Teknologisk Institut

Danmark får plads blandt de bedste inden for kunstig intelligens til robotter

Del

Nyt samarbejde samler alle førende laboratorier inden for kunstig intelligens og robotteknologi på tværs af landegrænser. Formålet er at dele ideer på tværs og sikre, at Europa kan konkurrere i det globale AI-kapløb.

Intet mindre end 33 partnere fra hele Europa – heriblandt én dansk – går nu sammen i et netværk for de bedste inden for kunstig intelligens til robotter. Samarbejdet hedder euROBIN.

Det er det eneste europæiske samarbejde med fokus på kunstig intelligens til robotter finansieret af EU. Formålet med samarbejdet er sammen at forske i kunstig intelligens til robotter, dele ideer på tværs af landegrænser og opretholde status som førende på området, så Europa fremadrettet kan konkurrere globalt og løse nogle af de udfordringer, der kan blokere for videre udvikling og implementering.  

Teknologisk Institut er den eneste partner på dansk jord.

- Kunstig intelligens kan blive en afgørende faktor i forhold til at lykkedes med robotter inden for mange forskellige domæner. Derfor er det vigtigt, at vi i Danmark er med i euROBIN, som er et samarbejde mellem de førende vidensinstitutioner i Europa inden for AI og robotter, fortæller teknologichef ved Teknologisk Institut, Kurt Nielsen.

- Vi er stolte over, at det forslag vi har stillet sammen med de andre partnere, er blevet valgt og nu bliver støttet af EU, da det kan være med til at fastholde og styrke den danske position inden for robotter. Ved at være med i euROBIN gør vi den fremmeste viden om robotter og kunstig intelligens mere tilgængelig for danske virksomheder, tilføjer Kurt Nielsen.

Det samler kræfter
I løbet af de næste år vil euROBIN etablere en samlet platform for forskning og udvikling, hvor målet er sammen at skabe betydelige videnskabelige fremskridt inden for AI-baseret robotteknologi samt at styrke det videnskabelige robotsamfund i Europa.

De 33 partnere, der er fordelt på 14 lande, har sammen fået tildelt 12,5 millioner euro af EU og Schweiz.

Med et fokus på at samarbejde og dele erfaringer og forskning er euROBIN Europas svar på, hvordan vi bliver ved med at være førende inden for robotter i den globale kontekst. Sådan lyder det fra teknologichefen ved Teknologisk Institut.

- Det at samle kræfter kan være helt afgørende for international konkurrenceevne og fremtiden, siger Kurt Nielsen.

Partnerne:

  • Deutsches Zentrum für Luft - und Raumfahrt De
  • Karlsruher Institut für Technologie De
  • Institut National de Recherche en Sciences et Technologie du Numerique Fr
  • Commissariat a l Energie Atomique et aux Energies Alternatives Fr
  • Teknologisk Institut Dk
  • Czech Institute of Informatics, Robotics and Cybernetics, Czech Technical University in Prague
  • C.r.e.a.t.e. Consorzio di Ricerca per L’energia L’ automazione e le Tecnologiedell'elettromagnetismo It
  • Interuniversitair Micro-electronica Centrum Be
  • Kungliga Tekniska Högskolan Se
  • L’Institut des Systemes Intelligents et de Robotique, Sorbonne Université Fr
  • Örebro University Se
  • Centre National de la Recherche Scientifique Cnrs Fr
  • Associacao do Instituto Superior Tecnico para a Investigacao E Desenvolvimento Pt
  • Universita di Pisa It
  • Universidad de Sevilla Es
  • Fondazione Istituto Italiano di Tecnologia It
  • Technische Universität München De
  • Tecnalia Es
  • Universiteit Twente Nl
  • Institut Jozef Stefan Si
  • Asti Mobile Robotics Sa Es
  • DHL Express Spain, S.l.u. Es
  • PAL Robotics Sl Es
  • Volkswagen Aktiengesellschaft De
  • Universität Bremen De
  • Fraunhofer Gesellschaft zur Förderung der Angewandten Forschung De
  • Fundingbox Accelerator Sp Zoo Pl
  • Siemens Aktiengesellschaft De
  • Matador Industries as Sk
  • Ecole Polytechnique Federale de Lausanne Ch
  • Eidgenössische Technische Hochschule Zürich Ch

Nøgleord

Kontakter

Teknologichef Kurt Nielsen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 2211, mail: kuni@teknologisk.dk

Billeder

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum