Økonomiske kriser har det med at ramme forskellige befolkningsgrupper med forskellig kraft.

Ny analyse viser, at coronakrisen ikke er nogen undtagelse. Det viste sig, da arbejdsmarkedet var allermest mærket af coronakrisen fra starten af marts til juni.

En større del af dem med de laveste lønninger blev arbejdsløse sammenlignet med de højestlønnede.

Blandt den femtedel med laveste lønindkomster var der seks procent, som blev ledige. Til sammenligning blev knap to procent af dem i femtedelen med højeste lønindkomster ledige.

Også målt på uddannelse og socialklasse har coronakrisen ramt skævt.

Citat

Emilie Agner Damm, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd:

”Vi vidste fra tidligere kriser, at for eksempel unge, ufaglærte og ikke-vestlige indvandrere bliver hårdt ramt af arbejdsløshed, når økonomiske kriser skylder ind over os. Men det gælder altså også, når man måler på lønindkomst. Det er dem i bunden, der står først for."

"Coronakrisen er gået hårdt ud over dem, der ikke har anden uddannelse end en grundskoleeksamen. Det afspejler, at det især har været hotel-, restaurations- og servicebrancherne, der er gået i stå."

"Når ufaglærte lønmodtagere mister jobbet er det særlig vigtigt, at vi investerer i at klæde dem på med opkvalificering, efteruddannelse og andre arbejdsmarkedspolitiske indsatser. Vi skal hjælpe dem tilbage i arbejde. Mange af de ufaglærte job er tabt og kommer ikke igen, når der igen er fremgang i økonomien."

"Det er fortsat vigtigt med en aktiv finanspolitik, der stimulerer dansk økonomi. Forudsætningen for at få ledige tilbage i arbejde er, at der er nogle jobs at søge."

Flere konklusioner fra analysen

• Cirka 5 procent af ufaglærte lønmodtagere er blevet ledige under coronakrisen. Det er dobbelt så mange som blandt akademikere.

• 4,5 procent af lønmodtagere fra arbejderklassen er blevet ledige under coronakrisen, mens det gælder for blot halvt så mange fra den højere middelklasse. Blandt overklassen er cirka 1 pct. blevet ledige.

• Coronakrisen rammer lidt skævere end finanskrisen: Dem i den nederste femtedel på lønskalaen udgjorde 32 procent af de ledige under finanskrisen. Under coronakrisen er det 35 procent.

• Konsekvens: Lønmodtagere, der mistede jobbet, fordi deres arbejdsplads blev nedlagt under finanskrisen, havde et lønefterslæb på knap 40.000 kr. ti år efter. De havde ligeledes en dårligere tilknytning til arbejdsmarkedet. Gennem opkvalificering og en aktiv finanspolitik kan vi reducere både størrelsen og varigheden af denne krises konsekvenser.