Corona har gjort os madspildsbevidste. Nu skal de nye vaner i spil!
15.12.2020 07:01:00 CET | Too Good To Go ApS | Pressemeddelelse

Julen er lig med traditioner. Desværre også et par mindre heldige. Én af dem er den enorme mængde mad, der hvert år ryger i skraldespanden i december. Faktisk vurderer Landbrug & Fødevarer, at en gennemsnitlig dansk familie smider mad ud for 675 kr. i julemåneden.
Derudover har de mange nedlukninger og aflysninger resulteret i, at producenter og forhandlere brænder inde med varer, de ikke kan komme af med, og som derfor risikerer at ende i containere og kloakker.
Heldigvis viser en ny undersøgelse fra Teknologisk Institut, at vi er blevet bedre til at undgå madspild under Corona-epidemien.
I undersøgelsen er 1.281 respondenter blevet spurgt om deres madvaner under Corona-epidemien - herunder deres adfærd i forhold til madspild. Resultaterne viser, at 18,5% af de adspurgte har reduceret deres madspild.
Det glæder landechef for Too Good To Go Heidi Boye, da der i følge hende er et presserende behov for at komme det enorme spild i forkøbet:
“I takt med, at restauranter og caféer lukker ned, stiger risikoen for spild. Og december er i forvejen en udfordrende måned på den front. Derfor er det gode nyheder, at de mange timer derhjemme trods alt har givet os en fornyet respekt for mad og gjort os mere bevidste om at undgå madspild. For der er mere end nogensinde brug for, at vi får de nye gode vaner i spil og minder hinanden om at spise rester og købe overskudsvarer,” fortæller Heidi Boye, der er landechef for Too Good To Go og ph.d. i forbrugeradfærd.
Too Good To Go bekæmper madspild via en app, som forbinder producenter og forhandlere med forbrugere med henblik på salg af overskudsvarer. Og de mange nedlukninger kan i høj grad mærkes hos virksomheden.
“Vi får i øjeblikket rigtigt mange henvendelser fra blandt andet producenter, som ikke kan komme af med de varer, de normalt sælger til de restauranter og caféer, som er lukket ned. Vi hjælper derfor med at sælge alt fra italienske islagkager på Fyn til specialøl i København, og det samme gør alle landets overskudssupermarkeder, som lige nu bugner af lækre varer. Jeg kan derfor kun opfordre til, at man undersøger muligheden for at købe overskudsvarer, hvor man bor, og måske går lidt på kompromis med, om juleøllen nærmer sig eller måske har overskredet bedst før-datoen. Det kunne jo være, den blev bedre af det,” siger Heidi Boye.
Del, frys, remix!
Også i køkkenerne er der grund til at være særligt opmærksom på spild i år. Too Good To Go introducerer derfor tre gode råd, som forhåbentlig kan køre i baghovedet, når julebordet skal ryddes.
Del
Del ud af juleresterne! En ekstra lille tupperware-julegave med flæskesteg og and falder stort set altid i god jord.
Frys
Er der ikke held med uddelingerne, er der hjælp at hente i fryseren. Om ikke andet, så for at få en snert af hvid jul. Men kan risalamande og kartofler fryses? Ja, det kan det da. Og nedenfor følger en håndfuld gode grunde til at gøre det.
Remix
Måske orker du ikke flæskesteg og and dagen derpå. Men det gør du senere. En flæskestegssandwich mellem jul og nytår er et stensikkert hit. Eller hvad med friske forårsruller med rødkål og and? Gnocchi af de kogte kartofler? Eller boller sødet med en klat risalamande? Julerester kan remixes i det uendelige.
Nøgleord
Kontakter
Tanja Møller Andersen, PR-ansvarlig for Too Good To Go, tlf. 81 77 37 18, presse@toogoodtogo.dk
Jeremy Millard, chefkonsulent, Teknologisk Institut, tlf. 7220 1417, jrm@teknologisk.dk
Dorte Petersen, seniorkonsulent, Teknologisk Institut, tlf. 7220 3345, dpet@teknologisk.dk
Billeder
Vedhæftede filer
Links
Information om Too Good To Go ApS
Om Too Good To Go
Madspildsappen Too Good To Go blev lanceret I 2016, og de nu over 28 mio. brugere har siden da reddet mere end 52 mio. måltider, hvilket svarer til over 130.000 ton sparet CO2. Too Good To Go har dermed gjort en væsentlig forskel i kampen mod madspild i de 15 lande, hvor appen er aktiv.
I appen kan man redde lykkeposer/bokse med overskudsmad fra bl.a. supermarkeder, restauranter, caféer, bagerier og producenter.
Too Good To Go har sideløbende iværksat en række oplysningstiltag for at fremme viden om madspild. Virksomheden har bl.a. lanceret en uddannelsesportal om madspild og ansat en uddannelsesansvarlig, der skal turnere landets skoler tyndt for at oplyse om madspild.
Følg pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Too Good To Go ApS
Brugerne hos Too Good To Go redder rekordmange fastelavnsboller i år9.2.2026 13:34:33 CET | Pressemeddelelse
Over hele landet står folk i kø, bagerierne melder udsolgt, og Instagram flyder over med flødeskum, anmeldelser og billeder af landets mest hypede bagværk. Men midt i trenden sker der noget, som få opdager: Der bliver produceret så mange fastelavnsboller, at mange af dem ikke når at blive solgt.
Fra København til Tokyo: Dansk madspildsapp indtager Asien29.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske app Too Good To Go træder nu ind på sit fjerde kontinent. Tokyo bliver den første lokation i Asien, hvor brugere kan hente en såkaldt "lykkepose" og dermed være med til at forhindre, at god mad ender i skraldespanden.
Mindre madspild i julen: Too Good To Go og ONE\THIRD går atter sammen om Spis Op Dag den 27. december22.12.2025 08:02:00 CET | Pressemeddelelse
Spis Op Dag opfordrer danskerne til at spise julens mange rester, som ellers risikerer at ende i skraldespanden. Initiativet, der blev startet i 2024 af Too Good To Go og ONE\THIRD, skal igen i 2025 sætte fokus på madspild i forlængelse af en af årets mest ressourcekrævende perioder.
Too Good To Go får øget betydning i et økonomisk presset USA13.11.2025 07:02:00 CET | Pressemeddelelse
Mens mange amerikanere kæmper med stigende priser og usikker adgang til mad, har den danske app Too Good To Go fået en større rolle for både borgere og virksomheder.
Too Good To Go fylder ti år: Fra dansk app til global bevægelse mod madspild3.11.2025 12:25:31 CET | Pressemeddelelse
På bare ti år er danske Too Good To Go blevet til et globalt eksempel på, hvordan teknologi, forretning og bæredygtighed kan trække i samme retning. Med over 130 millioner brugere og 500 millioner reddede måltider har virksomheden gjort kampen mod madspild til en hverdagsvane for brugere i over 20 lande. Nyeste tilføjelse til Too Good To Go-verdenskortet er Japan.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

