Coronakrisen sendte ledigheden blandt nyuddannede i vejret
4.5.2021 05:35:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse

UDDANNELSE
Hver fjerde nyuddannede begyndte livet efter studierne som ledig, da coronakrisen ramte dansk økonomi for et år siden. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
I analysen har tænketanken på baggrund af data fra Danmarks Statistik og Beskæftigelsesministeriet undersøgt ledigheden blandt nyuddannede, da coronakrisen ramte dansk økonomi i foråret 2020.
23,6 procent af dimittenderne fra første kvartal 2020 var ledige tre måneder efter endt uddannelse. Det er et langt højere niveau end blandt dem, der dimitterede samme kvartal året før. I 2019 var der således 16,7 procent, der var ledige tre måneder efter endt uddannelse.
”Coronapandemien lukkede rigtig mange døre for nyuddannede, da aktiviteten i samfundet røg i bund. Meget af arbejdsmarkedet lukkede ned. Det er trist, når så mange nyuddannede starter karrieren med at gå ledige,” siger Mie Dalskov Pihl, chefanalytiker og projektchef i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Især akademikere ramt
Analysen viser også, at den højere dimittendledighed ramte alle uddannelsesgrupper – fra erhvervsuddannede til akademikere.
Den største andel ledige finder man blandt personer med en lang videregående uddannelse. 31,6 procent af de nyuddannede akademikere fra første kvartal 2020 var ledige 13 uger efter endt uddannelse. Til sammenligning var 13,6 procent af de nyuddannede faglærte ledige.
”Det er ikke en ny tendens, at akademikere er den gruppe, der ligger højest, når man måler dimittendledighed. Men tallene viser, at coronakrisen har forstærket tendensen,” siger Mie Dalskov Pihl.
”Det er vigtigt, at vi som samfund er opmærksomme på dimittendledigheden. Vi ved, at dimittender, der går ledig længe, risikerer slet ikke at få fodfæste på arbejdsmarkedet,” siger hun.
For alle uddannelsesgrupper viser tallene dog også, at de, der blev færdige med deres uddannelser i andet kvartal 2020, ikke var ramt af usædvanlig høj dimittendledighed. Især blandt faglærte og nyuddannede professionsbachelorer viser tallene, at overgangen til arbejdsmarkedet for nyuddannede blev lettere i takt med genåbningen sidste sommer.
”Vi kunne se i andet kvartal af 2020, at situationen for de nyuddannede blev bedre i takt med, at samfundet åbnede mere. Det bekræfter os i, at meget afhænger af den generelle situation på arbejdsmarkedet for de nyuddannede. Men der er ingen tvivl om, at vi skal tage situationen omkring akademikerne alvorligt,” siger Mie Dalskov Pihl.
Analysens hovedkonklusioner
- I analysen er ledigheden blandt nyuddannede målt henholdsvis 13 og 26 uger efter endt uddannelse.
- 13 uger efter endt uddannelse var 23,6 procent af alle, der blev færdiguddannede i første kvartal 2020, ledige. Til sammenligning gjaldt det kun for 16,7 procent af de nyuddannede fra samme kvartal i 2019.
- Nyuddannede akademikere blev ramt hårdest. Næsten hver tredje var ledig tre måneder efter endt uddannelse.
- De, der blev uddannet senere på foråret i 2020, var ikke nær så hårdt ramt af stigende ledighed. Det gjaldt særligt for nyuddannede faglærte og professionsbachelorer.
- Cirka 22 procent af de nyuddannede akademikere var ledige et halvt år efter endt uddannelse. Dermed er nyuddannede akademikere den gruppe, der havde den højeste dimittendledighed.
- For både faglærte og personer med videregående uddannelse betød coronakrisen også, at flere nyuddannede var ledige seks måneder efter endt uddannelse.
Overblik: Dimittendledighed fordelt på uddannelsesgrupper (13 uger efter endt uddannelse)
|
Uddannelsestype |
Tidspunkt for endt uddannelse |
2019 |
2020 |
|
Erhvervsuddannelse |
1. kvartal |
7,8 procent |
13,6 procent |
|
2. kvartal |
7,9 procent |
8,5 procent |
|
|
Kort videregående uddannelse |
1. kvartal |
16,1 procent |
24,9 procent |
|
2. kvartal |
11,9 procent |
14,4 procent |
|
|
Mellemlang videregående uddannelse |
1. kvartal |
18,2 procent |
25,8 procent |
|
2. kvartal |
16,2 procent |
16,5 procent |
|
|
Lang videregående uddannelse |
1. kvartal |
26,8 procent |
31,6 procent |
|
2. kvartal |
28,0 procent |
29,9 procent |
Kilde: AE pba. DST-registerdata herunder Beskæftigelsesministeriets DREAM-register.
Kontakter
Mie Dalskov PihlChefanalytiker
Tlf:26 20 40 36md@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkBilleder
Links
Information om AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
AE - Arbejderbevægelsens ErhvervsrådReventlowsgade 14, 1. sal
1651 København V
3355 7710https://www.ae.dk/
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Mange unge med lave karakterer vælger at gå på gymnasiet: Se tallene for din kommune31.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Hørsholm Kommune begynder ni ud af ti unge med lave karakterer på gymnasiet, viser en analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). I Hedensted Kommune gælder det fire ud af ti. Unge, der vælger gymnasiet, selvom de ikke er fagligt rustet til det, har højere risiko for at droppe ud eller ikke tage en videregående uddannelse.
Ny prognose: Danmark har udsigt til historisk høj vækst i 202618.8.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
BNP står til at vokse med samlet 4,2 procent i 2026, viser ny prognose fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er markant mere end hidtil ventet. Samtidig forventes der en fortsat vækst i både beskæftigelse og produktivitet i de kommende år.
6 ud af 10 unge med lave karakterer vælger gymnasiet11.8.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere unge med lave karakterer i grundskolen vælger at gå på gymnasiet end tidligere, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). De er den primære årsag til, at flere unge end tidligere vælger en gymnasial uddannelse. Men kun hver anden af de unge opfylder gymnasiets formål i form af at gennemføre og starte på en videregående uddannelse.
Uddannelse: Unge kvinder med ikke-vestlig baggrund er nu på niveau med kvinder med dansk oprindelse23.7.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end otte ud af ti kvindelige efterkommere med ikke-vestlig baggrund får en uddannelse, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det er samme andel som blandt kvinder med dansk baggrund. Blandt mændene er der fortsat et gab, men det er skrumpet hastigt ind siden 2015. Ikke-vestlige efterkommere bruger i høj grad uddannelse til at bryde den sociale arv.
Over 43.000 unge er uden job og uddannelse: Politisk målsætning misset med 5.000 personer20.7.2026 06:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Det kræver politisk handlekraft, hvis 2030-målet om en halvering af unge uden job og uddannelse i forhold til niveauet i 2016 skal nås, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Delmålet for 2025 om en reduktion på 20 procent blev ikke engang halvvejs indfriet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
