Corona har ændret mange danskeres fysiske aktivitet

Corona har ikke entydigt fået danskerne til at bevæge sig mindre, selv om der har været begrænset adgang til især indendørs fritidsaktiviteter. Mange er blot begyndt at bevæge sig på andre måder, fx ved at tage en ekstra tørn i haven eller hjemmet, eller de har måske skiftet gymnastikholdet ud med vandreture.

Nye resultater fra forskningsprojektet Danmark i Bevægelse giver nu et nuanceret billede af danskernes fysiske aktivitetsniveau fra efteråret 2019 til efteråret 2020, altså i den periode, hvor corona ændrede hverdagen for de fleste.

- I det store billede har corona påvirket danskernes fysiske aktivitetsniveau mindre, end vi troede, siger professor Bjarne Ibsen fra Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved SDU’s Institut for Idræt og Biomekanik, der står bag undersøgelsen.

Mange har dog ændret deres fysiske aktivitet: De bevæger sig måske mindre i løbet af arbejdsdagen, men er til gengæld mere aktive i fritiden på egen hånd.

Ca. 143.000 respondenter har svaret på, om de er mere eller mindre fysisk aktive i fire situationer i løbet af dagen:

• Fysisk aktivitet i hjemmet: 7 pct. er mindre fysisk aktive end tidligere, mens 32 pct. er mere fysiske aktive.
• Fysisk aktivitet i arbejdet eller studiet: 25 pct. mindre fysisk aktive end tidligere, mens 14 pct. er mere fysisk aktive.
• Fysisk aktivitet som transport, fx gang, løb eller cykling: 21 pct. er mindre fysisk aktive end tidligere, mens 19 pct. er mere fysisk aktive.
• Fysisk aktivitet i fritiden: 29 pct. er mindre fysisk aktive end tidligere, mens 24 pct. er mere fysisk aktive.

Corona har skabt større polarisering

Alder, beskæftigelse og motionsvaner har betydning for, hvordan det fysiske aktivitetsniveau har ændret sig. Bjarne Ibsen giver nogle eksempler:

- Personer med højere uddannelser er generelt blevet mere fysisk aktive i fritiden, måske fordi de har arbejdet hjemme og dermed fået mere fleksible muligheder. Desuden vælger de i forvejen ofte fleksible motionsformer som løb eller cykling. Kontanthjælpsmodtagere, derimod, er mindre fysisk aktive end tidligere. corona har efter alt at dømme øget polariseringen mellem de meget aktive og de meget lidt aktive, siger han.

- Vi kan også se, at de, der er vant til at dyrke organiseret idræt og især indendørs, i højere grad har reduceret deres fysiske aktivitet i fritiden end de, som kun dyrker idræt og motion på egen hånd. Desuden spiller alder ind: Jo ældre folk er, jo mindre tilbøjelige er de til at udskifte en vane med noget nyt. Det er de yngre grupper hurtigere til, og de har måske også et større repertoire af aktiviteter at vælge imellem, påpeger han.

Ifølge Bjarne Ibsen giver resultaterne nogle fingerpeg om, hvad der har betydning for vores fysiske aktivitetsniveau, og hvor fastlåste vi er i vores bevægelsesvaner.

Resultaterne kan læses i notatet ’Hvordan har corona påvirket det fysiske aktivitetsniveau’.

Resultaterne om, hvordan corona har påvirket danskernes fysiske aktivitet, er en forsmag på nogle af de mange data, som Danmark i Bevægelse vil udkomme med hen over de næste måneder og år.

Notatet ’Hvordan har corona påvirket det fysiske aktivitetsniveau’ kan læses på www.danmarkibevægelse.dk

Danmark i Bevægelse er støttet af Nordea-fonden.

Fakta

Danmark i Bevægelse

• Danmark i Bevægelse er den hidtil største nationale måling af vores bevægelsesvaner og omfatter bl.a. en spørgeskemaundersøgelse.
• 163.000 respondenter over 15 år besvarede et spørgeskema i efteråret 2020. Heraf besvarede 143.000 spørgsmål om fysisk aktivitetsniveau og corona.
• Undersøgelsen løber fra 2019-22 og  er støttet af Nordea-fonden med 12 mio. kr.
• Bag projektet står Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund ved Institut for Idræt og Biomekanik på Syddansk Universitet med professor Bjarne Ibsen i spidsen.
• Læs mere om projektet: www.danmarkibevægelse.dk