Cykler, rulleskøjter, skateboard, rulleski og meget mere venter dig på Flyvestationen den 12. september
6.9.2021 13:10:13 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Har du fået blod på tanden efter OL, Tour de France og PostNord Danmark Rundt, eller er du bare nysgerrig på alt det, der rør sig inden for en aktiv fritid på hjul?
Den 12. september kan du selv få pulsen i vejret og gå efter førertrøjen til motionscykelløbet Bastrup Sø Rundt eller den udfordrende gravel-tur, mens dine børn kan deltage i Børnetouren, der med sine bannere i gule farver sætter Flyvestationen i den helt rigtige Tour-stemning. Det sker samtidig med, at et væld af andre aktiviteter denne søndag får Flyvestationen til at snurre og summe.
”Det er et virkelig stort og festligt program, der udfolder sig i år til ’Flyvestationen på hjul’”, siger borgmester Ole Bondo Christensen (A), der peger på, at de aktive fællesskaber spiller en vigtig rolle i at øge folkesundheden.
”Når vi bevæger os i hverdagen, er det godt for krop og sjæl. ”Flyvestationen på hjul” kan inspirere til mere motion på den sjove måde. Samtidig er der gode ideer at hente til bæredygtige pendlervaner," siger han.
"At cykle rundt i vores dejlige kommune giver også mulighed for at opleve vores natur på tæt hold. Derfor er det dejligt, at Danmarks Naturfredningsforening på dagen vil give en guidet tur rundt i den skønne natur ved Flyvestationen.
Det er svært ikke at blive imponeret over, hvordan alle ildsjælene i klubberne giver inspiration til fællesskab og bevægelse på hjul,” tilføjer Ole Bondo Christensen.
Der er over 45 medvirkende foreninger, klubber og forhandlere af udstyr til aktiviteterne, og de vil alle gøre deres til, at dagen bliver både festlig, oplevelsesrig og lærerig. Til Flyvestationen på hjul kan du prøve en ny racer eller en smart elcykel, så du kan blive inspireret til at se på dine transportvaner ud fra et spørgsmål om bæredygtighed og få svar på, hvordan du selv kan bidrage til den grønne omstilling.
Den bæredygtige mobilitet bliver udfoldet hos Supercykelstierne og på Furesø Kommunes stand, mens du på dagen også kan prøve kræfter med Furesø Skateparks ramper og pumptrackbanen eller lege på de fantastiske cykler fra Cykelstalden. Du kan deltage i biathlon (rulleski- eller skøjte-skydning), prøve en Me-Mover, der er en slags trampe-løbehjul, hvor man får stor fart på, eller endda deltage i det første Danmarksmesterskab i Me-Mover.
I år er programmet udvidet med en guidet tur om Oldtidsstierne, og du kan opleve den gamle Flyvestations historie og stemning både hos Værløse Flyhistoriske Forening i Hangar 2, ved besøg i Kontroltårnet hos Bofællesskabet Mageløse eller hos beredskabet Totalforsvarscenter Værløse.
Serveringen til de sultne efter strabadserne er også klar til at rulle over disken med grillpølser fra Bastrup Sø Rundt, økologiske rugbrødssandwich fra Ristet Rug og velsmagende energibarer baseret på insekter fra Hey-Planet.
Eventet er arrangeret af DGI Nordsjælland, RulNord, Bastrup Sø Rundt og Furesø Kommune med støtte fra Nordea-fonden. Der er 45 medvirkende foreninger, sportsklubber, leverandører af forplejning og musik, som alle vil gøre dagen superfestlig.
Find programmet på www.furesoe.dk/påhjul og følg eventet på facebook på flyvestationenpaahjul
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Lene Wagner HartmannprojektlederFuresø Kommune
Pressekontakt søndag og til stede ved eventen
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
