Danida støtter sårbare familier gennem Mission Øst
Danida har bevilget over 11 millioner kroner til Mission Østs hjælpearbejde i Syrien og Libanon.

Mission Øst har modtaget en bevilling fra Det Danske Udenrigsministerium (Danida) på 11,2 millioner kroner til akut nødhjælp, juridisk bistand og hjælp til at familier i Syrien og Libanon kan brødføde sig selv.
Hjælpen vil nå ud til omkring 12.000 sårbare mennesker i og omkring Homs og Aleppo i Syrien og i byerne Beirut, Batroun og Aley i Libanon.
- Jeg er meget glad for, at vi nu kan fortsætte det store arbejde, vi udfører sammen med vores partnere i de to lande for at hjælpe disse mennesker, som har været så grueligt meget igennem. Jeg er også meget taknemmelig for Danidas fortsatte støtte til vores aktiviteter, fortæller konstitueret generalsekretær Peter Drummond Smith.
Langt størstedelen af pengene vil blive brugt på at støtte den kriseramte befolkning i byer og landdistrikter, så de kan komme tilbage i arbejde og tjene et levebrød, så de kan forsørge deres familier.
Den juriske bistand vil især gå til at børnene og deres forældre får deres papirer i orden, såsom fødselsregistreringer, forældremyndighed og skoledokumentation, så børnene kan fortsætte skolegangen ved tilbagevenden efter flugt.
Der ydes også nødhjælp til at hjælpe nødstedte familier med mad og grundlæggende hygiejneartikler.
Lige nu er Mission Øst er i fuld gang med at uddele hygiejne- og rengøringsartikler for at bremse Coronasmitte i begge lande. Hjælpen uddeles sammen med fødevarepakker med mad, der rækker til en måned. Med støtten fra Danida, vil Mission Øst kunne hjælpe de sårbare befolkningen endnu et skridt på vejen mod selvforsørgelse.
Nøgleord
Kontakter
Pressetelefon: 28 707 703
Billeder
Links
Information om Mission Øst
Mission Øst er en international hjælpeorganisation grundlagt i Danmark. Organisationen arbejder for at hjælpe sårbare mennesker og støtte lokalsamfunds kapacitet til at hjælpe sig selv gennem aktiviteter fra nødhjælp under katastrofer til langsigtet udviklingshjælp. Mission Øst arbejder direkte eller gennem lokale partnere i Afghanistan, Armenien, Irak, Libanon, Myanmar, Nepal, Nordkorea, Syrien og Tadsjikistan. Mission Øst er certificeret af Core Humanitarian Standard.
Følg pressemeddelelser fra Mission Øst
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mission Øst
Mission Øst får ny generalsekretær med bred erfaring i hjælpearbejde27.11.2020 13:15:00 CET | Pressemeddelelse
Betina Gollander-Jensen tiltræder som ny generalsekretær for Mission Øst 1. januar 2021. Hun kommer fra en stilling som international chef i Caritas og har tidligere været udsendt af DANIDA og FN.
Syriske børn lider af kronisk sult18.11.2020 15:04:43 CET | Pressemeddelelse
Fredag er det FN’s Internationale Børnedag. I Syrien er en hel generation af børn i fare for at få varige mén af mangel på næringsrig kost. Mission Øst uddeler mad til børn og familier i det krigshærgede land.
Mission Øst på pletten for at hjælpe fordrevne armenierne fra Nagorno Karabakh10.11.2020 15:21:52 CET | Pressemeddelelse
En skrøbelig våbenhvile mellem Armenien og Aserbajdsjan efterlader 75.000 fordrevne armeniere uden mad, tøj og mulighed for at modstå vinterkulde og COVID-19. Mission Øst går sammen med andre ngo’er for at hjælpe.
Sådan arbejder Mission Øst mod FN’s verdensmål22.9.2020 12:12:53 CEST | Pressemeddelelse
FN’s Verdensmål er mere end flotte farver. Mere end et stribet hjul på habitjakken og et roterende ditto på kasketten. For Mission Øst er det de pejlemærker, vi arbejder efter og måler vores resultater på. På fredag er det 5 år siden Verdensmålene blev vedtaget.
Mission Øst søger ny generalsekretær1.9.2020 12:15:12 CEST | Pressemeddelelse
Mission Øst søger en erfaren leder, der kan føre organisationen ind i en ny vækstfase til gavn for tusinder af mennesker i kriseramte lande mod øst.
Årsrapport: Mission Øst redder liv og udvikler lokalsamfund16.8.2020 17:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mission Østs årsrapport for 2019 viser, hvordan en omsætning på omkring 74 millioner kan redde menneskeliv og skabe udvikling i lande ramt af konflikt og katastrofe.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum