Coop Danmark A/S

Coop skruer ned for lyset og fjerner over 2000 kølere fra butikker

Del

Kl. 12 i dag slukkes lyset i 300 Dagli`Brugser over hele Danmark

Som følge af en 3-dobling af udgifterne til el går Coop nu i gang med de mest omfattende besparelser på energien i koncernens over 1000 butikker.

Over 2000 kølere slukkes og fjernes fra butikkerne, der bliver skruet ned for temperaturer og lys og derudover gennemføres en lang række individuelle tiltag i hver butik.

Mandag 5. september kl. 12 vil lyset blive slukket i de ca. 300 butikker i Dagli´Brugsen. Det vil være kortvarigt og symbolsk, for at tydeliggøre, at mange af disse mindre forretninger er ekstremt pressede af de eksplosivt stigende omkostninger - som på sigt kan true en række lokale butikkers eksistens. Der vil i den kommende tid blive gennemført test, hvor lyset delvist slukkes for at kortlægge, om det er muligt at gøre permanent i stor skala.

”Alle vores butikker er hårdt ramt af de meget høje elpriser. Derfor er vi nu nødt til at tage ekstraordinære midler i brug,” siger koncerndirektør Allan Kristoffersen.

Siden 2016 har Coop gennemført et meget omfattende energibesparelsesprojekt, hvor samtlige lyskilder – pærer, spots og lysstofrør – er blevet udskiftet, der er lagt låg på kølere og frost mv. Det har medført en reduktion i forbruget på omkring 20 procent.

Coops samlede årlige elregning vil med det nuværende prisniveau stige med op mod op mod 500  millioner. kr. Der er i øjeblikket stor risiko for, at der kommer yderligere betydelige prisforhøjelser

Udover de ekstraordinære handlinger, der sker her og nu, fortsætter Coops langsigtede energispareplan, der omfatter etablering af solcelleanlæg, bedre udnyttelse af overskudsvarme og andre ting, som samlet skal reducere energiforbruget med yderligere ca. 10 procent i 2025.

Yderligere information:

Koncerndirektør Allan Kristoffersen, 2845 5670

Energichef Nicki Pagh Børgesen, 2894 0349

Billeder

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Dagli´Brugsen lukker 4 butikker30.9.2022 14:05:19 CEST | Pressemeddelelse

27. november vil være sidste åbningsdag for Dagli´Brugsen i Nørre Broby og Rørby. 4. december vil være sidste åbningsdag for Dagli´Brugsen i Trige og Ågård. Butikkerne giver underskud, og der er desværre ingen udsigt til, at udviklingen vender. Samtidig står de over for større investeringer i nyt køl- og frostanlæg. Oven i det er så kommet de stærkt stigende udgifter til el og energi, der har flere-doblet deres månedlige elregninger. ”Trods stor indsats fra uddelere og medarbejdere alle fire steder, så står butikkerne ikke til at redde. De stærkt stigende elpriser har så været dråben, der fik bægeret til at flyde over, og som var medvirkende til, at der ikke var andre muligheder her og nu,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Dagli´Brugsen. De Samvirkende Købmænd (DSK) har tidligere på måneden meldt ud, at måske 150-200 mindre butikker, må konstatere, at de ikke kan få det til at hænge sammen. ”Det er en alvorlig situation for mange butikker og dermed for mange lokalsamfund. Men fra

Coop køber Fakta-ejendomme i Tyskland28.9.2022 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse

10 år efter at Coop åbnede sine to første Fakta-butikker i Tyskland, overtager man nu også ejerskabet af de ejendomme, hvor butikkerne er. I 2012 overtog Coop driften af de to Sonja & Wolfgang grænsehandelsbutikker i Harrislee og Aventoft, og har siden boet til leje i ejendommene. Nu køber man de to ejendommeaf Sonja & Wolfgang. Siden 2012 har Coop også åbnet Fakta i Süderlügum, som man selv har etableret. ”Selv om de seneste år med først Corona og siden meget høje benzinpriser, har reduceret den samlede grænsehandel, så er det tre meget veldrevne butikker, vi har i Tyskland, som har mange trofaste og tilfredse kunder. Derfor vil vi fortsat investere i det tyske selskab,” siger kædedirektør Thomas Nielsen, Fakta og Coop 365discount. Butikkerne i Tyskland vil fortsat hedde Fakta, selv om butikkerne i Danmark lige nu skifter navn til Coop 365discount. ”Kunderne kender vores møntformede F-logo, så vi er glade for, at vi beholder det navn – og ser frem til at fortsætte udviklingen af vores

Kvickly Åbyhøj åbner fredag efter omfattende ombygning26.9.2022 08:55:43 CEST | Pressemeddelelse

En af Coops største butikker, Kvickly Åbyhøj, byder fredag 30. september velkommen til et helt topmoderniseret varehus efter en omfattende ombygning. Alt inventar er skiftet ud og der i høj grad tænkt på energibesparelser med LED-belysning, effektiv køl, frost og ventilation mv. Kunderne vil blive mødt af en større parkeringsplads med grønne arealer. Inde i varehuset vil der være en række nye afdelinger: MadCooperativet, der er fremtidens slagterafdeling med masser af måltidsløsninger, frisk fisk og inspiration BrødCooperativet med brød, kager og sandwich og anden mad på farten Frugt & Grønt afdeling, større og flottere Nonfood afdeling med de nyeste koncepter. Her i blandt dame, herre og børnetøjsuniver Varehuschef Jesper Thomsen glæder sig til at fejre det moderniserede varehus sammen med kunderne og medarbejderne. Og der er åbningsfest med masser af tilbud fra fredag d 30/9 kl. 7. ”Kunderne kommer til at opleve et forvandlet varehus med alle de nyeste elementer og koncepter, der kom

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum