, at det frigives til atmosfæren.
Foto: Teknologisk Institut.
Download

Teknologisk Institut styrker danske virksomheder ved hjælp af banebrydende teknologier og mere end 1.100 medarbejderes faglige ekspertise. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, miljøteknologi, life science, materialer, byggeri, digitalisering og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S og Dancert A/S.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse 

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Lockheed Martin satser på dansk forskning: Nyt kompetencecenter skal styrke militære flys driftssikkerhed6.8.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt kompetencecenter på Teknologisk Institut opbygger dansk kapacitet inden for avanceret materialeteknologi til forsvar og sikkerhed. Første konkrete projekt er med Flyvevåbnets C-130J Hercules-fly, og målet er at forlænge levetiden og få en bedre forståelse af slidrelaterede muligheder. Projektet tager udgangspunkt i den dansk-amerikanske modkøbsaftale og skal skabe danske arbejdspladser mod et internationalt marked.

Danmark misser eksportpotentialet i nye plantebaserede fødevarer6.7.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Danmark er nummer tre i verden inden for udvikling og produktion af nye plantebaserede fødevarer, målt på patenter pr. indbygger. Men kun hver sjette virksomhed eksporterer regelmæssigt deres nye produkter til udlandet. Ny analyse fra Teknologisk Institut peger på, at branchens udvikling mod produktion og eksport i større skala til de europæiske nærmarkeder især skal vindes hos forbrugerne, i detailledet og indenfor foodservice.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye