Cykelleg i september: Rollinger kan også køre ræs
22.9.2020 08:03:26 CEST | Cyklistforbundet | Pressemeddelelse

I disse uger leger børnehaver over hele landet Trafikbanko, Cykelstopdans, Mus og Løver og andre sjove cykellege. Det er lege, hvor børnene leger sig til at kunne alt det farlige og alt det vigtige på en cykel - styre farten, holde balancen, læse de andres bevægelser, reagere hurtigt og huske at bremse.
For når børn skal ud i trafikken og cykle, skal de være så vante med cyklen, at de ikke bruge al energi på at koncentrere sig om at holde balancen.
- Børn skal turde kigge sig over skulderen for at orientere sig og turde slippe styret med den ene hånd for at signalere, at de vil dreje, før de er klar til at blive sluppet ud i trafikken. Det lærer børnene med cykelleg, siger børneprojektleder i Cyklistforbundet, Trine Stig Mikkelsen, om børnehavekampagne Vi kan Cykle!.
I alt 355 børnehaver har tilmeldt sig kampagnen, som Cyklistforbundet kører i samarbejde med Østifterne. Cykelleg er udviklet af Cyklistforbundet i samarbejde med erfarne bevægelsespædagoger, og alle tilmeldte børnehaver får materialer og inspiration til at lave cykelleg med børnene.
Cykelleg giver selvværd
I den integrerede institution Kastaniebakken i Birkerød cykler 40 ud af institutionens 101 børn med i årets kampagne. Leder Mette Stobbe siger:
- Cykelleg er så favnende en opgave for børnenes bevidsthed, at de slet ikke kan nå at tænke, ”det kan jeg ikke”. De gør det bare, og på den måde styrker legene også børnenes selvværd. For de oplever jo, at de kan noget, og at de kan lære noget, siger Mette Stobbe.
Hun ser ofte nye sider af børnene, når de leger på cyklerne. Børn, der plejer at være lidt tilbageholdende og søge ro hos en voksen, finder pludselig ind i nye roller. De bliver helt grebet af legen og glemmer sig selv, fordi det er så sjovt.
Kan også leges derhjemme
Cyklistforbundets Trine Stig Mikkelsen opfordrer forældre til at lege cykelleg derhjemme. For selv om konceptet er udviklet til daginstitutioner, kan mange af øvelserne også bruges derhjemme. Og med en løbecykel kan man gå i gang allerede, når barnet er halvandet - to år.
- Det er en gave til børnene, når vi voksne lærer børn at cykle. Der er mange gode oplevelser forbundet med at cykle. Samtidig giver det en kæmpe frihed for både børn og forældre, når børn kan tage cyklen og transportere sig selv hen til sport eller kammerater, siger Trine Stig Mikkelsen.
Tre gode cykellege til derhjemme
Kanonkongen sænker skibe, Æblerov og Kildedillen. Cyklistforbundets cykellege har ofte sjove navne, men giver seriøs cykeltræning. Og der skal mange kilometer i benene til at blive først cykelsikker og siden trafiksikker.
- Kongens efterfølger: Du går eller cykler foran dit barn, og sammen øver I at tage den ene hånd af styret, cykle i zigzag eller bare at cykle meget langsomt. Det er nemlig ikke så let!
- Fange sæbebobler: Du blæser boblerne, og dit barn fanger dem med hovedet, hånden, foden eller næsetippen. Det kræver god balance og et fast tag i styret.
- Bremsesporskonkurrence: Sæt farten op, slå bremsen i og konkurrér om, hvem der kan lave det længste bremsespor. En sjov og udfordrende cykelleg, som leges bedst på grus.
Se lege, guides og videoer på Cyklistforbundet.dk/foraeldre
Kampagnen kort
- 13.400 børnehavebørn fra 355 børnehaver deltager i Cyklistforbundets kampagne Vi kan Cykle! 2020, som Cyklistforbundet gennemfører med støtte fra Østifterne 1.-30. september 2020
- Med kampagnen får børnehaver og forældre hjælp til at komme godt i gang med cykelleg
- Det er gratis for institutionerne at deltage
- Der er børnehaver tilmeldt i 64 kommuner: Albertslund, Assens, Bornholm, Brøndby, Dragør, Esbjerg, Favrskov, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Gentofte, Guldborgsund, Haderslev, Helsingør, Herlev, Herning, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Horsens, Hvidovre, Høje Taastrup, Hørsholm, Ishøj, Jammerbugt, Kalundborg, Kolding, København, Lejre, Lemvig, Mariager, Mariagerfjord, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Næstved, Odense, Odsherred, Randers, Rebild, Ringkøbing Skjern, Ringsted, Roskilde, Rudersdal, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Slagelse, Sorø, Struer, Svendborg, Sønderborg, Thisted, Tønder, Vallensbæk, Varde, Vejen, Vejle, Viborg, Vordingborg, Aabenraa, Aalborg, Aarhus
- Se kampagne-materialer
Nøgleord
Kontakter
Kontakt børneprojektleder i Cyklistforbundet, Trine Stig Mikkelsen, for yderligere info om tilmeldte børnehaver - mail tsm@cyklistforbundet.dk - mobil 40708358
Jane KofodKommunikations- og engagementschef
Tlf:2217 5588jak@cyklistforbundet.dkBilleder

Information om Cyklistforbundet
CyklistforbundetRømersgade 5
1362 København K
Sekretariat 33 32 31 21 | Pressetelefon 40 70 83 63https://www.cyklistforbundet.dk
Cyklen giver oplevelser, frihed og motion. Cyklen gør vores verden sundere, grønnere og mere bæredygtig. Vi arbejder for, at alle kan cykle sikkert og trygt. Uanset alder. Uanset om man bor på landet eller i byen. Vi er en demokratisk organisation, hvor alle, der ønsker et cykelvenlig verden, kan engagere sig.
Cyklistforbundet.dk
Twitter.com/Cyklistforbund
Facebook.com/Cyklistforbundet
Instagram.com/Cyklistforbundet
Linkedin.com/company/Cyklistforbundet
Følg pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cyklistforbundet
Over 100.000 børn klar til Alle Børn Cykler7.9.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 skoleelever fra hele landet er tilmeldt årets Alle Børn Cykler, der starter i dag. Det er omkring hver sjette skoleelev i Danmark, det højeste deltagerantal siden 2019 og et vigtigt lyspunkt i en tid, hvor alt for få børn cykler til skole. (OBS: Kommunale tal og tilmeldte skoler i bunden.)
Lavere fart redder liv i København24.8.2026 08:19:13 CEST | Pressemeddelelse
Cyklistforbundet bakker helhjertet op om borgmester Line Barfods udspil om, at farten skal ned til 30 km/t i København.
Næsten fire ud af ti børn cykler stort set aldrig til skole10.8.2026 06:10:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny undersøgelse fra Cyklistforbundet viser, at det står sløjt til med cykling til skole. Omkring Fire ud af ti cykler ikke. Forbundet efterlyser en ny national cykelstrategi med særligt fokus på børn og trygge skoleveje.
Tour de Jylland krydser Storebælt4.8.2026 13:50:47 CEST | Pressemeddelelse
Det, der for østjyske Michael Dvinge begyndte som en personlig kamp tilbage til livet efter en alvorlig hjerneskade, er vokset til et fællesskab på tværs af handicap, alder og cykeltyper. Nu tager Tour de Jylland - cykelløbet, hvor alle kan køre med - et nyt skridt. For første gang går turen også gennem Sjælland
Herlev og Gentofte Hospital vinder Pedalkraft-Prisen 202623.6.2026 06:06:00 CEST | Pressemeddelelse
Herlev og Gentofte Hospital vinder Cyklistforbundets Pedalkraft-Pris. Den årlige pris går til en arbejdsplads, der har gjort en særlig indsats for at fremme cykling blandt sine medarbejdere. Noget, som kommer både ansatte, patienter og pårørende til gode.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
