CONCITO får vigtig rolle i global FN-rapport om klima
7.6.2022 10:03:57 CEST | Tænketanken CONCITO | Pressemeddelelse

Det nye samarbejde indebærer, at CONCITO skal koordinere udarbejdelsen af den store årlige statusrapport fra UNEP om udviklingen i udslip af drivhusgasser i forhold til reduktionsindsatserne, den såkaldte Emissions Gap Report. Det vil ske i tæt samarbejde med UNEP’s nye Copenhagen Climate Centre i FN Byen i Nordhavnen.
Rapporten er bredt anerkendt som et centralt input til de internationale klimaforhandlingsmøder, de såkaldte COP møder, og bliver flittigt brugt af landenes forhandlingsteams, der anerkender rapporten som en uafhængig kilde til opdateret information på højt videnskabeligt niveau.
Samarbejdsaftalen blev underskrevet for nylig, da direktør for UNEP, Inger Andersen, var i København til indvielsen af Copenhagen Climate Centre.
”Hos UNEP glæder vi os over vores samarbejde med CONCITO, der har til formål at styrke den videnskabelige forståelse af klimaforandringer. Jeg er glad for, at CONCITO allerede bidrager med sin ekspertise i UNEP's årlige Emissions Gap Report og i andre fælles initiativer, der er undervejs," siger Inger Andersen, direktør for UNEP.
International direktør i CONCITO, Jarl Krausing, glæder sig også over det tætte samarbejde:
”Vi er meget stolte over at have indgået denne aftale med UNEP, som vi ser som en blåstempling af vores arbejde. Det afspejler desuden, at Danmark og dansk ekspertise har en førerposition på mange klimaområder. Viden om klima er helt afgørende for, at de nødvendige politiske beslutninger bliver truffet hurtigst muligt.”
Rapporten viser en dyster sandhed
Emissions Gap Report er UNEP’s hovedrapport på klimaområdet og udkommer årligt op til de internationale klimaforhandlinger. Rapporten viser, hvor store de globale udledninger af drivhusgasser vil være i 2030, hvis verdens lande opfylder deres nuværende klimamålsætninger. Dette sammenlignes med det niveau, som videnskaben fortæller siger, er nødvendigt, hvis vi vil have en rimelig sandsynlighed for at opfylde Parisaftalens temperaturmål. Forskellen på de to opgørelser udgør det såkaldte emissions gap mellem, hvad der bliver gjort, og hvad der er behov for.
”I alle hidtidige rapporter har den nedslående konklusion været, at forskellen er blevet større og det vil kræve både hurtig og ambitiøs handling af verdens lande for at holde temperaturmålene i Paris Aftalen. Der er derfor behov for at holde presset på de globale beslutningstagere,” siger Anne Olhoff, der er senior rådgiver i CONCITO og hovedansvarlig for udarbejdelsen af rapporten.
Rapporten ser hvert år også på mulighederne for at øge klimaambitionen på udvalgte områder og accelerere implementeringen af reduktionstiltag.
Den produceres af globale forfatter-teams for hvert kapitel, en styrekomité med internationalt anerkendte medlemmer og undergår en detaljeret gennemgang med internationale eksperter og landerepræsentanter.
CONCITO er sammen med UNEP Copenhagen Climate Centre sekretariat for rapporten og står desuden for den samlede faglige redigering samt skrivning af en kort opsummering, der publiceres separat.
Kontakter
Ghita BorringSeniorkonsulent Kommunikation
Tlf:93 88 18 19gb@concito.dkJarl KrausingInternational direktør CONCITO
Tlf:29896600jk@concito.dkBilleder

Information om Tænketanken CONCITO
Danmarks grønne tænketank CONCITO er en uafhængig videnspartner for beslutningstagere på tværs af det danske samfund – politikere, erhvervsliv, den akademiske verden og civilsamfundet.
CONCITOs formål er at omsætte relevant viden til klimahandling og derved accelerere den grønne omstilling både i Danmark og internationalt.
Følg pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Tænketanken CONCITO
Uden fornyet indsats hænger 2030-klimamål i en tynd tråd12.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
CONCITO har analyseret sandsynligheden for, at klimamålet for 2030 opfyldes, og lægger man usikkerhederne for de enkelte tiltag sammen, er der under 1 % sandsynlighed for, at Danmark indfrier klimamålet.
Elektrificering er det mest effektive redskab til at beskytte europæere mod energikriser18.5.2026 09:48:31 CEST | Pressemeddelelse
Mens priserne på fossile brændstoffer skyder i vejret grundet krigen i Iran, viser en ny CONCITO-analyse, at husholdninger på tværs af EU i gennemsnit kan spare over 2.200 euro om året på deres energiregninger ved at skifte til varmepumper og elbiler.
Lokale grønne læringstilbud for lærere i hele landet14.4.2026 06:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Den Grønne Rygrad har lanceret et nyt nationalt overblik, der samler grønne åben skole-tilbud fra samtlige landets kommuner på ét sted. For første gang kan lærere over hele Danmark finde praksisnære undervisningstilbud inden for klima, natur og bæredygtighed, hvor de kan tage deres elever med ud i deres lokalområde.
Tilknytning til naturen opstår ikke af sig selv9.4.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den grønne tænketank CONCITO og Museum for the United Nations – UN Live lancerer et tværfagligt undervisningsmateriale, Sounds Right. Det kombinerer blandt andet naturfaglighed, kunst og sanselige oplevelser for at styrke de unges forståelse af naturen og deres engagement i den grønne omstilling.
Ny rapport: Klare prioriteringer giver plads til flere hensyn i arealomlægningen af Danmark3.2.2026 06:15:46 CET | Pressemeddelelse
Den historiske omlægning af det danske landskab er i fuld gang. Den grønne treparts primære fokus er lige nu kvælstof og udtagning af lavbundsjorde, men om lidt skal vi også finde pladsen til biodiversitet, sikring af rent drikkevand og klimarobusthed. En ny rapport fra CONCITO foreslår et prioriteringssystem, der potentielt kan nedbringe arealbehovet til omlægningen til det halve, hvis vi tænker samtlige hensyn ind fra start.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum