Da coronakrisen ramte: Klar besked gjorde danskerne til mestre i smitteforebyggelse

Det viser ny forskning fra HOPE-projektet, som snart udkommer i det videnskabelige tidsskrift British Journal of Health Psychology.

”Vores undersøgelse viser, at der i marts 2020 opstod en stemning i Danmark og på tværs af en lang række lande, som betød, at man tilsidesatte mange individuelle hensyn og politiske uenigheder. Uanset, om man havde tillid til sin regering eller ej, var der en stemning i hele verden, som gjorde, at man sagde: ”Sig, hvad vi skal gøre, så gør, vi det.” Og danskerne følte i særlig grad, at de fik klar besked,” siger professor i statskundskab Michael Bang Petersen fra Aarhus BSS, Aarhus Universitet.

Han har lavet forskningen sammen med Frederik Jørgensen og Alexander Bor, som også er forskere ved Institut for Statskundskab på Aarhus Universitet.

De har undersøgt, hvordan befolkningerne reagerede i den allerførste krisefase i både Danmark, Frankrig, Tyskland, Ungarn, Italien, Sverige, Storbritannien og USA.

Det overordnede billede er, at der i den første krisetid er en tæt sammenhæng mellem, i hvilken udstrækning man føler sig informeret og i stand til at handle – og i hvilken udstrækning man så rent faktisk opfører sig smitteforebyggende, for eksempel ved at holde afstand og stoppe med at give hånd. Og i Danmark scorede vi altså særligt højt på begge dele.

Forsigtigt bud på hvorfor

Undersøgelsen forklarer ikke hvorfor, men forskerne har et forsigtigt bud.

”Når danskerne er dem, der i allerhøjeste grad følte, at de vidste, hvad de blev bedt om, og hvad de skulle gøre – og på den baggrund også lavede de største adfærdsændringer – så kan det hænge sammen med, at den danske regering efter en lidt sløv start, kommunikerede meget klart om, hvad der skulle til for at undgå sundhedsvæsenets kollaps. I dagene omkring nedlukningen blev vi præsenteret for først den røde og den grønne kurve fra sundhedsminister Magnus Heunicke, så nedlukningen og så dronningens tale, der alle gjort det klart, hvad der skulle til, og at det var nu, vi hver især skulle ændre vores adfærd markant,” siger Michael Bang Petersen.

Forskningsresultaterne bygger på repræsentative spørgeskemaundersøgelser i de otte lande. I alt har 26.508 personer deltaget fra marts til maj 2020.

”Vi har været i stand til at afdække en meget, meget vigtig begivenhed i Danmark og hele verden, fordi vi fik mulighed for at indsamle data, mens begivenhederne udspillede sig,” siger Michael Bang Petersen.

”Vi står nu med en unik indsigt i kriseadfærd, som kan bruges både nu og senere. Ofte er der en bekymring blandt beslutningstagere for, at befolkningen går i panik. Men vores data viser, at det skal man ikke være bange for. Man skal fortælle folk så klart som muligt, hvad udfordringen reelt er, og hvad de skal gøre,” konkluderer han.

Den nye forskning er en del af HOPE-projektet, som ledes af netop Michael Bang Petersen og finansieres af Carlsbergfondet.