Corona-tryghed: Salling Group spreder Black Friday ud over flere dage
12.11.2020 09:15:00 CET | Salling Group | Pressemeddelelse

Kø og mange kunder på jagt efter gode tilbud plejer at være billedet på Black Friday i Danmark. Black Friday er på få år blevet en af de største og mest populære handelsdage, som mange forbrugere har taget til sig og hvert år glæder sig til.
Corona-situationen gør dog, at årets udgave bliver markant anderledes end normalt i Salling Groups butikker og stormagasiner - Bilka, føtex, BR og Salling. For at at undgå trængsel og for at fastholde den trygge indkøbsoplevelse spreder Salling Group nemlig Black Friday ud over flere dage, gør de gode tilbud tilgængelige online og skærper samtidig sit i forvejen høje fokus på sikkerheden i butikkerne for at mindske smitterisikoen.
– Efter mere end syv måneder med Covid-19 har vi vist, at vi kan skabe en sikker indkøbsoplevelse for vores kunder og medarbejdere. I hele perioden har vi gjort en stor og kontinuerlig indsats for at skabe trygge rammer for både kunder og medarbejdere, og denne indsats vil vi naturligvis fortsætte. Black Friday er ingen undtagelse, og det er selvfølgelig en af de dage, hvor vi skruer ekstra op for de forebyggende indsatser, så det bliver en god oplevelse for alle i vores butikker og stormagasiner, siger Kasper Reggelsen, kommunikationschef i Salling Group.
Black Friday er ofte forbundet med tilbud, der er værd at stå tidligt op for. Tilbuddene i Salling Groups butikker kan kunderne stadig glæde sig til, men der vil ikke være kø- eller timetilbud – de vil i stedet være spredt over flere dage, ligesom de gode tilbud i år også kan købes hjemme fra sofaen. Derudover sørger Bilka og Salling stormagasiner for at have ekstra personale til stede, som sammen med medarbejderne skal sørge for, at både butikker og stormagasiner er trygge for alle at opholde sig i.
Marianne Bedsted, direktør, Salling
– Siden genåbningen i marts har vi i Salling budt vores kunder indenfor til en sikker og tryg indkøbsoplevelse. I forbindelse med større salgsdage, som vores kunder gerne vil prioritere og glæder sig til, har vi haft gode erfaringer med at udvide både kampagnens varighed og åbningstiderne, så vores kunder har kunnet shoppe de gode tilbud i ro og mag med god afstand til hinanden. Derudover har vi reduceret kundeantallet, intensiveret rengøringen og gjort mange andre tiltag. De erfaringer fører vi selvfølgelig videre på Black Friday, hvor vi blandt andet fordeler de mange gode tilbud ud over flere dage og har længere åbningstider. På salling.dk kan man selvfølgelig også finde mange af de gode tilbud.
Mark Nielsen, direktør, Bilka
– Black Friday er en stor dag, som vi hvert år glæder os til i Bilka. Men i år bliver det en noget anderledes dag af slagsen. Tilbuddene vil vi ikke snyde kunderne for, men i år har vi eksempelvis ingen kø-tilbud. I stedet kommer vi til at køre Black November med gode tilbud gennem hele måneden, og vi vil samtidig udvide vores åbningstider henover Black Friday-weekenden og gøre alle de gode tilbud tilgængelige online. På den måde sikrer vi, at det bliver en både tryg og god oplevelse – ligesom det skal være, når det er Black Friday i Bilka.
Charlotte From, kædechef, BR
– Selvom BR er børnenes butik, og vi i den ideelle verden gerne ville invitere alle legeglade sjæle og deres forældre til Black Friday i BR, så lader det sig desværre ikke gøre i år. Tværtimod henstiller vi til, at man kommer alene, så kun én person per husstand handler på Black Friday. Alt det sjove legetøj til ekstra gode priser har vi selvfølgelig også i år, men i år gælder vores Black Friday-tilbud torsdag, fredag og lørdag, så vi kan sprede trafikken ud over de tre dage. Derudover udvider vi åbningstiderne i næsten alle BR-butikker til kl. 06-24 både torsdag, fredag og lørdag, så vores gæster også har mulighed for at handle i ydertimerne. Og er man mere til shopping hjemmefra, kan man naturligvis også få glæde af vores Black Friday-tilbud på BR.dk.
Anja Madsen, direktør, føtex
– Vores kunder sætter stor pris på Black Friday og de mange gode tilbud, der traditionen tro følger med. Vi vil gerne holde fast i denne tradition, da mange af vores kunder også foretager deres julegaveindkøb på Black Friday, og vi ønsker selvfølgelig ikke at skuffe nogen op til jul, samtidig ved vi også, at sikkerheden ikke må sættes over styr. Derfor tager vi også alle vores forholdsregler, så sikkerheden forbliver intakt. Derfor kommer alle tilbud til at gælde hele weekenden fra fredag til søndag og ikke kun en dag. Ligeledes fastholder vi helt naturligt alle de gode sikkerhedsinitiativer, som vi allerede har indført.
FAKTA: Salling Groups Black Friday-initiativer:
- Tilbuddene spredes ud over flere dage i Bilka, føtex, BR og Salling Stormagasiner
- Udvidede åbningstider
- Forbedret mulighed for onlinehandel
- Ekstra personale til at sikre en tryg indløbsoplevelse for både kunder og medarbejdere
- Stort kommunikationstryk med påmindelser om myndighedernes retningslinjer
- Generelle, tryghedsskabende initiativer, som er indarbejdet siden marts
Kontakter
Group CommunicationSalling Group
Tlf:8778 5002press@sallinggroup.comBilleder
Information om Salling Group
Med kæder som føtex, Bilka, Netto, Salling stormagasiner og BR arbejder vi i Salling Group for at gøre hverdagen bedre gennem gode indkøbsoplevelser, muligheder for job i hele landet og lettere vej til en ansvarlig livsstil. Knap 60.000 dedikerede kolleger i Tyskland, Polen og Danmark servicerer hver uge 10 millioner kunder.
Fordi vi er 100% ejet af Salling Fondene år, går en del af vores overskud tilbage til samfundet. Siden 2012 har Salling Fondene doneret mere end 1,9 mia. kroner til uddannelse, kultur, sport, socialt arbejde og andre gode formål.
Følg pressemeddelelser fra Salling Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Salling Group
Netto ny hovedpartner for Skolepokalen: Kobler sport, læring og trivsel17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I forlængelse af Salling Groups historisk store partnerskab med DBU, er Netto trådt ind som ny hovedpartner for Skolepokalen. Fra 2026-2029 sætter dagligvarekæden sit præg på turneringen med fokus på, at sport, læring og trivsel går hånd i hånd.
Netto accepterer bøde for ØGO-forseelse, men sender appel til Forbrugerombudsmanden12.3.2026 06:50:00 CET | Pressemeddelelse
Danmarks største dagligvarekæde anerkender en forseelse med vildledende markedsføring i marts 2025, men appellerer til, at Forbrugerombudsmanden bør medkalkulere flere forhold i fremtidige sager.
Salling Group får ny CFO17.2.2026 12:20:00 CET | Pressemeddelelse
Thomas Børglum Jensen overtager posten som CFO i Salling Group.
føtex og Hjerteforeningen indgår strategisk partnerskab: Vil ændre kundernes indkøbsvaner19.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med fælles kampagner, aktiviteter og sundhedsinspiration vil føtex og Hjerteforeningen hjælpe kunderne med at handle med hjertet og træffe endnu sundere valg i føtex.
Efter vellykket testperiode: Avocadoscanner kommer nu i alle Bilka-varehuse15.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Når kunderne fremover køber ind i Bilka på tværs af landet, er det slut med at komme hjem med u- eller overmodne avocadoer. Efter en vellykket testperiode i Bilka Tilst bliver en helt ny avocadoscanner nu rullet ud i samtlige Bilka-varehuse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

