Danmark bør gå rettens vej: EU overskrider rød linje

”EU-direktivet kan gøre uoprettelig skade på den danske arbejdsmarkedsmodel. Løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – ikke for politikere. Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer. Derfor opfordrer vi nu i samlet flok den danske regering til at klage til EU-domstolen,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.

Dansk Metal er meget tilfreds med, at en samlet fagbevægelse nu opfordrer den danske regering til at klage over direktivet til EU-domstolen for at få det annulleret. Den mulighed har medlemslandene, hvis direktivet er i strid med EU-traktaterne eller de grundlæggende rettigheder. Det er tilfældet her - det står nemlig klart og tydeligt i EU-traktatens artikel 153, stykke 5, at EU ikke kan blande sig i lønforhold. Alligevel går direktivet altså ind og lovgiver om mindstelønninger i EU’s medlemslande. Samtidig vil direktivet lægge en lovramme om blandt andet danske overenskomstforhandlinger.

Som en del af CO-industri har Dansk Metal været med til at få udarbejdet en række juridiske vurderinger af mindstelønsdirektivet siden 2019. Analyserne viser flere sprængfarlige elementer ved direktivet.

"Det er alvorligt. Den danske aftalemodel kan komme i fare, hvis Danmark stiltiende accepterer mindstelønsdirektivet. Vi mener, det er helt afgørende, at løn og overenskomster forbliver et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Men som EU-tilhænger er jeg også optaget af, at vi skal kunne stole på de løfter og garantier, der bliver givet i traktater og ved folkeafstemninger,” siger Claus Jensen.

Historisk har det været vigtigt for Danmark at undgå EU-indblanding i afgørende forhold på arbejdsmarkedet. Danske politikere slog for eksempel fast i det såkaldte nationale kompromis i 1992 (der ledte til Danmarks tiltrædelse til Maastricht-traktaten), at det havde afgørende betydning for Danmark at bevare aftalesystemet på det danske arbejdsmarked.

Et annullationssøgsmål kan som udgangspunkt kun anlægges af den danske regering. Når direktivet bliver offentliggjort, har den danske regering to måneder til at beslutte, om man vil anlægge et annullationssøgsmål.