Corona har sat fuld tryk på erhvervssamarbejdet
7.5.2021 10:53:53 CEST | Furesø Kommune | Pressemeddelelse
Cirka 300 virksomheder har været i kontakt med Furesø Kommune om hjælp i det forgangne år, hvor telefonerne har glødet i kommunens erhvervsservice. Det er ét af de konkrete resultater af den FAST TRACK-ordning, som Furesø Kommunes erhvervskontaktudvalg anbefalede at oprette, da coronakrisen i marts 2020 ramte Danmark.
Cirka 4.000 virksomheder i Furesø fik direkte information om det nye tiltag, der består af erhvervsrettet information om corona på Furesoe.dk, erhvervsrettede nyheder til virksomhedernes og ikke mindst altså corona-hotlinen, hvor virksomhederne kan ringe eller skrive til.
Mange virksomheder har haft et vanskeligt år i Coronaens tegn. Dette til trods har Furesø Kommune i 2020 oplevet en nettotilgang på i alt 121 virksomheder, og antallet af konkurser har været forholdsmæssigt mindre end gennemsnittet i Danmark.
”Vi har et stærkt sammenhold i Furesø Kommune, og jeg er glad for, at virksomhederne har set en værdi i at trække på deres kommune. Vi har også noteret os, at der er indkommet 936 ansøgninger om hjælp. 902 er godkendt og der er samlet set udbetalt 141 millioner kroner i kompensationsbeløb til vort erhvervsliv. Alligevel ser vi i erhvervskontaktudvalget frem til, at vi snart får normaliseret situationen til glæde for vores lokalsamfund,” siger Ole Bondo Christensen (A), borgmester i Furesø og formand for erhvervskontaktudvalget.
Foruden de cirka 300 virksomhedskonktakter har der været en heftig aktivitet på kommunens hjemmeside, furesoe.dk/erhverv med 17.500 visninger på de erhvervsrettede corona-informationssider, mens 730 nu abonnerer på erhvervsnyheder, blandt andet om godt 100 erhvervsrettede arrangementer.
Næstformanden for Erhvervskontaktudvalget, Mogens Brusgaard, Wexøe tolker tallene som, at et i forvejen godt samarbejde mellem virksomheder og kommune kun er blevet endnu tættere i det forgangne år.
”Det er et superflot stykke arbejde, forvaltningen har leveret. Mange virksomheder har været usikre på hvordan de skulle håndtere corona-pandemien. Erhvervsteamet har grebet boldene, og så er det oven i købet sket fra hjemmearbejdspladserne. Medarbejderne var hurtigt ude af startblokken, og det var vigtigt for virksomhederne i forhold til at få hjælp. De har gjort det så flot. Jeg håber, at man vil huske det,” siger han.
Udover at sætte fart på erhvervsservicen, besluttede byrådet sidste forår at igangsætte en række foranstaltninger til fordel for det lokale erhvervsliv. Disse indbefatter
- Fremrykning af planlagte bygge-anlægsopgaver fra 2021 til 2020 for cirka 50 millioner kroner.
- Fremrykning af betalinger til leverandører
- Udskydelse af betaling af dækningsafgift
- En særlig indsats for detailhandlen hvor 146 er besøgt/kontaktet direkte – 21 har valgt at få hjælp til udvikling af deres forretning
- Leverandørportalen Comdia bliver udvidet med nye kategorier
- FAST TRACK-tilbud til cafeer og restauranter, som ønsker plads til udeservering.
Nøgleord
Kontakter
Ole Bondo Christensen (A)
Borgmester og formand for Økonomiudvalget.
Mogens Brusgaardadm. dirWexøe
Formand for Furesø INDUSTRI
Kommunikation
Tlf:72354012kommunikation@furesoe.dkBilleder
Information om Furesø Kommune
Følg pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Furesø Kommune
Fællesskaber tog imod under byvandring i Farum Midtpunkt25.9.2026 14:36:37 CEST | Pressemeddelelse
Ildsjæle og fællesskaber i Farum Midtpunkt åbnede dørene under byvandring i kulturugen Lun på Kultur. Furesø Museer stod for arrangementet, og interesserede var mødt talstærkt op.
Furesø-elever i top: Nummer 2 i læsning på landsplan24.9.2026 13:10:21 CEST | Pressemeddelelse
Furesø Kommunes elever leverede et flot resultat i læsning ved folkeskolens afgangsprøve i sommer. Kommunen placerer sig som nummer 2 ud af landets 98 kommuner på baggrund af folkeskoleelevernes resultater i læseprøven.
Lun på Kultur åbner dørene for et væld af oplevelser17.9.2026 13:12:57 CEST | Pressemeddelelse
Der er lagt op til fælles oplevelser, spændende arrangementer og møder på tværs, når kulturugen Lun på Kultur starter på mandag 21. september. Temaet er ensomhed, og alle kan være med.
Varm op til Lun på Kultur med en sang15.9.2026 10:21:54 CEST | Pressemeddelelse
Mandag den 21. september skydes kulturugen Lun på Kultur i gang med et oplæg om sundhedssang i Farum Kulturhus kl. 16.30. Programchef Lasse Skovgaard fra Sangens Hus fortæller, hvorfor det er sundt at synge, og undervejs er der sangøvelser, så man kan mærke det. Foredraget indledes med en åbningstale ved Mehmet Anik, formand for Kultur, Fritid og Idræt.
Boligselskaber kan vise vejen til stærkere lokale fællesskaber14.9.2026 16:45:11 CEST | Pressemeddelelse
Hvordan kan ejendomsfunktionærer og administrative medarbejdere være med til at styrke beboernes trivsel og livskvalitet? Det var omdrejningspunktet, da 50 medarbejdere fra boligområder i Farum og Hillerød fik besøg af Fællesskabsguide Ditte Nørregaard til en workshop.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
