Nielsen Car Group

Corona: Bilhuse flytter salget online og holder værksteder åbne

Del
Hos et af Danmarks største bilhuse, Bjarne Nielsen, kan du fortsat købe ny bil eller få serviceret din nuværende, selvom salgsafdelingerne skal holde lukket som følge af de nye COVID-19-restriktioner.
Salgskonsulenter er fortsat på arbejde og kan fremvise bilerne virtuelt via Facetime eller Skype, selvom salgsafdelingerne er lukket fra den 25. december til den 3. januar. Foto: PR.
Salgskonsulenter er fortsat på arbejde og kan fremvise bilerne virtuelt via Facetime eller Skype, selvom salgsafdelingerne er lukket fra den 25. december til den 3. januar. Foto: PR.

De nye landsdækkende restriktioner betyder, at såkaldte udvalgsvarebutikker på under 5000 kvadratmeter indtil videre skal holde lukket fra den 25. december til og med 3. januar. For de danske bilforhandlere betyder det lukkede salgsafdelinger og farvel til årets nytårskur, som for mange er årets største bilweekend. Det er naturligvis et hårdt slag for bilbranchen, som tvinger bilforhandlerne til at tænke kreativt.

– Vi lukker vores salgsafdelinger for fysisk fremmøde, som myndighederne har påkrævet. Men vores salgskonsulenter vil fortsat være på arbejde i vores bilhuse og kunne fremvise bilerne virtuelt over mobilen gennem Facetime eller Skype. Samtidig må vi fortsat udlevere biler til kunder, hvis betaling sker uden fysisk kontakt, fastslår direktør for Nielsen Car Group, Bjarne Nielsen.

Allerede under første Corona-nedlukning iværksatte Bjarne Nielsen et effektivt digitalt salgs- og fremvisningssystem, så et fysisk fremmøde ikke var nødvendigt. Her kan slutsedlen blandt andet underskrives digitalt, og bilerne kan fremvises og udleveres uden fysisk kontakt. 

Værksteder holder åbent som normalt

Autoværksteder er ikke omfattet af kravet om lukning. Det betyder, at man fortsat kan bestille tid og få serviceret sin bil på sit lokale værksted. For mange bilhuse er indskrivningsområdet placeret i samme lokale som salgsafdelingen. Her vil der være tydeligt afmærket med en eventuelt alternativ ind- eller udgang, og der vil være spærret af til salgsafdelingen.

– Allerede i første bølge indførte vi processer for afspritning og brug af værnemidler blandt vores mekanikere. Konkret betyder det, at vi eksempelvis spritter rat, håndtag, gearstang af efter et værkstedsbesøg. Vi gør alt, hvad vi kan, for at vores kunder kan føle sig trygge, og vi samtidig kan holde vores værksteder åbne. Det er helt essentielt, så vi undgår at sende medarbejderne hjem, siger Bjarne Nielsen.

Bilkøbet bliver digitalt

Corona skubber til internethandlen, og det er også en tendens, man mærker i bilbranchen. Hos Bjarne Nielsen har man i forvejen en massiv tilstedeværelse online – en bevidst strategi, som under Corona har fået ekstra vinger. Under første bølge havde man langt flere henvendelser end normalt. Mange danskere ynder at kigge på bil i fritiden, og med Corona flytter dette i stigende omfang online. Her er der mulighed for at chatte med medarbejderne i kundecentret, der også kan udføre pristjek og rådgive, og der er fortsat mulighed for at tale med salgskonsulenter med henblik på for eksempel en virtuel fremvisning eller et salg.

– Vi erfarede under første nedlukning i marts, at vores online trafik på hjemmesiden og over telefonen steg markant. Corona satte altså ikke umiddelbart en stopper for købelysten. Med nye afgifter og nytårstilbud forventer vi også en stor trafik mellem jul og nytår og i begyndelsen af det nye år. Vi sidder derfor også klar til at møde vores kunder, hvor det er muligt, og besvare alle de spørgsmål, de måtte have, fortæller leder af kundecenteret, Klaus Dünser.

Julen er reddet: Supersælger leveres som normalt

Den helt store salgssucces i 2020, Ford Kuga Plug-in Hybrid, har været ramt af en fejl på batteriet, der betyder, at kunder har måtte vente længere på deres bil end først antaget. En stor sending er imidlertid ankommet til forhandlerne og er klar til levering, og da der fortsat må udleveres biler, vil det fortsætte gennem hele nedlukningen.

– Vi har på landsplan fået lidt over 100 Kuga’er hjem, som skal leveres og indregistreres inden nytår, og det kan vi fortsat overholde. Det betyder meget for os, at de kunder som har ventet længere end forventet fortsat modtager deres nye bil inden nytår, siger salgsdirektør Søren Møller Pedersen.

Nøgleord

Kontakter

Bjarne Nielsen
Direktør, Nielsen Car Group
(+45) 30 78 30 00
bjni@bn.dk


Hans Sandal
Digital redaktør, Nielsen Car Group
(+45) 61 36 02 05
hasa@nielsencargroup.dk

Billeder

Salgskonsulenter er fortsat på arbejde og kan fremvise bilerne virtuelt via Facetime eller Skype, selvom salgsafdelingerne er lukket fra den 25. december til den 3. januar. Foto: PR.
Salgskonsulenter er fortsat på arbejde og kan fremvise bilerne virtuelt via Facetime eller Skype, selvom salgsafdelingerne er lukket fra den 25. december til den 3. januar. Foto: PR.
Download
På trods af de nye COVID-19-restriktioner kan du stadig indlevere din bil til service eller reparation på værkstederne. Foto: PR.
På trods af de nye COVID-19-restriktioner kan du stadig indlevere din bil til service eller reparation på værkstederne. Foto: PR.
Download
Salgsafdelingerne hos bilhuset Bjarne Nielsen holder lukket fra den 25. december til den 3. januar som følge af de nye COVID-19-restriktioner. Foto: PR.
Salgsafdelingerne hos bilhuset Bjarne Nielsen holder lukket fra den 25. december til den 3. januar som følge af de nye COVID-19-restriktioner. Foto: PR.
Download
Corona skubber til internethandlen – en tendens man mærker hos Bjarne Nielsen. Foto: PR.
Corona skubber til internethandlen – en tendens man mærker hos Bjarne Nielsen. Foto: PR.
Download

Information om Nielsen Car Group

Nielsen Car Group



NIELSEN CAR GROUP er moderselskab og fælles administration for bilvirksomhederne Bjarne Nielsen A/S, Bilernes Hus A/S og LEASING DK A/S. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og er med mere end 500 medarbejdere og 11 afdelinger – syv i Jylland og fire på Sjælland – et af landets største bilhuse. Ud fra kerneværdierne respekt, kvalitet og engagement arbejder den familieejede virksomhed for at yde markedets bedste kundeservice. www.bn.dk, www.bilerneshus.dk

Følg pressemeddelelser fra Nielsen Car Group

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Nielsen Car Group

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye