Corona-pressede bryggerier leverer kun få nye påske- og forårsbryg
Ingen danske øl-nydere har grund til at føle sig tørstige, når de rejser sig fra påskefrokosten. Der er trods alt 111 forskellige danske påske- og forårsbryg at vælge imellem i år, viser en analyse fra Beerticker udarbejdet for Bryggeriforeningen.
Men pga. de tvangslukkede restauranter, caféer og værtshuse brygges der færre øl på de over 200 bryggerier i Danmark, og i år sender de kun syv nye påske- og forårsbryg på markedet.
”Antallet af nye påske- og forårsbryg bliver omtrent halveret i år. Det er desværre et tydeligt krisetegn for bryggeribranchen. Produktionen af øl er på et lavt niveau, fordi bryggerierne ikke aner, hvad og hvornår der genåbnes. Det har store økonomiske konsekvenser for bryggerierne og de lokalsamfund, som mange af dem er en del af. Derfor håber vi, at den kommende genåbningsplan giver vished om fremtiden og indeholder en snarlig, sundhedsmæssigt forsvarlig åbning af restaurationssektoren”, siger Bryggeriforeningens direktør, Niels Hald.
Salget fra Bryggeriforeningens medlemmer lå i januar og februar 17,7% lavere end i de samme måneder i 2020. Og i januar blev der lanceret 83 nye danske øl sammenlignet med 117 i januar sidste år, mens det i februar blot er blevet til 105 nye øl sammenlignet med 166 i februar 2020, viser Beertikers analyse.
Bryggeriernes krise bliver understeget af, at 2020 for første gang i ti år ikke blev et rekordår for nye øl. Hvert eneste år fra 2011 er der blevet sat rekord med flere nye danske øl på markedet end året før. Beerticker estimerer, at med 1792 nye øl i 2020 er der kommet 25% færre nye øl, end hvis 2020 havde været et Corona-frit år.
”Der er fortsat masser af gode øl at vælge imellem, men et fald på 25% er et klart signal om, at bryggerierne er i knæ”, siger Niels Hald.
Stor variation i påskens og forårets øl
Og blandt årets påske- og forårsbryg er der mange forskellige valgmuligheder. Med Fur Alkoholfri Påske Ale tilbyder Fur Bryghus et alternativ til dem, som er interesseret i alkoholfri øl, ligesom bryggeriet også brygger Fur Påske Frokost med blot 2,7% alkohol. Den stærkeste øl er til gengæld Påske Bryg på 10,5% fra Hancock.
Der er også markante variationer inden for smag. Blandt de nye påske- og forårsbryg er Hr. Skov Påske Øl med Stauning Whisky og blommer brygget af Det Lille Bryggeri. Man kan også lade sig friste af Forårs Ale fra Ribe Bryghus med enebær, koriander og whisky. Eller nyde Halsnæs Bryghus’ Vipstjert, som er en forårs-IPA med bergamotte.
Historieinteresserede vil måske lade sig lokke af Jelling Bryghus’ Tanmarkar But, som betyder ”Danmarks pryd” og er et udtryk fra gamle runeindskrifter – eller af Dimmel Bock fra Hadsund Bryghus navngivet efter et gammelt udtryk for påskeugen, dimmel-uge.
Det startede med munkeøl
Dansk påskebryg er ikke en fast ølstil, om end næsten alle lyse eller gyldne. Men det startede oprindeligt med en Dobbelbock med ca. otte procent alkohol inspireret af Salvator-øllen fra det bayerske bryggeri Paulaner, som blev etableret af Paulaner-munke i 1634.
Salvator-øllen blev populær i Danmark, da den sidst i 1890’erne blev importeret af københavnske restauratører omkring påske. Bryggeriet Thor i Randers introducerede den første danske Salvator-øl i 1899, mens Carlsberg bryggede øltypen fra 1905 og kaldte den påskebryg.
Forårsbryg har efterhånden vundet udbredelse, da sæsonen for påskebryg er meget kort. Derfor er Beertickers liste heller ikke helt komplet endnu, da der forventes yderligere forårsbryg i løbet af foråret.
Nøgleord
Links
Information om Bryggeriforeningen
Faxehus, Gamle Carlsbergvej 16
1799 København V
7216 2424https://www.bryggeriforeningen.dk/
Bryggeriforeningen er brancheorganisation og fælles talerør for bryggerier og tapperier i Danmark. Vi varetager og formidler medlemmernes interesser over for Folketinget, myndighederne, medierne og den øvrige offentlighed. Blandt andet når det gælder erhvervs-, miljø-, fødevare- og sundhedspolitik.
Følg pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Bryggeriforeningen
Alkoholfri øl fejrer jubilæum med rekordsalg10.4.2024 14:52:18 CEST | Pressemeddelelse
Den 11. april er det præcis ti år siden, at grænsen for, hvornår en øl må kaldes for alkoholfri, blev hævet fra 0,1% til 0,5%. Siden er salget mere end firedoblet, og netop nu er salget 20% højere end på samme tidspunkt sidste år.
Mikrobryggerier dør, hvis politikere gennemfører udvalgsforslag19.2.2024 14:26:38 CET | Pressemeddelelse
Frigast-udvalget foreslår at fjerne rabatten på ølafgiften for små danske bryggerier. Det risikerer at lukke en lang række mikrobryggerier, mindske udviklingen af lokalsamfund og begrænse forbrugernes udvalg af øl.
Færre danske bryggerier9.2.2024 11:02:58 CET | Pressemeddelelse
For første gang siden årtusindeskiftet falder antallet af danske bryggerier. Samtidig stiger frygten for yderligere lukninger. Høje priser på råvarer, emballager og energi presser branchen, siger Bryggeriforeningens direktør, Nick Hækkerup.
Nye tal bekræfter en mere ansvarlig alkoholkultur7.2.2024 10:48:44 CET | Pressemeddelelse
Ny rapport fra Statens Institut for Folkesundhed stadfæster, at danskerne har fået et mere moderat alkoholforbrug. Især er der grund til at rose de unge mænd for et langt mere afbalanceret indtag af alkohol, mener Bryggeriforeningens direktør.
Humlerig øl stormer frem29.1.2024 10:20:14 CET | Pressemeddelelse
Danske øl-nyderes tørst efter den humlefyldte øltype India Pale Ale (IPA) synes umættelig. I 2023 solgte bryggerierne i Bryggeriforeningen knap 30% mere IPA end året før. Og de bryggede hele 512 forskellige IPA’er.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum