
Ny undersøgelse: Seks ud af ti bilejere er klar til elbil
Næste gang valget skal træffes, om bilen skal drives af benzin, diesel eller el, vælger hele 62 procent af bilejerne en elbil eller plug-in-hybrid-bil. Det viser en dugfrisk undersøgelse, som analysefirmaet Nemanalyse har foretaget for Nielsen Car Group, der driver bilhusene Bjarne Nielsen A/S og en af Danmarks største bilhuse, Bilernes Hus. For nylig kom der klarhed om bilafgifterne i de kommende år, og det vækker optimisme i branchen.
– I 2020 er der solgt rekordmange el- og plug-in hybrid-biler i Danmark, men i efteråret har vi set, at bilkøberne har været tilbageholdende med at skifte alene på grund af udsigten til en højere afgift. Nu er der heldigvis kommet en aftale, der ikke – som ellers frygtet – sætter prisen markant op på el- og plug-in-hybrid-biler, siger Bjarne Nielsen, der er direktør i Nielsen Car Group.
I 2020 blev der solgt 157 procent flere elbiler og 369 procent flere plug-in-hybrid-biler end året før. Ifølge den nye undersøgelse ville tre ud af fire bilejere fravælge de eldrevne modeller, hvis regeringen indførte den tidligere planlagte stigning i registreringsafgiften på netop el- og plug-in-hybrid-biler.
– Det er jo glædeligt, at de bilejere, der gerne vil skifte til en eldreven model, men som har været afventende de seneste måneder, nu kan lave skiftet med ro i maven. Hvis afgifterne var steget, tror jeg simpelthen ikke vi ville få solgt nogen el- eller plug-in hybrid-biler i år, siger Bjarne Nielsen.
Du fortryder ikke en elbil
Uanset om du er mand eller kvinde, ung eller gammel, vælger du højst sandsynligt fortsat en elbil, hvis du allerede har taget skridtet i den grønne retning. Faktisk er det ifølge undersøgelsen, som mere end 2700 af Nielsen Car Groups kunder har deltaget i, blot fire procent af elbilisterne, der vil skifte til benzin eller diesel ved næste bilkøb.
Lige nu er danskerne dog mest interesseret i plug-in hybrid-biler. 36 procent af bilejerne forventer, at den næste bil skal være en plug-in-hybrid, som dermed er det foretrukne valg foran elbiler med en andel på 26 procent. Det giver forhandlerne store forventninger til salget i fremtiden.
– I det kommende år forventer vi at sælge markant flere plug-in-hybrid- og elbiler. Og at der stort set ikke er nogen, der fortryder købet af en elbil, styrker jo kun forventningen. Samtidig vidner det om, at man ikke længere skal være rækkeviddeforskrækket, hvis man overvejer at køre på el, siger Poul Jørgensen, der er afdelingschef hos Bjarne Nielsen i Herning.
Teknologiudviklingen giver flere overvejelser
Undersøgelsen viser også, at sikkerhedsudstyr, gennemprøvet og holdbar teknologi, samt bilens rækkevidde på en opladning er de vigtigste parametre, når der skal vælges bil. Derudover vil 60 procent af dem, der vil vælge en elbil eller plug-in-hybrid som næste bil, ikke nødvendigvis anskaffe en el- eller hybridbil med det samme, fordi de forventer, at teknologien bliver udviklet i de kommende år.
– Mange kunder er tilbageholdende i forhold til at købe en bil, hvis teknologien er i hastig udvikling. Et bilkøb er en stor ting for de fleste, og man vil naturligvis gerne undgå, at bilen mister værdien for hurtigt på grund af forældet teknologi. Heldigvis er teknologien i elbilerne nu blevet rigtig god, og det afspejles faktisk også i undersøgelsen, som tyder på, at elbilisterne er glade for det grønne valg, siger Bjarne Nielsen.
Resultater fra undersøgelsen
- 76 procent mener, at hybridbiler er en overgangsløsning, indtil elbilers rækkevidde per opladning øges.
- 66 procent forventer at teknologien udvikles i de kommende år, hvilket afholder dem fra at anskaffe en el-/hybridbil nu og her.
- Det ville afholde 78 procent fra at købe en el-/hybridbil, hvis regeringen havde indført den tidligere varslede afgiftsstigning herpå.
- 69 procent forventer at rækkevidden på en opladning i de kommende år øges, hvilket afholder dem fra at anskaffe en el-/hybridbil nu og her.
- 29 procent forventer, at den næste bil skal være en benzin- eller dieselbil.
- 35 procent af dem, der forventer at den næste bil skal være en elbil, har aldrig prøvet at køre i en elbil.
Nøgleord
Kontakter
Hans Sandal
Digital redaktør, Nielsen Car Group
(+45) 61 36 02 05
hasa@nielsencargroup.dk
Links
Information om Nielsen Car Group
NIELSEN CAR GROUP er moderselskab og fælles administration for bilvirksomhederne Bjarne Nielsen A/S, Bilernes Hus A/S og LEASING DK A/S. Virksomheden blev grundlagt i 1988 og er med mere end 500 medarbejdere og 11 afdelinger – syv i Jylland og fire på Sjælland – et af landets største bilhuse. Ud fra kerneværdierne respekt, kvalitet og engagement arbejder den familieejede virksomhed for at yde markedets bedste kundeservice. www.bn.dk, www.bilerneshus.dk
Følg pressemeddelelser fra Nielsen Car Group
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nielsen Car Group
Bilhus lancerer bilkøb på nettet23.9.2021 08:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Bilhusene Bjarne Nielsen og Bilernes Hus lancerer nu onlinesalg af brugte biler. Tiltaget har potentiale og er kommet for at blive, men vil kræve tilvænning fra kunderne, vurderer Digital Handel hos Dansk Erhverv.
Forsinkelser på nye biler sender efterspørgslen på brugte biler på himmelfart2.7.2021 15:20:39 CEST | Pressemeddelelse
Den globale mangel på mikrochips og stål skaber forsinkelser på leveringen af nye biler. Det smitter af på markedet for nyere brugte biler, som inden for bilbranchen nu forudses at blive ekstra attraktive.
Undersøgelse: Bilejere er splittede omkring grøn omstilling20.5.2021 06:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny undersøgelse hælder hver fjerde bilejer ikke nødvendigvis til, at bilernes CO2-udledning bør reduceres. Samtidig mener størstedelen, at den grønne omstilling er politikernes ansvar, og mange er i tvivl, om elbiler er bedre for miljøet end benzinbiler.
Corona: Bilhuse flytter salget online og holder værksteder åbne21.12.2020 08:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hos et af Danmarks største bilhuse, Bjarne Nielsen, kan du fortsat købe ny bil eller få serviceret din nuværende, selvom salgsafdelingerne skal holde lukket som følge af de nye COVID-19-restriktioner.