Coop forenkler Servicekontor

Coop tager nu næste skridt i sin strategi frem mod 2027, Fremtidens Coop, hvor virksomheden forenkles og otte kæder fokuseres til tre.
Strategien er en vækst- og effektiviseringsstrategi og vil sikre Coop en stærk markedsposition med tre unikke kæder:
- Coop – Danmarks førende og bæredygtige supermarkedskæde med det bedste fra Irma, Kvickly og SuperBrugsen.
- 365discount – Danmarks grønne discountkæde
- Brugsen – Danmarks lokale nærbutik.
For at sikre eksekveringen af strategien styrkes de tre kæder nu organisatorisk og ressourcemæssigt.
”Vi skal fokusere yderligere på vores kerneforretning og lave bevidste til- og fravalg med vores kunder og kæder i fokus. Derfor flyttes en række centrale beslutningsmandater og ressourcer til kæderne,” siger adm. direktør Kræn Østergård Nielsen.
Coop skal samtidig være hurtigere, mere effektiv og bedre gearet til vækst. Dette indebærer, at koncernens hovedkontor, Servicekontoret i Albertslund, nedlægger cirka 180 stillinger, hvilket bl.a. sker gennem sammenlægning af funktioner, forenkling af snitflader og færre ledelseslag.
”Det er meget trist at måtte sige farvel til dygtige kollegaer, men det er en nødvendighed for, at vi kan nå vores mål og styrke vores fremtidige konkurrenceevne. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe vores kollegaer godt videre,” siger Kræn Østergård Nielsen.
Ny kommerciel direktør i Coop
Koncerndirektør, Per Thau, træder ud af Coops daglige ledelse og fortsætter dels som Senior Advisor for Coops topledelse, dels som repræsentant for Coop i en række bestyrelser og organisationer. Han har siden 2020 haft ansvaret for Coops Kategori, Supply Chain og Ansvarlighedsfunktioner.
”Det er en win win løsning, hvor vi både gør det rigtige for Coop på det strukturelle niveau og samtidig får jeg mulighed for at forfølge min langsigtede drøm om en bestyrelses- og rådgiverkarriere”, siger Per Thau.
”Jeg er glad for, at samarbejdet med Per fortsætter og for de seneste års tætte samarbejde i Coops direktion,” siger Kræn Østergård Nielsen.
I forbindelse med omorganiseringen er Jeff Salter udnævnt til direktør for Kommerciel, Kategori & Vareansvarlighed med reference til Kræn Østergård Nielsen. Dermed træder han ind i Coops Ledelses Team.
Jeff Salter, 47 år, kommer fra et job som kommerciel direktør i 365discount og har en baggrund som kommerciel direktør i Kvickly/SuperBrugsen, Senior Director i Netto og Innovations- & CSR direktør i Coop.
”Med Jeffs stærke evne til at se kundernes behov og realisere de rette løsninger, ser jeg frem til, at vi udvikler og forstærker vores kommercielle konkurrencekraft,” siger Kræn Østergård Nielsen.
CSR deles i to
Samtidig er det besluttet at styrke Coops CSR-arbejde. Der vil fremover være to CSR-afdelinger, der skal styrke henholdsvis vareansvarlighed og ansvarlighedsstrategi & rapportering (ESG). Ansvarlighedsdirektør Signe D. Frese har i den forbindelse valgt at stoppe i Coop.
”Jeg vil rette en stor tak til Signe for en kæmpe indsats, der har været med til, at Coop i dag er Danmarks mest ansvarlige dagligvarevirksomhed. Jeg er glad for at Signe bliver lidt endnu og hjælper os gennem transitionen,” siger Kræn Østergård Nielsen.
Signe Frese siger: ”Det har været en lang og lærerig rejse i Coop. Jeg startede som programchef tilbage i 2010, og i dag står vi med en klar og stærk CSR-profil, en af Danmarks mest ambitiøse klimastrategi og Änglamark er netop blevet kåret som det mest bæredygtige brand i Danmark. Jeg ser frem til et nyt kapitel i mit arbejdsliv med fokus på den grønne omstilling.”
Ændringerne træder i kraft fra 1.5.2023
Yderligere information: Adm. direktør Kræn Østergård Nielsen, 5159 4468
Foto til fri brug: Jeff Salter
Billeder
Information om Coop Danmark A/S
Følg pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coop Danmark A/S
600 butikker holder åbent i julen19.12.2025 08:25:00 CET | Pressemeddelelse
Over 600 af Coops butikker har åbent i juledagene. Det er butikker i 365discount og Brugsen. Den 24., 25. og 26. december holder alle de store butikker lukket. Mænd ca. 300 butikker i Brugsen og godt 300 butikker i 365discount står klar til at tage varmt imod kunderne. Juleaftensdag lukker de omkring kl. 14 – der er lokale forskelle, så det anbefales, at man tjekker sin egen butiks åbningstider. De fleste butikker i de to kæder holder åbent til kl. 20 eller 21 1. og 2. juledag. Omkring nytår har alle Coops butikker åbent 31. december. Typiske lukker butikkerne omkring klokken 15. De mindste butikker har åbent lidt længere - typisk 1 time og lukker klokken 16. Den 1. januar er det kun de butikker, der havde åbent i julehelligdagene, der har åbent. Typisk åbner 1. januar senere end normalt – og åbningstiden er typisk til klokken 20 eller klokken 21. Enkelte SuperBrugsen og Kvickly har også åbent i helligdagene, typisk fordi de ligger i et turistområde, hvor der er dispensation for lukkel
Coop klar til at donere kød efter ny forenkling af regler8.12.2025 13:00:00 CET | Pressemeddelelse
null
Slut med usikkerheden: Ny modningsmetode sikrer spisemodne avocadoer hver gang i Coops butikker1.12.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coop er først i Danmark til at gøre brug af en helt ny modningsteknologi, der sammen med kunstig intelligens sikrer, at forbrugeren altid finder spisemodne avocadoer i butikkerne. De nye, spisemodne avocadoer kommer som Irma-produkt fra uge 49.
Coop fjerner låg på creme fraiche og reducerer 15 ton plast20.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coop tager endnu et skridt mod mindre plastaffald i hverdagen. Fremover bliver creme fraiche fra Coops egen serie, ”Coop”, produceret med en tynd film som låg i stedet for det traditionelle plastlåg. Det drejer sig om 4,7 millioner bægre og giver en årlig reduktion på 15 ton plast.
Coop lancerer Irma-kollektion af boligtekstiler10.11.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nostalgi er navnet på den nye kollektion, der er skabt i krydsfeltet mellem tradition og innovation.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

