Coop Danmark A/S

Coop i fuld gang med ny strategi efter hårdt 2022

Del

Med et samlet årsresultat på -628 mio. kr. mod +585 mio. kr. i 2021 blev 2022 det dårligste år nogensinde for Coop Danmark Koncernen og de selvstændige brugsforeninger

Den samlede omsætning blev 46,9 mia. kr. (ekskl. moms), hvilket er knap 2 procent højere end året før (2021: 46,0 mia. kr.).

De tre primære årsager til resultatet er:

  1. Historisk store offensive investeringer til i) Danmarks nye kæde, 365discount, og ii) den nye IT-platform Coop One.
    1. Der er investeret 750 mio. kr. i pris-, konverterings- og udrulningsomkostninger i forbindelse med etableringen af 250 nye 365discount-butikker og medfølgende lukning af Fakta. Fakta A/S realiserede et årsresultat på -651 mio. kr.
    2. På milliard-investeringenden nye SAP-platform, Coop One, er de sidste vareområder blevet rullet ud i 2022, og systemet fungerer og vil give betydelige gevinster de kommende år.
  2. En faldende forbrugertillid som følge af høj inflation og krigen i Ukraine har medført en markant ændring i kundernes indkøbsvaner, så der er blevet købt mindre og billigere, hvilket har ramt hele markedet og specielt Coops supermarkeder.
  3. Samtidig er det ikke lykkes at få de mange prisforhøjelser fra leverandørerne hjem i fuldt omfang på forbrugerpriserne, hvorfor der er realiseret en væsentlig lavere avance.

”Det er et utilfredsstillende resultat, som kommer efter en række gode år. Men 2022 var samtidig året, hvor vi accelererede investeringerne i vores strategi, Fremtidens Coop, der vil transformere Coop og sikre et enkelt, effektivt og vindende Coop med færre men stærkere kæder,” siger bestyrelsesformand Lasse Bolander.

Fremtidens Coop

Finansieringen af strategien – der over de kommende år omfatter investeringer på ca. fire milliarder kr.  – er på plads. Det sker dels af egne midler via anvendelse af noget af Coops store opsparing i ejendomme, dels via aftale med Coops banker siden 2017.

”Strategien er en vækststrategi og vil tilsikre Coop en stærk markedsposition med tre unikke kæder:

  • Coop, Danmarks førende og bæredygtige supermarked med det bedste fra Irma, Kvickly og SuperBrugsen
  • 365discount, Danmarks grønne discountkæde
  • Brugsen, Danmarks mest lokale nærbutik

Med denne enklere struktur, hvor vi går fra otte til tre kæder, bliver vi klarere over for kunderne og sikrer lavere omkostninger for os selv,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.

Han glæder sig over en særdeles stærk kommerciel start for 365discount.

”Vi har haft en vækst i sammenlignelige butikker på 18 procent i 365 i 2022 - langt over discountmarkedet som helhed. Med sejre og topplaceringer i en lang række pris-test, kan vi konstatere, at vi har fået et langt bedre pris-image, hvilket er afgørende i discount. Så vi har et godt udgangspunkt for næste fase, hvor målet er at forsætte den høje vækst i vores omsætning og markedsandel i discount med vores grønne kæde,” siger Kræn Østergård Nielsen.

Forventninger til 2023

”Med store investeringer i de tre kæder, med en topmoderne IT-platform udrullet til alle vareområder og butikker, de stærkeste egne varemærker og en offensiv satsning på ansvarlighed vil vi i de kommende år blive endnu mere attraktive for kunderne, og dermed igen vokse og vinde markedsandele,” siger Kræn Østergård Nielsen.

2023 ventes at blive bedre end 2022, men fortsat mærkbart præget af den lave forbrugertillid.

Ved udgangen af 2022 havde Coop 1.977.986 medlemmer.  Coop og de selvstændige brugsforeninger bød 42.174 nye medlemmer velkommen i 2022.

Information om Coop Danmark A/S

Coop Danmark A/S
Coop Danmark A/S
Roskildevej 65
2620 Albertslund

43864386

Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S

SuperBrugsen Øster Jølby skifter kæde17.12.2024 08:30:00 CET | Pressemeddelelse

Den 1. april 2025 bliver SuperBrugsen Øster Jølby medlem af Danmarks største kæde af lokale dagligvarebutikker, Brugsen. ”For kunderne betyder skiftet en mere overskuelig butik og en butik, der fortsat har vores gode slagter- og delikatesseafdeling. For foreningen og forretningen betyder det, at vi får en bedre økonomi og dermed får en mere sikker fremtid,” siger formand Ole Sørensen, Øster Jølby Brugsforening. I Brugsen glæder man sig til at byde butikken i Øster Jølby velkommen i kæden: ”Det er en god butik og en brugsforening med en lang historie, som er stærkt forankret i lokalområdet. Rent omsætningsmæssigt passer butikken godt til vores koncept, hvor butikken vil få bedre mulighed for at fokusere på det de er dygtige til. Vi vil sammen med uddeler Per Larsen og hans team, gøre alt hvad vi kan for, at konverteringen bliver samme succes, som vi har set andre steder i landet,” siger kædedirektør Torben B. Andersen, Brugsen. Medarbejderne i butikken fortsætter uændret i det nye kædek

Ny direktør for Lobyco19.11.2024 14:00:00 CET | Pressemeddelelse

Lobyco, der siden Coop stiftede det i 2020, er blevet en international succes inden for digital markedsføring i detailhandelen, skifter direktør. Adm. direktør Jan Madsen, der er en af skaberne af selskabet, har valgt at stoppe. Han afløses af Ole Buch, der i dag er Chief Technology Officer (CTO) i selskabet. ”Vi ser et meget stort potentiale i såvel en fortsat international ekspansion samt en fortsat udvikling af vores egen Coop app, som markedets førende digitale kommunikationskanal,” siger adm. direktør Thor Skov Jørgensen, Coop, der er bestyrelsesformand for Lobyco "Lobyco er et selskab, der i de seneste år har tiltrukket sig international opmærksomhed bl.a. fra en række kunder i flere dele af verden – og vi ser stor værdi i at videreudvikle Lobyco fremover,” siger Thor Skov Jørgensen. Coop appen slår løbende rekorder i brugen, hvor Coop netop har haft over en million transaktioner på én uge på selvbetjeningsplatformen, som kunderne i alle Coops kæder har taget særdeles godt imod.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye