Cykelløbet ”Tour of Scandinavia” påvirker trafikken i hovedstadsområdet

Tirsdag den 9. august skal trafikanter være indstillet på lidt ekstra rejsetid i København og Nordsjælland. Det skyldes, at der bliver afholdt ”Tour of Scandinavia”.
Danmark er vært for første etape af det professionelle cykelløb for kvinder, som også bliver kørt i Sverige og Norge. Etapen starter på Kongens Nytorv i København og slutter med en rundstrækning i Helsingør. Her vil vejene være afspærret i en længere periode, mens den resterende del af ruten bliver spærret løbende – cirka 20-25 minutter før rytterne kommer forbi. Vær derfor opmærksom på, at ruten i alt er spærret i omkring 40 minutter.
I forbindelse med afviklingen vil det påvirke statsvejene:
- Helsingørmotorvejen frakørsel 14 Nærum er spærret mellem kl. 14.15 og 14.45.
- Helsingørmotorvejen frakørsel 13 Gl. Holte er spærret mellem kl. 14.30 og 15.00.
- Rute 6 Hillerødvej fra Hillerød til Sørupvej ved Fredensborg er spærret mellem kl. 15.10 og 16.00.
- Rute 6 Helsingørsvej fra Tinghusvej til Endrupvej i Fredensborg er spærret mellem kl. 15.20 og 16.05.
På løbsdagen er al standsning og parkering på selve kørebanen til fare eller ulempe, da feltet skal kunne komme sikkert frem. Det er tilladt at parkere langs vejene i yderrabatten ved siden af vejen, men ikke på kørebane, cykelsti eller fortov. Det er op til at politiet at afgøre, om en bil er parkeret på en måde, så den er til fare eller ulempe for cykelløbet og det derfor er nødvendigt at flytte bilen. Følg altid den aktuelle skiltning om standsning og parkering.
Vejdirektoratet opfordrer både tilskuere til ”Tour of Scandinavia” og øvrige trafikanter til at afsætte ekstra rejsetid og derudover følge Vejdirektoratets trafikråd på dagen.
Gode råd til trafikanter
For tilskuere:
- Planlæg, hvor du vil se løbet, på battleofthenorth.eu.
- Find ud af, hvordan du kommer derhen, og hvor du kan parkere.
- Kører du i bil, så kør i god tid, da trafikken kan være påvirket.
- Brug gerne cyklen eller den kollektive trafik, hvis det er muligt.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
For øvrige trafikanter:
- Forvent ekstra rejsetid, da trafikken er påvirket.
- Søg aktuel trafikinformation, før du kører, på trafikinfo.dk.
- Hold dig orienteret og hør DR P4 Trafik, mens du kører.
På Vejdirektoratets trafikkort kan man altid holde sig opdateret om den aktuelle situation på statsvejene og få viden om restriktioner for trafikken, konkrete vejarbejder og øvrige trafikmeldinger.
Nøgleord
Kontakter
Vejdirektoratets Trafikcenters pressetelefon:
Tlf:20 61 26 64Vejdirektoratets pressetelefon:
Tlf:51 83 33 93Billeder

Information om Vejdirektoratet
VejdirektoratetCarsten Niebuhrs Gade 43, 5. sal
1577 København V
+45 7244 3333https://www.vejdirektoratet.dk/
Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Rasteplads Ejer Bavnehøj spærres midlertidigt i begge retninger23.10.2025 13:54:49 CEST | Pressemeddelelse
Begge rastepladser ved Ejer Bavnehøj på E45 Østjyske Motorvej lukker midlertidigt i slutningen af oktober og begyndelsen af november. Lukningerne sker som led i udbygningen af motorvejen, og trafikanter ledes ad skiltede omkørsler i området.
Midterværn udskiftes mellem Utterslev Mose og Gladsaxe23.10.2025 10:50:41 CEST | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet udskifter midterautoværnet på Hareskovvej og Hillerødmotorvejen fra Utterslev Mose til Gladsaxe.
Yderligere seks kilometer udvidet motorvej åbner i starten af november16.10.2025 12:20:00 CEST | Pressemeddelelse
Trafikanter på E45 Østjyske Motorvej kan snart se frem til endnu en strækning uden vejarbejde. Den nordligste del af udbygningen mellem Skanderborg og Vejle står færdig med tre spor i hver retning tidligere end planlagt, og trafikanterne får dermed glæde af bedre fremkommelighed og færre gener på motorvejen gennem Østjylland.
Vestvejen ved Horsens spærres fra mandag til tirsdag på grund af nedrivning af bro ved Annasmindevej9.10.2025 10:29:30 CEST | Pressemeddelelse
Vestvejen syd for Horsens spærres i op til et døgn, når broen ved Annasmindevej rives ned som led i udbygningen af E45 mellem Vejle og Skanderborg.
3. Limfjordsforbindelse: Forundersøgelser begrænser adgangen til området ved Verdens Ende9.10.2025 08:53:40 CEST | Pressemeddelelse
I de kommende måneder bliver adgangen til området ved Verdens Ende i Lindholm periodevis afspærret, når Vejdirektoratet foretager forskellige forundersøgelser, inden arbejdet med at anlægge den 3. Limfjordsforbindelse kan begynde. En midlertidig sti er anlagt, så det stadig er muligt at bruge en mindre del af området.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum