Cyklistforbundet til alle landets borgmestre: Ommøbler byerne, så de fremmer gang og cykling
15.5.2020 07:00:00 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

I et brev sendt til alle landets borgmestre samt til medlemmerne af kommunernes teknik- og miljøudvalg og sundhedsudvalg peger Cyklistforbundets Klaus Bondam på, at cykel- og gangvenlige byer vil styrke sundheden.
Han opfordrer derfor kommunerne til at udnytte ophævelsen af anlægsloftet og sætte gang i de infrastrukturinvesteringer, der fremmer cykling og gang.
Klau Bondam skriver i brevet til de lokale politikere:
- Når vi så hurtigt kan ændre vores arbejdsvaner, som vi har set under coronakrisen, med sprit, afstand og onlinemøder, så kan vi også ændre den måde, vi bevæger os til og fra arbejde på. Det er en vaneændring på niveau med dengang, hvor vi besluttede at droppe cigaretterne indendørs og siden også i det offentlige rum. Det var en omvæltning for mange, men en enorm fordel i forhold til sundhed og miljø – både på individuelt og samfundsmæssigt plan.
- Hvis politikerne tør træffe en beslutning om at begrænse personbiltransporten i de nære byområder, kan vi endnu engang skabe enorme sundheds- og miljømæssige fordele for både den enkelte og for vores samfund – og toppe op med grøn omstilling, skriver Klaus Bondam.
Hidtil har luftforureningen været årsag til, at 4.200 danskere hvert år dør for tidligt. Men ifølge de danske myndigheder er luftforureningen med NOx-gasser faldet omkring 40% i de fire største danske byer under coronakrisen.
Klaus Bondam opfordrer i brevet kommunerne til at 'ommøblere' byerne til en mere cykel- og gangvenlig indretning:
- Den politiske handling er oplagt: Sæt hurtigst muligt gang i de investeringer, der skal til for at ommøblere vores byer, så det bliver mere trygt og sikkert at vælge at cykle eller gå de kortere afstande; så kombinationen af kollektiv transport og aktiv transport bliver den mest effektive måde at bevæge sig på over længere afstand; og så vi generelt kan begrænse biltransporten i tætbefolkede byområder.
Cyklistforbundets brev er sendt til i alt 1414 borgmestre samt medlemmer.
Politikere og embedsværk kan få faglig rådgivning og ny viden til arbejdet med cykelfremme flere steder - for eksempel via Det Kommunale Cykelfagråd og Den Nationale Cykelkonference 2020, som Vejdirektoratet og Cyklistforbundet afholder til efteråret.
Kontakter
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkKlaus BondamDirektør
Tlf:4070 8365bondam@cyklistforbundet.dkBilleder
Vedhæftede filer
Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker en cykelvenlig verden, kan engagere sig. Vi er tilstede over hele Danmark og er en del af paraplyorganisationen European Cyclists’ Federation.
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

