Teknologisk Institut

COVID-19 har givet mere velfærdsteknologi

Del

Corona-pandemien har betydet, at landets kommuner i højere grad har gjort brug af velfærdsteknologi, end de før har gjort. Det viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi.

Arkivfoto: Teknologisk Institut.
Arkivfoto: Teknologisk Institut.

Videokonsultationer, så patienten ikke skal væk hjemmefra, og så medarbejderne ikke nødvendigvis skal ud til alle borgere. Digitale genoptræningsprogrammer, så man kan følge sin træning hjemme fra stuen. Eller sensorer i bleer og senge, så medarbejdere ved, hvornår patienter har våd ble, og hvornår patienten har risiko for at udvikle liggesår.

Det er blot nogle af de mange velfærdsteknologier, som er blevet brugt mere i landets kommuner siden corona-pandemien fik sit greb i Danmark.

En ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, CareNet og Danish.Care – branchen for hjælpemidler og velfærdsteknologi viser, at mere end 50 procent af kommunerne oplever, at der under corona er blevet taget ny velfærdsteknologi og hjælpemidler i brug.

- Når ny teknologi skal tages i brug, er det altid en hurdle at acceptere, at de første gange ikke går så godt – og alligevel fortsætte med at bruge teknologien i stedet for at vende tilbage til at gøre, som man gjorde før. Under corona var der ingen mulighed for at gå tilbage og gøre, som man gjorde før. Medarbejderne blev nødt til at forsøge igen og igen og igen – og det har resulteret i, at teknologien er blevet implementeret, særligt i forhold til videokonsultationer, fortæller forretningsleder ved Teknologisk Institut, Birgitte Østergård Sørensen.

Større accept af teknologien
Det er ikke kun mængden af velfærdsteknologi i kommunerne, der er vokset. Det er medarbejdernes accept af teknologien også.

Undersøgelsen viser nemlig, at der kun er 24 procent af kommunernes medarbejdere, der har manglende accept af teknologien. Tallet er dermed faldet siden 2019 og 2018, hvor der var tale om knap 39 procent og 33 procent.

- Det mest interessante i årets undersøgelse er nok den øgede åbenhed over for teknologi på sundhedsområdet. At vi gennem corona-krisen har lært, at det faktisk kan betale sig at implementere borgernære løsninger i forhold til driften ude i kommunerne, og at den enkelte borger kan blive mere selvhjulpen undervejs i en pandemi. Det viser velfærdsteknologiens værd, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Velfærdsteknologiens potentiale bliver stadig ikke indfriet
Velfærdsteknologi er afgørende for at kunne fastholde det kommunale serviceniveau. Det viser den nye undersøgelse, som samtidig også peger på, at der er et stort, uudnyttet potentiale for velfærdsteknologien.

Ifølge undersøgelsen mener 61,4 procent af de adspurgte kommuner, at den praktiske brug af velfærdsteknologi er den største barriere, når det handler om at indfri potentialerne inden for velfærdsteknologi, 40 procent peger på økonomi som den største barriere, mens 24 procent peger på accept af teknologien hos medarbejderne som den største barriere.

- Velfærdsteknologien spiller stadig en væsentlig rolle for kommunernes bestræbelser på - med færre ressourcer og flere borgere - at kunne levere den samme velfærd. Særligt når det kommer til at aflaste og effektivisere arbejdsgange, er det vigtigt, at man udnytter mulighederne i teknologien, så der kan blive frigivet ressourcer i de respektive kommuner, som kan bruges på andet, fortæller Birgitte Østergård Sørensen.

Men selvom de danske kommuner er nået langt med implementeringen af velfærdsteknologi over de seneste år – og især i 2020, så er det kun omkring 10 procent, der oplever, at potentialet for teknologien i høj grad er indfriet.

- Med afsæt i årets undersøgelse kan vi konstatere, at der fortsat er et stort uindfriet potentiale for velfærdsteknologien i de danske kommuner, og derfor er hele grundtanken med et stærkt og alsidigt nationalt netværk på området aktuelt som aldrig før. Særligt besvarelserne om velfærdsteknologi og hjælpemidler undervejs og efter COVID-19 vidner om, at vi kan og skal mere i forhold til borgernær teknologi på sundhedsområdet – og fortsat belyse best practice, når vi taler implementering i landets kommuner, fortæller netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care, Anders Lyck Fogh-Schultz.

- Den danske branche for hjælpemidler og velfærdsteknologi er bygget på en forpligtelse om at levere løsninger til gavn for mennesker og samfund. Med COVID-19 er dette aktuelt som aldrig før. Pandemien har understreget værdien af en bred vifte af forskellige velfærdsteknologier, der kan understøtte borgerne i at klare sig bedre selv uafhængig af fx skemalagt pleje. Med Coronaen som bagtæppe er det branchens opgave – sammen med kommunerne – at sikre, at vores udsatte borgere har de bedst mulige hjælpemidler og velfærdsteknologier i situationer, hvor plejepersonale og pårørende ikke kan være lige så tæt på, og som samtidig giver brugerne bedre oplevelse af tryghed og selvhjulpenhed, udtaler direktør i Danish.Care, Morten Rasmussen.

Om undersøgelsen:

CareNet har i samarbejde med Danish.Care og Teknologisk Institut siden 2017 undersøgt danske kommuners anvendelse af velfærdsteknologi, og hvilke oplevelser og erfaringer brugen af velfærdsteknologi har givet de forskellige kommuner.

Undersøgelsen for 2020 er baseret på spørgeskemabesvarelser fra 72 ud af landets 98 kommuner.

Nøgleord

Kontakter

Yderligere oplysninger:
Forretningsleder Birgitte Østergård Sørensen, Teknologisk Institut, mobil: 7220 1525, mail: bso@teknologisk.dk

Netværksleder i CareNet og chefkonsulent for velfærdsteknologi i Danish.Care Anders Lyck Fogh-Schultz, mobil: 2299 3244, mail: alfs@danish.care

Billeder

Arkivfoto: Teknologisk Institut.
Arkivfoto: Teknologisk Institut.
Download
Download
Download
Download

Vedhæftede filer

Information om Teknologisk Institut

Teknologisk Institut
Teknologisk Institut
Gregersensvej
2630 Taastrup

7220 2000http://www.teknologisk.dk/

Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S, Teknologisk Institut AB Sverige og DTI Spain.

Læs mere om Instituttet.

Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen på pressetelefon 7220 1066 – eller kommunikation@teknologisk.dk

Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.

 

Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut

Danmark har gode forudsætninger for en økonomisk transformation efter Corona-krisen16.12.2020 09:30:00 CETPressemeddelelse

Et omstillingsparat arbejdsmarked. Stærke offentlige institutioner med tillid i befolkningen. Og et land, hvor den digitale og energimæssige infrastruktur er i front. Det er nogle af de forudsætninger, som stiller Danmark stærkt til fremtiden efter Corona-pandemien. Til gengæld scorer Danmark lavere indenfor forskning og udvikling i nødvendige nye teknologier. Det viser en ny rapport fra World Economic Forum.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum