Cykel-projekt på hospice får anerkendelse
24.1.2022 15:57:13 CET | GF Fonden | Presseinvitation
Et af formålene med Cykling For Livets pilotprojekt er at give patienter på hospice adspredelse i en svær tid i form af cykelture i en rickshaw. Helt konkret får fem hospicer i Jylland en rickshaw hver – og hvert sted bliver udvalgte medarbejdere lært op til at betjene den. Hele projektet er støttet af GF Fonden, og det markeres med en overrækkelse, som finder sted på Hospice Vendsyssel i Frederikshavn den 28. januar, hvor formand for GF Fonden, Jens Jørgen Vinther, holder tale.
- Jeg ved, at Hospice Vendsyssel har en støttegruppe med masser af frivillige ildsjæle, der hver dag gør et stort stykke arbejde. Jeg er glad for, at overrækkelsen finder sted netop her i Frederikshavn, og jeg er sikker på, at de her rickshaws nok skal blive brugt til gavn og glæde for patienterne, siger han.
Støtten skal gøre en forskel
Det er Cykling For Livet, der står for at oplære medarbejderne på de enkelte hospicer, og her fortæller Maria Soon Mousten, at støtten fra GF Fonden gør en forskel.
- Med GF Fondens støtte har vi kunnet købe fem rickshaws og donere dem til de fem hospicer. Vi ønsker og håber, at hospicerne får glæde af dem, og at de nuværende frivillige eller måske nye frivillige vil have lyst til at cykle med patienterne, siger hun.
De fem hospicer, der nu får glæde af en rickshaw, er: Hospice Vendsyssel, Hospice Søholm, Gudenå Hospice, Anker Fjord Hospice og Sct. Maria Hospice. Erfaringerne fra pilotprojektet med brugen af rickshaws på de fem hospicer vil efterfølgende blive delt til inspiration for andre rundt omkring i landet.
Overrækkelsen finder sted på
Hospice Vendsyssel, Suberbovej 85, 9900 Frederikshavn
fredag den 28. januar fra kl. 12.
Formanden for GF Fonden Jens Jørgen Vinther holder tale kl. 13.
Kontakter
Som presse er du velkommen, og der vil være mulighed for at tage billeder. Hvis du ikke har mulighed for at deltage i overrækkelsen - men ønsker en reportage derfra - kan du skrive til presse@gfforsikring.dk
Med venlig hilsen
Rasmus Damkjær, tlf.: 2679 9673
Billeder
Information om GF Fonden
Følg pressemeddelelser fra GF Fonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra GF Fonden
Ny cykelbane i Hjortshøj skal få flere børn til at cykle2.10.2026 09:08:02 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Med en ny offentlig cykelbane i Hjortshøj vil Virupskolen og Dansk Skolecykling give børn mere erfaring på cyklen og gøre det lettere for forældre at sende dem ud i trafikken på egen hånd.
Ørstedskolens elever ønskede mere cykling – og fik undervisning af Danmarks bedste BMX-kører23.9.2026 14:10:12 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af et samarbejde mellem Ørstedskolen og SDU pegede eleverne selv på cykling som en vej til mere bevægelse i hverdagen. Med støtte fra GF Fondens Trafiklegat er ønsket nu blevet til virkelighed med 10 nye cykler og undervisning af BMX-profilen Magnus Dyhre.
Undervisning og personlige historier skal få flere unge sikkert gennem trafikken18.9.2026 09:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Er du født i 00'erne, er risikoen for at blive involveret i en alvorlig trafikulykke markant højere end for gennemsnitsbefolkningen. Hvis kurven skal knækkes, kræver det bl.a. mere færdselsundervisning og stærke personlige fortællinger, der sætter sig fast hos de unge, mener Rådet for Sikker Trafik og GF Fonden (kommunale tal).
Færre børn cykler: Nu har Sydthy Friskole fået sin egen cykelbane31.8.2026 11:09:43 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu har Sydthy Friskole taget sagen i egen hånd og omdannet en del af parkeringspladsen til en cykelbane.
Flere børn mangler cykelfærdigheder: Nu får Børnehuset Haarby sit eget cykelunivers21.8.2026 11:10:39 CEST | Pressemeddelelse
Børn cykler markant mindre i dag end for 30 år siden. Nu tager Børnehuset Haarby sagen i egen hånd og øver cykling med børnene hver eneste dag i nybygget cykelunivers.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
