
Coolshop snigløber udenlandske webbutikker med same day delivery i landets største byer

Coolshop, der er medejer af fragtportalen Coolrunner, har indgået et samarbejde med et af landets største distributionsselskaber, DAO365. Det gør det for første gang muligt at lancere same day delivery i København, Aarhus, Aalborg og Odense. Dermed eliminerer Coolshop et af de helt store konkurrenceparametre for de fysiske butikker, nemlig det faktum, at kunderne får varerne med hjem samme dag, som de er købt.
Samtidig med, at Coolshop fra i dag kan levere lynhurtigt til kunderne, tilbyder CoolRunner og DAO365 den samme mulighed for landets øvrige e-butikker, der således i fællesskab kan tage et særdeles effektivt våben i brug mod udenlandske webbutikker på den danske hjemmebane. Dermed løfter Coolshop konkurrenceevnen for sig selv og alle landets øvrige e-butikker på én og samme gang.
- Flertallet af danskerne foretrækker at få leveret pakkerne direkte til døren, og når vi samtidig indfører same day delivery, er vi på vej ind i en helt ny æra for køb og levering af pakker over nettet, siger Jacob Risgaard, medejer af og marketingdirektør i Coolshop.
Udenlandske e-butikker er på hastig fremmarch blandt de danske forbrugere, og derfor er same day delivery med til at styrke hele den danske e-handelsbranche på et tidspunkt, hvor konkurrencen skærpes dag for dag.
- Vi ved, at danskerne sætter meget stor pris på hurtig og effektiv levering, og hvis vi kan kombinere det med tilfredsstillelsen ved at kunne åbne pakken derhjemme samme dag, som den er bestilt over nettet, er vi nået rigtig langt. Same day delivery-konceptet er til stor gavn, både for e-butikkerne og for kunderne, og derfor forventer vi os meget af dette tiltag, siger Jacob Risgaard.
CoolRunner scanner markedet for enten de billigste eller de hurtigste fragtmuligheder for pakker op til 20 kilo, og siden kan man som privatperson, virksomhed eller e-butik sende pakken med distributionsselskabet DAO365, der hvert år håndterer mere end 140 millioner leveringer. Coolrunner har siden starten i 2015 været så attraktiv en mulighed for både e-butikker, virksomheder og private, at virksomheden for længst har passeret kunde nr. 200.000. Læs mere på www.coolrunner.dk, www.coolshop.dk og www.dao.as
Kontakter
Jacob Risgaard, medejer af og marketingdirektør i Coolshop.com, t: 51 24 33 42
Presseservice: Jacob Lange, Lange PR, t: 20 76 30 20 / jacob@langepr.dk
Billeder
Information om Coolshop
Følg pressemeddelelser fra Coolshop
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Coolshop
Coolshop styrker virksomheden med ny 25%-medejer25.3.2021 19:00:00 CET | Pressemeddelelse
Coolshop har skabt en markant vækst de seneste år og er blevet en af Nordens absolut bedste e-butikker inden for sit område. Ledelsen har gennem et stykke tid ønsket at styrke virksomheden for blandt andet at lykkes med en planlagt ekspansion på nye europæiske markeder og er derfor begejstrede over at kunne meddele, at Brightfolk A/S, der er et investeringsselskab ejet af Heartland, overtager 25 procent af Coolshop.
To Løver sætter tænderne i succesrig online-slagter13.2.2020 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Online-slagteren MrBeef.dk har netop solgt 20 procent af virksomheden til de to Løver og serieinvestorer Jan Lehrmann og Jacob Risgaard for 750.000 kroner. Den fremadstormende specialist i især amerikansk og australsk kvalitetskød kan således sætte yderligere fart under en allerede stejl vækstkurve.
Løvens Hule snupper luns af gamer-specialist30.1.2020 21:00:00 CET | Pressemeddelelse
Geekd.dk, der netop har deltaget i Løvens Hule, er på blot tre år gået fra nul til tre millioner i omsætning, og rekordvæksten kommer især fra gamer-miljøet, der køber stort ind af elektronik, grej og gamer-tilbehør hos den Ølgod-baserede iværksættervirksomhed. Den udvikling er Løve Jacob Risgaard netop blevet en del af med en investering på 400.000 kroner.
Coolshop snigløber udenlandske webbutikker med same day delivery i landets største byer15.10.2018 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Coolshop, Nordens største e-butik, skærper nu konkurrencen over for de fysiske detailbutikker og ikke mindst de udenlandske webbutikker, der bejler til de danske kunder.