Danfoss vil erobre andele af attraktivt milliardmarked
Et nyt samarbejde er netop gået i gang med at udvikle fremtidens hastighedsstyring til pumper. En løsning som potentielt kan betyde massive energibesparelser og dermed store reduktioner af CO2 udledningen globalt.
Det er Danfoss Drives, som sammen med Danfoss Silicon Power, Center for Industriel Elektronik (CIE) ved SDU og Fachhochschule Kiel er samarbejdspartnere i projektet ’HiCoMMID’. Projektet har modtaget en bevilling på 29. mio. kr. fra Energistyrelsen.
”Det er en betydelig mulighed for Danfoss. Vi tror på, at vi med hastighedsstyring, en integreret løsning og ultrahøj virkningsgrad sidder med den vindende formel på et voksende marked for pumpestyringer,” siger direktør for Teknologi og Innovation hos Danfoss Drives, Niels Gade.
’HiCoMMID’ står for high efficient, compact, modular motor integrated drives. På dansk bliver det til højeffektiv, kompakt og modulært opbygget motorintegreret elektrisk styring. ”En stor del af verdens pumper kører stadig direkte på elnettet.
’HiCoMMID’-projektet vil udvikle nye løsninger, som skal gøre det attraktivt for slutbrugere og OEM’er at hastighedsstyre alle pumper,” siger Niels Gade.
Helt konkret er det projektets ambitiøse mål at udvikle en energibesparende, brugervenlig og pålidelig integreret motorstyring, som er mere kompakt og dermed fylder mindre end de løsninger vi kender i dag.
”Og så skal det være en billig løsning. Det er en topprioritet. Løsningen skal være attraktiv på markedet for hastighedstyrede pumper. Den mest attraktive løsning.”
Enorme energibesparelser
Det globale energiforbrug kan reduceres massivt ved at hastighedstyre pumper. Det er ganske simpelt. Mindsker du pumpens hastighed, når der ikke er behov for, at den kører på fuld styrke, reducerer det Classified as Business energiforbruget med op til 40% i den enkelte pumpe. Og da pumper står for mellem 20-60 % af det totale energiforbrug i virksomheder inden for olie-, gas-, fødevare og kemikalieindustrien, så er den totale sum af potentiel energibesparelse enorm.
”Ved teoretisk at skalere ’HiCoMMID’-projektet til de mange millioner ukontrollerede pumper, der er på markedet i dag, så vil et realistisk skøn være, at det er muligt at reducere energiforbruget og tilhørende klima- og miljøpåvirkninger med op til 18 TWt/år,” siger Niels Gade.
18 TWt/år er mere end alle danske vindmøller producerede til sammen i rekordåret 2020.
Verdensmarkedet for hastighedsstyrede pumper er en voksende milliardindustri, som bliver vigtigere og vigtigere i takt med den stigende urbanisering og flere og større bygningskomplekser bliver bygget. Det er derfor også et mål, at ’HiCoMMID’-projektet skal sikre Danfoss en position og erobre andele i et attraktivt marked for hastighedsstyringer og på den måde generere vækst og nye arbejdspladser.
Ikke blot den vindende formel, men også et vindende hold
Én ting er at sidde med den rette strategi, noget andet er at føre den ud i livet. Men også på dette punkt står projektet stærkt. CIE indtager med sine internationale anerkendte forskere og deres dybe viden en afgørende rolle i projektet.
Teknologier inden for elektrificering og energieffektivitet er i en rivende udvikling, ikke mindst takket være bilindustrien, som har udviklet ny teknologi i forbindelse med de millioner af el-biler, som skal produceres de kommende år. CIE har understøttet og arbejdet tæt sammen med store aktører i bilindustrien i flere projekter.
”De teknologiske landvindinger vi har arbejdet med i den sammenhæng, vil vi overføre til dette projekt. Vi vil håndplukke de bedste løsninger,” siger leder af CIE, lektor Thomas Ebel. CIE udvikler derudover rammerne for den integrerede løsning i forhold til at finde frem til den optimale størrelse og form.
”Og så vil vi udvikle hardware og dens digitale tvilling, hvor vi kan simulere og forudsige, hvordan vi finder frem til den mest optimale løsning i forhold til termiske, elektriske og mekaniske interaktioner,” siger Thomas Ebel.
Samtidig huser CIE unikke laboratorier, hvor de elektroniske komponenter bliver stress-testet i forhold til pålidelighed og forventet levetid.
’HiCoMMID’-projektet blev skudt i gang i begyndelsen af 2021 og løber frem til december 2023.
Kontakter
Yderligere information:
Sune Holst TEK Kommunikation - Det Tekniske Fakultet, SDU suneholst@tek.sdu.dk
Tlf: +45 65 50 82 34
Danfoss Media Relations Tlf.: +45 70 20 44 88
Information om Syddansk Universitet
Følg pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Syddansk Universitet
Den første LEGO® Chair er fundet til SDU Vejle4.11.2025 10:51:09 CET | Pressemeddelelse
Med ansættelsen af Davide Taibi som den ene af to LEGO® Chair centerledere til Syddansk Universitets kommende campus i Vejle bliver der sat en tydelig forskningsmæssig retning for det nye forsknings- og uddannelsesmiljø.
Unge, der er utilfredse med deres krop, dropper oftere ud af deres ungdomsuddannelse29.10.2025 11:00:40 CET | Pressemeddelelse
Unge, der føler sig for tykke eller for tynde, har markant større risiko for ikke at gennemføre deres ungdomsuddannelse. Det viser et nyt studie, som peger på, at de unges opfattelse af deres egen krop kan have lige så stor eller endda større betydning for skolefrafald end deres faktiske vægt.
Mikroalger og kunstig intelligens kommer Østersøen til undsætning23.10.2025 10:23:22 CEST | Pressemeddelelse
Med mikroalger som levende sensorer vil et ambitiøst dansk-tyskt forskningsprojekt bygge en digital tvilling af Østersøen – og give politikere og borgere et demokratisk værktøj til at teste, hvilke løsninger der rent faktisk virker mod iltsvind og algeopblomstring.
Splittede forældre har svært ved at navigere i deres børns skærmbrug23.10.2025 09:32:41 CEST | Pressemeddelelse
Nyt studie viser, at forældre kæmper med at finde balancen i deres børns skærmbrug: For meget skærm opleves som bekymrende og i modstrid mod forældrenes værdier og opfattelse af det gode børneliv – omvendt kan skærmen også give børnene noget godt.
Erfaren universitetsdirektør fortsætter på SDU21.10.2025 14:39:34 CEST | Pressemeddelelse
SDU’s bestyrelse har forlænget ansættelsen af universitetsdirektør Thomas Buchvald Vind, der siden 2017 har stået i spidsen for universitetets administration.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
