Danmark bør gå rettens vej: EU overskrider rød linje
13.9.2022 10:39:18 CEST | Dansk Metal | Pressemeddelelse

”EU-direktivet kan gøre uoprettelig skade på den danske arbejdsmarkedsmodel. Løn og overenskomster er et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter – ikke for politikere. Selvom vi i Dansk Metal bakker helhjertet op om det europæiske samarbejde, så overskrider det her direktiv EU-rettens røde linjer. Derfor opfordrer vi nu i samlet flok den danske regering til at klage til EU-domstolen,” siger Dansk Metals formand Claus Jensen.
Dansk Metal er meget tilfreds med, at en samlet fagbevægelse nu opfordrer den danske regering til at klage over direktivet til EU-domstolen for at få det annulleret. Den mulighed har medlemslandene, hvis direktivet er i strid med EU-traktaterne eller de grundlæggende rettigheder. Det er tilfældet her - det står nemlig klart og tydeligt i EU-traktatens artikel 153, stykke 5, at EU ikke kan blande sig i lønforhold. Alligevel går direktivet altså ind og lovgiver om mindstelønninger i EU’s medlemslande. Samtidig vil direktivet lægge en lovramme om blandt andet danske overenskomstforhandlinger.
Som en del af CO-industri har Dansk Metal været med til at få udarbejdet en række juridiske vurderinger af mindstelønsdirektivet siden 2019. Analyserne viser flere sprængfarlige elementer ved direktivet.
"Det er alvorligt. Den danske aftalemodel kan komme i fare, hvis Danmark stiltiende accepterer mindstelønsdirektivet. Vi mener, det er helt afgørende, at løn og overenskomster forbliver et spørgsmål for arbejdsmarkedets parter. Men som EU-tilhænger er jeg også optaget af, at vi skal kunne stole på de løfter og garantier, der bliver givet i traktater og ved folkeafstemninger,” siger Claus Jensen.
Historisk har det været vigtigt for Danmark at undgå EU-indblanding i afgørende forhold på arbejdsmarkedet. Danske politikere slog for eksempel fast i det såkaldte nationale kompromis i 1992 (der ledte til Danmarks tiltrædelse til Maastricht-traktaten), at det havde afgørende betydning for Danmark at bevare aftalesystemet på det danske arbejdsmarked.
Et annullationssøgsmål kan som udgangspunkt kun anlægges af den danske regering. Når direktivet bliver offentliggjort, har den danske regering to måneder til at beslutte, om man vil anlægge et annullationssøgsmål.
Kontakter
Rasmus Thye LynghøjPressechefDansk Metal
Tlf:30767127raly@danskmetal.dkBilleder
Information om Dansk Metal
Dansk Metal er en fagforening for ca. 100.000 lønmodtagere, der arbejder med it, teknik og mekanik.
Følg pressemeddelelser fra Dansk Metal
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dansk Metal
Ny handelsaftale med Australien vækker glæde i Dansk Metal24.3.2026 06:48:53 CET | Pressemeddelelse
I nat er EU og Australien blevet enige om en kæmpe handelsaftale. Det er godt nyt for Europas sikkerhed og danske arbejdspladser, mener Dansk Metal.
DI legitimerer angreb på den danske model18.3.2026 16:57:56 CET | Pressemeddelelse
Det er dybt skuffende, at DI nu fører skræmmekampagne mod, at lønmodtagerne får store bededag tilbage som helligdag.
Dansk Metal: Stort potentiale for kunstig intelligens på værkstederne16.3.2026 10:37:45 CET | Pressemeddelelse
En ny undersøgelse foretaget blandt Dansk Metals tillidsrepræsentanter viser, at kunstig intelligens gør produktionen mere effektiv. Samtidig er der mange, der ikke bruger kunstig intelligens på arbejdspladsen, og det vidner om et stort potentiale for Produktionsdanmark, mener Dansk Metals erhvervspolitiske chef, Emil Drevsfeldt Nielsen.
Socialdemokratiet rammer plet med pensionsforslag5.3.2026 13:23:21 CET | Pressemeddelelse
Dansk Metal roser Socialdemokratiets forslag om, at unge lønmodtagere skal have den samme andel af livet på pension som ældre generationer.
Ny EU-plan skal sikre en stærkere europæisk industri og et mere sikkert Europa4.3.2026 14:15:33 CET | Pressemeddelelse
Sikkerhed og arbejdspladser skal følges ad i den nye plan for fremtidens industri i EU, der netop er præsenteret.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

