Copenhagen Flames

Copenhagen Flames får viiinger til deres CS:GO-hold

Del
Det store talentarbejde, som har gjort Copenhagen Flames til lidt af et kultfænomen inden for Counter-Strike, har nu sikret holdet en stærk samarbejdspartner i rejsen mod at nå tilbage i top 30 på verdensranglisten. Gennem samarbejdet med Red Bull vil Copenhagen Flames nu op og lege med der, hvor det er rigtig sjovt!

Copenhagen Flames og Red Bull har igennem en længere periode samarbejdet på diverse e-sports-projekter som Red Bull Flick og Red Bull Solo Q. Nu indgår parterne i et endnu tættere samarbejde mellem Red Bull og Copenhagen Flames’ CS:GO-roster.

CS:GO er en af verdens største esportsgrene, og Danmark er et af de stærkest repræsenterede lande indenfor spillet. Copenhagen Flames er blandt de bedste danske hold og brød for nyligt tilbage ind i top 30 i verden. Den innovative tilgang til - og fokusset på - talentudvikling er et fælles kendetegn på de to organisationer, hvilket også er baggrunden for dette samarbejde:

“Efter flere års samarbejde om events og andre projekter glæder det mig, at vi er blevet enige med Red Bull om at fortsætte vores eksplosive rejse i et endnu tættere partnerskab. Red Bull Danmark har været en inspirationskilde for vores egen udvikling, hvor vi - som dem - søger nye veje og muligheder og skaber rammer for at løfte niveauet hver dag. I fællesskab skal vi flytte klubben til øverste hylde, og jeg ser frem til at bygge videre på det stærke fundament vi allerede har etableret,” Steffen Thomsen, CEO, Copenhagen Flames

Det er dermed ikke bare et sponsorat, men et reelt samarbejde, hvor Red Bull og Copenhagen Flames vil hjælpe hinanden med at vokse på den danske og internationale gaming-scene og tage det til helt nye højder.

Copenhagen Flames ligger pt. Nummer 41 på verdensranglisten, men stræber efter en mere permanent plads i top 30. Et mål som bl.a. skal nås gennem samarbejdet med Red Bull. Copenhagen Flames’ roster består af Fredrik ’roeJ’ Jørgensen, 27 år, Jakob ’jabbi’ Nygaard’, 17 år, Rasmus ’Zyphon’ Nordfoss, 17 år, Nico ’nicoodoz’ Tamjidi, 20 år, og Rasmus ’HooXi’ Nielsen, 26 år.

Om Copenhagen Flames

  • Grundlagt 2016
  • Baseret i Bella Center i København
  • Professionelle hold i CS:GO og Fortnite
  • CS:GO #41 i verden
  • Fortnite #21 i Europa
  • Female roster i CS:GO

Yderligere information

Her kan der hentes billeder og videoen fra lanceringen af samarbejdet: Link

Kontakter

Billeder

Information om Copenhagen Flames

Copenhagen Flames
Copenhagen Flames
Center Boulevard 5
2300 København S

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye