Coolshop

Coolshop styrker virksomheden med ny 25%-medejer

Del
Coolshop har skabt en markant vækst de seneste år og er blevet en af Nordens absolut bedste e-butikker inden for sit område. Ledelsen har gennem et stykke tid ønsket at styrke virksomheden for blandt andet at lykkes med en planlagt ekspansion på nye europæiske markeder og er derfor begejstrede over at kunne meddele, at Brightfolk A/S, der er et investeringsselskab ejet af Heartland, overtager 25 procent af Coolshop.
Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.
Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.

Coolshop har siden etableringen i 2002 været en vækstforretning og opererer allerede i Norden og på Island samt i England, Tyskland og Holland. Herhjemme dækker virksomhedens aktiviteter både internethandel og fragt samt salg af legetøj i fysiske butikker, og væksten har især de seneste år taget fart.

-          Coolshop har ikke som sådan været til salg, men vi kan se, at der er et stort uudnyttet potentiale på markederne rundt om i Europa. Vi har i forvejen et ekstremt stærkt team, men at få Heartland som medejer, svarer lidt til at få Ronaldo med på holdet. Vi deler mange af de samme værdier og ser meget frem til i fællesskab at videreudvikle forretningen, så vi hen over de kommende år bliver en større europæisk aktør, siger medejer af Coolshop Jacob Risgaard.

Coolshop er vokset fra den klassiske iværksættergarage til i dag at være en vidtforgrenet, international koncern, der bygger på godt købmandskab, stor synlighed og en særdeles veludviklet sans for indkøb. Dertil kommer, at Coolshop har investeret i en effektiv fragt-infrastruktur, ligesom virksomheden står over for yderligere investeringer i logistik. Selvom Coolshop fortsat vokser i Norden, sigter virksomheden efter yderligere vækst og markedsandele i Europa.

Lise Kaae, CEO i Heartland, udtaler:

-          Vi er imponerede over den udvikling Coolshop har været igennem de seneste år, hvilket i særdeleshed skyldes et stærkt team og en hårdtarbejdende ejerkreds, der uden tvivl er blandt nogle af landets dygtigste iværksættere. Vi ser med forventning frem til samarbejdet og vil gøre os umage for på bedste vis at bidrage til, at virksomheden fortsætter sin vækst og udvikling og får en god fremtid.

Også CEO i Coolshop, Mark Nielsen, der sammen med sin bror oprindeligt grundlagde virksomheden, ser store perspektiver i partnerskabet med Heartland:

-          Jeg er enormt stolt og ydmyg over at få Heartland og deres fantastiske hold med om bag linjerne. Det føles helt rigtigt, og jeg har aldrig stået med en større lyst til at pushe Coolshop yderligere frem - selv efter 19 år i virksomheden, kommenterer han.

Heartland A/S er ejet af Anders Holch Povlsen. Transaktionens gennemførelse afventer endelig godkendelse fra konkurrencemyndighederne.

Nøgleord

Kontakter

Jacob Risgaard, medejer af og marketingdirektør i Coolshop.com, t: 51 24 33 42
Jacob Lange, Lange PR, t: 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk

Billeder

Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.
Jacob Risgaard, medejer af Coolshop.
Download
Coolshop rustes med investeringen fra Heartland yderligere til den planlagte europæiske ekspansion. På billedet ses Jacob Risgaard i Coolshops  nye 10.000 m2-store lager i Herning.
Coolshop rustes med investeringen fra Heartland yderligere til den planlagte europæiske ekspansion. På billedet ses Jacob Risgaard i Coolshops nye 10.000 m2-store lager i Herning.
Download

Information om Coolshop

Coolshop
Coolshop
Bøgildsmindevej 3
9400 Nørresundby

http://www.coolshop.com

Følg pressemeddelelser fra Coolshop

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Coolshop

HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye