Coronaramt økologisk eksport er klar til at rejse sig
11.1.2022 10:02:25 CET | Økologisk Landsforening | Pressemeddelelse

Eksporten af danske, økologiske fødevarer faldt otte pct. fra 3,0 mia. kr. i 2019 til 2,8 mia. kr. i 2020. Det er svigtende salg til de asiatiske lande, der har præget 2020, ligesom COVID-19 har påvirket eksporten bl.a. på grund af transportproblemer, økonomisk recession nogle steder i Asien og fordi samhandlen generelt har været udfordret. Til gengæld er der i kriseåret sket en positiv udvikling i eksporten til Tyskland.
”Det er forventeligt, at eksporten af økologi følger de samme tendenser som resten af markedet – altså med et fald. Men jeg hæfter mig ved, at der er sket en lille stigning af eksporten til det tyske marked på trods af krisen,” siger Pernille Bundgård, der markedschef for eksport i Økologisk Landsforening.
”Vi oplever på nuværende tidspunkt, at der er gode takter i forhold til eksporten til især vores nabolande, så vi får rettet op på udviklingen over de kommende år.”
Der er også andre lyspunkter at spore i tallene fra 2020. Eksporten af kød og kødvarer steg fx seks pct. til alle lande fra 308 mio. kr. i 2019 til 366 mio. kr. i 2020. Ligesom eksporten af planter og frø steg fra 52 mio. kr. til 82 mio. kr. og foderstoffer fra 32 mio. kr. til 61 mio. kr.
”Danske virksomheder har et solidt udgangspunkt, og i 2021 har vi oplevet en åbning til udenlandske kunder. Vi producerer stadig fødevarer, der har høj kvalitet og sikkerhed. Det er det fundament, som skal få gang i markedet igen, når hele COVID-19-usikkerheden lægger sig,” forklarer Pernille Bundgård.
Ifølge tallene fra Danmarks Statistik skete der en lille stigning i importen af økologiske fødevarer på 1 pct. fra 4,8 til 4,9 mia. kr. - en opbremsning af de forrige års vækst. Det var især importen af økologiske varer fra Asien, der vendte og blev mere end halveret fra 426 mio. kr. i 2019 til 210 mio. kr., mens importen fra Europa steg 7 pct. fra 2019 til 2020.
”Salget af økologiske fødevarer i Danmark har aldrig været højere. Når importen stiger, er det et tegn på økologiens succes, og at forbrugerne efterspørger økologiske varer i kategorier, som vi ikke producerer i Danmark,” siger Pernille Bundgård.
Kontakter
Pernille Bundgård, markedschef for eksport, Økologisk Landsforening
Tlf: 6059 5313 Mail: pbs@okologi.dk
Vivienne Kallmeyer, pressemedarbejder, Økologisk Landsforening
Tlf: 2542 9302 Mail: vk@okologi.dk
Billeder

Information om Økologisk Landsforening
I Økologisk Landsforening arbejder vi for en verden, der tænker og handler økologisk – til glæde for mennesker, dyr og vores jord.
Følg pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Økologisk Landsforening
Regler og kontrol er med til at kvæle de små landbrug5.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I dag og søndag præsenterer 29 økologiske gårde rundt om i landet årets høst til Økologisk Høstmarked, men der hænger samtidig grå skyer over de danske småskalaproducenter, for regler og kontrol er formuleret efter de store industrilandbrugs behov. Økologisk Landsforening kalder på, at regeringens nye fødevarestrategi i højere grad lykkes med at omfavne de små producenter.
Flere økologiske fødevarer finder vej til de professionelle køkkener26.8.2026 09:07:36 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Danmarks Statistik viser, at salget af økologiske varer til de professionelle køkkener steg i 2025. Køkkenerne tager altså i højere grad økologien til sig og tager ansvar for at sikre flere sunde økologiske måltider. Men vi er slet ikke i mål, lyder det fra Økologisk Landsforening.
Nu skal politikerne sætte aktiv handling bag målet om mere økologi24.8.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal viser, at der ikke var fremskridt i det økologiske salg i første halvår af 2026. Økologisk Landsforening kalder på politisk handling, så det økologiske fordoblingsmål kan nås til gavn for drikkevandet, dyrevelfærden, vandmiljøet og biodiversiteten.
Dansk model for spisemærke er på vej i Holland24.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det er ironisk, at udlandet rækker ud efter en ordning som Det Økologiske Spisemærke, mens den er truet i Danmark. Det siger Økologisk Landsforenings direktør, Rasmus Prehn, der i dag formidler ordningens og mærkets succes i Holland.
Danske partnerskaber øger økologiudvalget16.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fagfolk fra svenske detailbutikker får inspiration til en partnerskabsmodel, som har været med til at gøre Danmarks marked for økologi tre gange større end i Sverige. Ifølge Økologisk Landsforening er modellen en vigtig inspirationsvej for andre økologimarkeder i Europa.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
