Dansk PersonTransport

”Coronapasset bør kun gælde for partybusserne”

Del
Regeringen fremlagde på gårsdagens pressemøde en intention om, at coronapasset igen skal indføres. Ifølge statsministeren vil det blandt andet betyde, at der skal fremvises coronapas ved kørsel med partybus. Hvis det står til Dansk PersonTransport, skal denne restriktion ikke spredes videre ud til andre former for transport.

Dansk PersonTransport støtter naturligvis op om de nye restriktioner, men det er samtidigt vigtigt at understrege, at vi skal gøre alt for at undgå flere restriktioner og en hel eller delvis nedlukning, som vi har set og oplevet det sidste år.

”Dansk PersonTransport bakker op om indførelsen af coronapasset. Men kravet om coronapas skal kun gælde for partybusser og ikke bredes ud til hele turistbusbranchen eller andre dele af persontransporten, som vi så ved tidligere reguleringer. Vi har blandt andet set, at turistbusserne blev ramt af de corona-regler, som egentligt kun var møntet på partybusserne såsom forbuddet mod alkohol i busserne. Vi skal sørge for, at restriktionerne sker med hensyntagen til, at der er rigtigt mange af vores vognmænd, som stadig er påvirkede af de tidligere nedlukninger. Så når statsministeren siger, at coronapasset skal vises i partybusserne, så skal der altså kun laves regulering for partybusserne – også selv om turistbusserne kører på samme tilladelse,” understreger adm. direktør i Dansk PersonTransport, Michael Nielsen.

Dansk PersonTransport taler derfor for, at der fortsat skal være en tæt dialog omkring håndteringen af corona mellem brancheorganisationerne, erhvervslivet, myndighederne og politikerne.

”At samfundet på ny går i stå, det er på ingen måde et scenarie, som vi ønsker os igen. Og netop derfor er det meget vigtigt, at vi har en tæt dialog og sikrer, at eksempelvis kravet om coronapasset alene indføres i partybusserne, som regeringen foreslår, og at det ikke males så bredt ud, som vi har oplevet tidligere. Vi er efterhånden eksperter i at håndtere corona i den kollektive trafik, og de erfaringer vil vi naturligvis trække på fremadrettet, så vi både sikrer, at epidemien ikke kommer ud af kontrol samtidig med, at vi ikke risikerer yderligere nedlukninger eller skærpede restriktioner. For det vil få endnu mere alvorlige konsekvenser for persontransportbranchen, hvis det sker igen,” siger Michael Nielsen.

Kontakter

Billeder

Information om Dansk PersonTransport

Dansk PersonTransport
Dansk PersonTransport
Nørre Farimagsgade 11, 3. tv.
1364 København K

70 22 70 99https://www.danskpersontransport.dk/

Dansk PersonTransport (DPT) er den faglige brancheforening for bus- og taxivognmænd i Danmark.

DPT’s formål er at varetage medlemmernes økonomiske, faglige og sociale interesser og rettigheder ved forhandling og samarbejde for derved at sikre de bedst mulige betingelser for medlemmernes udøvelse af deres erhverv.

Følg pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dansk PersonTransport

Busterminal - Ekstraregning sendes til passagererne3.6.2022 14:11:54 CEST | Pressemeddelelse

Dyrere busbilletter for danskerne. Det bliver konsekvensen af beslutningen i Borgerrepræsentationen torsdag den 2. juni 2022, hvor et flertal sender endnu en stor ekstraregning for Busterminalen videre til busselskaberne og dermed passagererne. Det er ekstraregning nummer to og det betyder, at buspassagererne betaler 100 % af den meromkostning på byggeriet, der er resultatet af stigende materialepriser og senest krigen i Ukraine. Det er ikke en rimelig vej at gå mener Dansk PersonTransport, der repræsenterer busselskaberne.

Stor kampagne skal skaffe flere chauffører til persontransportbranchen4.4.2022 10:21:12 CEST | Pressemeddelelse

Der er god brug for chauffører i Danmark, og mulighederne for et spændende job ligger lige for, uanset om man drømmer om at køre turist- eller minibus. Det er budskabet i den stort anlagte chaufførkampagne som 3F, Dansk Erhverv og Dansk PersonTransport nu har lanceret for at tiltrække flere buschauffører til persontransportbranchen. Kampagnen bygger på personlige beretninger fra fem ambassadører fra branchen og taler til den brede målgruppe af unge, seniorer, mænd, kvinder og “brancheskiftere”. Kampagnen signalerer, at uanset hvem man er, og hvor man er i livet, giver jobbet som buschauffør dig muligheden for at få en ny og spændende karrieremulighed. I kampagnen møder man bl.a. Zainab, der kører handicapkørsel i minibusser. Zainab anbefaler buschaufførjobbet fordi hun er glad for at hjælpe mennesker hver dag i et meget varieret og alsidigt job. ”Persontransporten er et inkluderende erhverv, og vi byder alle grupper velkomne, herunder også særligt de mange kvinder med anden etnisk herk

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye